Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cooke, Benjamin, eng. Musiker (1734-93) - Cooke, John Esten, amer. Forf (1830-86) - Cooke, Thomas, eng. Optiker (1807-68) - Cooke, William Fothergill, Sir, eng. Elektriker (1806-79) - Cookeit, se Glimmer. - Cook Inlet (Cook Sound), Bugt af det stille Ocean, mellem Alaskakæden og Kenai-Halvøen - Cooks Nordkap, se Irkaipij. - Cooks-Stræde adskiller Ny Zeelands Nord- og Sydø - Cookstown, By paa Irland, Grevskabet Tyrone, ligger 80 km V. f. Belfast - Cooks-Øerne, Hervey-Øerne, Mangaiaarchipelaget, en polynesisk øgruppe i det stille Ocean, SV. f. Tahiti - Cooktown, Havneby i det nordlige Queensland, ved Endeavour-Floden - Coolgardie, Centrum for Gulddistriktet C. i Vestaustralien, ligger ØNØ. f. Perth - Coolus, Max René Weill, kaldet Romain, fr. Dramatiker, (1868- ) - Coomans, Pierre Olivier Joseph, belg. Historie- og Genremaler, (1816-1889) - Coomassie, se Kumassi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrevet anden Kirkemusik og
Instrumentalværker.
W. B.
Cooke [kuk], John Esten, amer. Forf.
(1830-86), studerede først Jura, kastede sig
derefter over Litteraturen og udgav en Rk.
Romaner. 1859 udgav han Virginia, historical and
social. 1861-65 deltog han i Borgerkrigen som
Stabsofficer i Sydstaternes Hær, og han har
skildret Krigen i Værker som Hammer and
Rapier og Wearing of the Gray, ligesom han
ogsaa har udg. Biografier af Generalerne Lee
og Jackson.
(C. K.). I. O.
Cooke [kuk], Thomas, eng. Optiker (1807
-68), vandt som Optiker i York snart et
saadant Ry for Forfærdigelse af astron. Kikkerter,
at de eng. Observatorier bestilte alle deres
Instrumenter hos ham. Efter C.’s Død overtog
hans Sønner, Thomas og Frederick, hans
velrenommerede Værksted, Buckingham Works,
som fra Septbr 1894 har sit Hovedkontor i
London.
J. Fr. S.
Cooke [kuk], William Fothergill, Sir,
eng. Elektriker (1806-79), studerede Medicin i
Heidelberg, da han 1836 fik en elektrisk
Naaletelegraf (Schillings) at se. Han opgav Medicinen og
vendte tilbage til England, hvor han 1837 gik
i Kompagni med Wheatstone, hvis
videnskabelige Kendskab til Telegrafien heldig
suppleredes ved C.’s større Forretningsdygtighed.
S. A. tog de Patent paa en Telegraf med 5 Naale
og 5 Traade, som de søgte at faa indført ved
Jernbanerne; men først efter 1845, da de havde
faaet konstrueret en Enkeltnaalstelegraf, vandt
Opfindelsen rigtig Indgang, og 1846 solgte de
deres Patenter for 120000 £ til et nydannet
Telegrafselskab. C. forlod nu Wheatstone, med hvem
han alt tidligere havde haft Strid om Æren for
deres Opfindelser, for at gaa i Selskabets
Tjeneste, men har næppe efter denne Adskillelse bragt
Telegrafien meget fremad.
K. S. K.
Cookeit [ku’kit], se Glimmer.
Cook Inlet [’kuk-in£ət] (Cook Sound),
Bugt af det stille Ocean, mellem Alaskakæden
(hvor Iliamna hæver sig til en Højde af 3677 m)
og Kenai-Halvøen.
M. V.
Cooks Nordkap [’kuks-], se Irkaipij.
Cooks-Stræde [’kuks-] adskiller Ny Zeelands
Nord- og Sydø. C. er smallest mod SØ. og naar
her sin største Dybde (309 m). Mod NV., hvor
Strædet breder sig ud og paa Sydøen danner de
store Indskæringer Golden Bay og Tasman Bay,
overstiger Dybden ikke 84 m. C. gennemsejledes
første Gang af James Cook, 6. Febr 1770.
M. V.
Cookstown [’kuksta^un], By paa Irland,
Grevskabet Tyrone, ligger 80 km V. f. Belfast i en
smuk Egn ved Ballinderry-Floden og har
betydelig Lærredsindustri og c. 3500 Indb.
