Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Contorniati (Kontorniater), rom., møntlignende Bronzestykker fra 4.-5. Aarh. e. Kr. - Contortæ, se Snokronede. - contra bonos mores (lat.), stridende mod gode Sæder. - Contractio venæ (lat.), Straalens (»Aarens«) Sammentrækning tæt uden for Udstrømningsaabningen. Se Hydrodynamik. - contractus, se Kontrakt. - contradictio in adjecto, Modsigelse i Tillægsordet - contra legem (lat.), stridende mod Loven. - contr'alto, se Alt. - contra principia negantem disputari non potest(lat), »Med den, som nægter Grundsætningerne, kan der ikke disputeres« - contraria actio. (om Kontraktsforhold) - contra sextum (lat.) (underforstaaet præceptum *c: Bud), mod det 6. Bud. - Contrasto (ital.). lyrisk Digt ell. Vekselsang i Dialogform - contrat à la grosse (ell. prêt à la grosse ell. prét à la grosse aventure}, Bodmeri (s. d.). - contra vim non valet jus (lat.), »Over for Magten gælder Retten ikke«; »Magt gaar for Ret«. - contre (fr.), »imod«, bliver ofte anvendt i Sammensætninger; smlg. Kontre... - contrectatio (lat.), i Romerretten Fravendelse af en Ting - contre-escarpe, se Kontreskarpe. - contrefort (fr.), Stræbepille, særlig i gotisk Arkitektur. - contre-garde, se Kontregarde. - contre-pente, se Glacis. - Contreras, Juan, sp. Marskal, (1807-?) - Contreras, Juan Senen, sp. General, (1760-1826) - Contreras y Munoz, Rafael, sp. Arkitekt og Kunsthistoriker, (1824-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Litt.: Sabatier, Descr. gén. des
médaillons contorniates [Paris 1860]).
H. A. K.
Contortæ, se Snokronede.
contra bonos mores (lat.), stridende mod
gode Sæder.
Contractio venæ (lat.), Straalens (»Aarens«)
Sammentrækning, d. v. s. den
Sammentrækning, en Vædskestraale lider tæt uden for
Udstrømningsaabningen. Se Hydrodynamik.
K. S. K.
contractus, se Kontrakt.
contradictio in adjecto, Modsigelse i
Tillægsordet; en logisk Fejl, der opstaar, naar
man til et Substantiv føjer et Adjektiv, der
betegner en Egenskab, der strider mod
Substantivets Begreb, f. Eks. en firkantet Cirkel.
A. B. D.
contra legem (lat.), stridende mod Loven.
contr’alto, se Alt.
contra principia negantem disputari non
potest (lat), »Med den, som nægter
Grundsætningerne, kan der ikke disputeres« (nemlig om
Grundsætningernes Konsekvenser); logisk Regel,
der udsiger, at man ved enhver Disput maa være
paa det rene med, om man har fælles
Udgangspunkt med sin Modstander, da man ellers ikke
vil kunne overbevise ham.
A. B. D.
contraria actio. Medens en gensidig
Kontrakt (f. Eks. Køb og Salg) for begge Parter
afføder principale Forpligtelser, hvilke i
Romerretten hævdedes gennem en, hver af Parterne
tilkommende, actio directa sive principalis, er
der andre Kontraktsforhold (f. Eks. Laan, Pant,
Depositum), der principalt kun skaber et
obligatorisk Krav for den ene af Parterne (i de
nævnte Tilfælde Laangiverens, Pantsætterens
ell. Deponentens Krav paa til sin Tid at faa
den udlaante, pantsatte ell. deponerede Ting
tilbage). Undtagelsesvis - men altsaa uden at
saadant ligger i selve den vedk. Kontraktarts
Begreb - kan dog ogsaa Forhold af sidstnævnte
Slags afføde Krav for den anden Part, saaledes
f. Eks. naar den laante, pantsatte ell.
deponerede Ting viser sig i Besiddelse af særlige
skadegørende Egenskaber, der forvolder
Modtageren Tab. Den Klage, hvorved Krav af denne
sidste Art i Romerretten gjordes gældende,
kaldtes c. a.; den kunde i øvrigt ikke blot benyttes
til Fremsættelse af Modkrav over for actio
principalis, men kunde ogsaa gøres selvstændig
gældende.
E. T.
contra sextum (lat.) (underforstaaet
præcéptum ɔ: Bud), mod det 6. Bud.