G. Ht.
Cooks-Øerne [’kuks-], Hervey-Øerne,
Mangaiaarchipelaget, en polynesisk
Øgruppe i det stille Ocean, SV. f. Tahiti,
tilsammen er de kun 368 km2, med (1911) 6964 Indb.,
hvoraf c. 100 Europæere. Øerne er Palmerston,
Raratonga, Mangaia, Aitutaki, Hervey, Takutea,
Atin, Mitiaro og Manki. De er Koraløer, kun
Raratonga, den største (890 m høj), er vulkansk;
fra dens frugtbare, lave Kyst hæver sig
Basaltbjerge, lige til de højeste Spidser bedækkede
med den frodigste Plantevækst. Klimaet er
tropisk men ikke meget hedt, saa at selv Europæere
kan arbejde hele Aaret i det fri. Befolkningen
er Polynesiere, den var tidligere hengiven til
Kannibalisme, men nu er alle Beboerne
omvendte til Kristendommen og hører til de mest
fremskredne Sydhavsbeboere; mange
Raratongaere gaar som kristne Missionærer til de forsk.
Øer i det stille Ocean, lige til Ny-Guinea.
Dødsfaldenes Antal overstiger Fødslerne, saa
Befolkningen tager af. C. kom 1888 under britisk
Herredømme og lagdes 1900 under Ny
Zeeland. Der udføres Kopra, Kaffe og
Perlemuslinger. Udførsel til Ny Zeeland (1911) 56131 £,
Indførsel fra Ny Zeeland (1911) 92382 £.
Havnen Avarua paa Raratonga er den vigtigste.
Øerne opdagedes af Cook paa hans anden Rejse
1773, besøgtes atter af ham 1777, men gik
derpaa i Forglemmelse, til en Missionær 1821 paa
en Rejse til Ny Zeeland genfandt dem og
efterlod to kristne Indfødte, ved hvis Anstrengelser
Kristendommen (Protestantismen) hurtig vandt
Indgang.
(C. A.). M. V.
Cooktown [’kukta^un], Havneby i det
nordlige Queensland, ved Endeavour-Floden, med
(1911) 1257 Indb. Byen kan for sin Eksistens
takke de tidligere langt vigtigere Guldmarker
ved Palmer-Floden (den talte i sin Tid 10000
Indb., deraf 6000 Kinesere) og rige Tingruber.
C. er tillige Centrum for et udstrakt
Trepangfiskeri.
M. V.
Coolgardie [’ku.£gaədi], Centrum for
Gulddistriktet C. i Vestaustralien, ligger ØNØ. f.
Perth, hvortil fører en 571 km lang Jernbane.
C., der 1911 har 2533 Indb., ligger i en
ørkenagtig Egn, og Vand maatte tidligere føres
dertil paa Jernbane og nu gennem Rørledning. C.
skriver sig fra Slutn. af 1892.
M. V.
Coolus [kå’lys], Max René Weill,
kaldet Romain, fr. Dramatiker, f. i Rennes
25. Maj 1868. Efter at have fuldført sine
Studier ved Normalskolen i Paris og nogle Aar
været Lærer, helligede han sig fra 1901 helt sin
dramatiske Virksomhed. De vigtigste af hans
Lystspil og Skuespil, der især med Finhed
skildrer Nutidens forvænte Verdensdamer, er
Raphaël (1896), L’enfant malade (1897), Lysiane
(1898, med Held spillet af Sarah Bernhardt),
Cæurblette (1899), Les amants de Sazy (1901),
Lucette (1903), Antoinette Sabrier (1903),
L’enfant chérie (1906), Les rendez-vous
strasbourgeois (1908, Musik af Cuvillier) o. fl.
S. Ms.
Coomans [’ko.mans], Pierre Olivier
Joseph, belg. Historie- og Genremaler, f. 28.
Juli 1816 i Bryssel, d. 31. Decbr 1889 i
Boulogne-sur-Mer. C. blev først undervist i Kunst i Gent
(under Hasselaere), blev derefter Elev af de Kayser i
Antwerpen, høstede Bifald for »Korsfarerne
indtager Jerusalem« (1841), malede efter et
Ophold i Algier en Del Orientbilleder (Dansende
Araberinder m. v.) og blev senere efter et
Besøg i Pompeji en smagfuld Skildrer af antikt
Liv; hans antikke Genrebilleder fandt bl. a. Vej
til Mus. i Chicago, Gotha og Stuttgart. Hans
kendteste Billede er vel nok »Hunnerslaget«
(1848). C. har ogsaa udfoldet en ret omfattende
Virksomhed som Illustrator.
A. Hk.
Coomassie [ku’mäsi], se Kumassi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