Contrasto (ital.). lyrisk Digt ell. Vekselsang
i Dialogform, hvis Emne er en Tvist mellem to
Personer; det svarer omtr. til Provençalernes
Tenson og hører hjemme i den af Provences
Poesi paavirkede, sicilianske Digterskole før
Dante. Et Eksempel er Ciullo d’Alcámio’s Amante
e Madonna.
E. G.
contrat à la grosse [kå’trat-a-la’gro-s] (ell.
prêt à la grosse ell. prêt à la grosse aventure),
Bodmeri (s. d.).
contra vim non valet jus (lat.), »Over
for Magten gælder Retten ikke«; »Magt gaar
for Ret«.
contre [kå.tr] (fr.), »imod«, bliver ofte an-
vendt i Sammensætninger; smlg. Kontre...
contrectatio (lat.), i Romerretten Fravendelse
af en Ting (ved Tyveri, Underslaaen, retsstridig
Brug ell. paa anden Maade).
K. B.
contre-escarpe [kåtr-æ’skarp], se
Kontreskarpe.
contrefort [kåtrö’få.r] (fr.), Stræbepille,
særlig i gotisk Arkitektur.
contre-garde [kåtrö-’gard], se
Kontregarde.
contre-pente [kåtrö-’pã.t], se Glacis.
Contreras [kån’træras], Juan, sp. Marskal,
f. 1807 i Pisa. Han deltog i Arvefølgekrigen 1833
-42, naaede 1845 Generalsrang og blev allerede
1849 Feltmarskal. Han blev en uforsonlig
Modstander af Dronning Isabella og en ivrig
Deltager i de mod hende rettede
Sammensværgelser. Da han 1867 optraadte mod Marskal
Narvaez, fratoges ham milit. Rang, Ære og
Ordener. Ved Opstanden 1868, der førte til
Dronning Isabella’s Fjernelse, blev han
Generalkaptajn i Katalonien. Han nægtede imidlertid
at aflægge Ed til Kong Amadeus, blev derfor
afsat 1873, og da han udnævnte sig selv til
Præsident for den republikanske Stat Murcia,
mistede han atter sin milit. Rang. Han satte sig
imidlertid fast i Fæstningen Cartagena, holdt
sig der længe mod Regeringen og foretog
Plyndringstog til Nabobyerne. Paa et saadant Tog
toges han til Fange af et tysk Krigsskib og
holdtes i nogen Tid i Fangenskab. Efter 4
Maaneders Belejring overgav Cartagena sig 1874;
men det lykkedes C. med et Krigsskib at bryde
den svage Blokade. Han landede ved Mers el
Kebir i Algier, overgav sig til Franskmændene
og levede Resten af sit Liv i Udlandet. Om hans
Død er intet bekendt.
B. P. B.
Contreras [kån’træras], Juan Senen, sp.
General, f. 1760 i Madrid, d. smst. 1826. Han
foretog 1787 paa Karl III’s Befaling en Rejse
i de store europ. Stater for at foretage milit.
Studier og deltog 1788 under Prinsen af
Coburg i det østerr.-russ. Felttog mod Tyrkiet.
Efter sin Hjemkomst til Spanien offentliggjorde
han en Beretning om sin Rejse og skrev en Afh.
om Felttoget 1788. Han tjente med Udmærkelse
i Kampen mod Frankrig. 1808 trængte han Junot
tilbage, opholdt ved Montrion den fr.
Hovedstyrke og kæmpede under Wellington ved
Talavera 1809. Han udnævntes til Divisionsgeneral
og fik kort efter Overkommandoen over et
Armékorps og den Opgave med dette at dække
Landet mellem Tajo og Guadiana. Han reddede
Badajoz, sejrede over Franskmændene i flere
Fægtninger og udnævntes til Generalkaptajn i
Galicien. 1811 forsvarede han med megen
Tapperhed det svagt befæstede Tarragona. Da Byen
faldt, førtes C. som Krigsfange til Frankrig, hvor
han indespærredes, da han nægtede at gaa over
til Napoleon. Det lykkedes ham 1812 at undvige
fra Fangenskabet og at flygte til England, hvor
han i London offentliggjorde en Beretning om
Belejringen af Tarragona. 1814 vendte han
tilbage til Spanien og beskæftigede sig
Resten af sit Liv med militære Studier. (Litt.:
Rigel, »Kampf um Tarragona« [Rastatt 1823]).
B. P. B.
Contreras y Muñoz [kån’træras-i-’munjåþ],
Rafael, sp. Arkitekt og Kunsthistoriker, f. 1824
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
