Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - conseil (fr., af lat. consllium), Raad, Raadsforsamling. i Frankrig - conseil d'état (fr.), Statsraad, er Navnet paa en ejendommelig offentlig Institution i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er paa een Gang Undervisningsraad og
Disciplinærretter for Personalet ved henh. Univ.,
de højere Skoler og Elementærskolerne. Deres
Kendelser kan indankes for c. supérieur de
l’instruction publique, der er øverste
Disciplinærret og desuden Raadgiver for
Undervisningsministeren i Undervisningsanliggender. Om c. du
travail, Arbejdsraad, se II, S. 27, om c. de
prud’hommes, Arbejdsret, se II, S. 28. - I
Schweiz er c. fédéral, Forbundsraad,
Betegnelsen for Landets Regering, se
Forbundsraad. Grand c. er den regelmæssige
Benævnelse for de enkelte Kantoners lovgivende
Forsamlinger. - c. supérieur de santé i
Konstantinopel er et fra ældre Tid stammende
internationalt Sundhedsraad, bestaaende af
Repræsentanter for Tyrkiet og de fleste af de i
Konstantinopel repræsenterede Magter. Dets Opgave er
at lede alle Foranstaltninger mod smitsomme
Sygdommes Indførelse i Tyrkiet ell.
Overførelse derfra til andre Lande. Da Oprettelsen af
det er Udtryk for en Mistillid til den tyrk.
Administration, har det aldrig været velset af
Tyrkiet, der, saa vidt vides, Efteraaret 1914
erklærede det for ophævet. Lgn. internationale
Sundhedsraad findes i Alexandria (c. sanitaire
maritime et quarantenaire) og Bukarest (c.
international de santé). - M. H. t. Danmark, se
Gehejmekonseil og
Konseilspræsident.
P. J. J.
conseil d’état [kå’sæ.j-d-e’ta] (fr.), Statsraad,
er Navnet paa en ejendommelig offentlig
Institution i Frankrig, der gaar tilbage til
Napoleon I’s Tid. Opr. bestemt til at bistaa
Regeringen ved Udarbejdelsen af Lovforslag
(Delegerede fra Statsraadet skulde ogsaa forsvare
Lovudkastene over for den lovgivende
Forsamling) og til i øvrigt at være raadgivende i
administrative Anliggender, derunder Tvistigheder
med Forvaltningen (se administrative
Retter), har c. d’é. efterhaanden udviklet sig
til en halvt judiciel Institution, idet det vel
fremdeles, ligesom i ældre Tid, afgiver
Betænkninger over Love, Anordninger o. a. administrative
Forholdsregler, men ved Siden deraf tillige
fungerer som Domstol i de ovenn. Tvistigheder,
med Hensyn til hvilke det ikke længere er blot
raadgivende. Det er den sidste Side af
Statsraadets Virksomhed, som i Nutiden har størst
Bet. og giver det dets fremskudte Plads i
Frankrigs offentlige Liv. c. d’é.’s nuv. Organisation
er flg.: Personalet er dels ordinært, dels
ekstraordinært. Det ordinære Personale bestaar
af en Vicepræsident og 35 conseillers en service
ordinaire foruden et stort Antal maîtres des
requêtes og Auditører. Det ekstraordinære
Personale tæller 21 højtstaaende administrative
Embedsmænd, mest Direktører i Ministerierne,
hvilke kun har Sæde i Raadet, saa længe de
beklæder de paagældende Stillinger. Desuden
har Ministrene Adgang til Plenarforsamlingen
for administrative Anliggender, og
Justitsministeren, der betragtes som Raadets Præsident,
kan føre Forsædet ikke blot i denne, men ogsaa
i de administrative Sektioner, derimod ikke i
Afdelingerne for Paadømmelse af Retssager.
Auditørerne, der ansættes efter en Konkurrence
for Statsraadet selv, og maîtres des requêtes,
der for største Delen rekruteres fra Auditørerne
og ligesom disse er yngre Jurister, tager Del i
Sagernes Forberedelse og i Forhandlingerne,
men har kun undtagelsesvis Stemmeret. Denne
tilkommer alene de egl. Statsraadet af hvilke
Halvdelen skal vælges bl. maîtres des requêtes,
medens Resten i Reglen er forhenværende
Præfekter ell. Politikere. Faktisk er det omtr. kun
Statsraader af den første af disse Kategorier,
der fungerer som Dommere. Betænkninger over
Love og Anordninger m. m. forberedes af en af
de fire admin. Sektioner, hver bestaaende af 5
à 6 ordinære og et Antal ekstraordinære
Statsraader foruden maîtres des requêtes og
Auditører, hvorefter Sagen afgøres af Statsraadets
Plenarforsamling, hvortil alle Medlemmer har
Adgang, men hvor faktisk Dommerne i den
ordinære Sektion for Retssager ikke plejer at give
Møde for ikke at være inhabile under senere
Tvistigheder om Foranstaltningernes Lovlighed.
Til Paakendelse af Retssager er Statsraadet delt
i en section ordinairé du contentieux, bestaaende
af 11 ordinære Raader, der aldrig tillige har
Sæde i de admin. Sektioner, og en section
spéciale du contentieux, bestaaende af 13 ordinære
Raader, der omvendt regelmæssig har Sæde der.
Hver af de nævnte Sektioner er atter delt i
Undersektioner, der undersøger Sagerne og afgiver
en Rapport, hvorefter Afgørelsen finder Sted i
Sektionerne (undtagelsesvis i en Undersektion)
ell. i vigtigere Sager, ell. Sager, hvor saadant
forlanges af et dertil berettiget Medlem, i den
saakaldte assemblée publique du contentieux, der
bestaar af Vicepræsidenten, Medlemmerne af
den ordinære Sektion og 8 andre ordinære
Medlemmer, c. d’état er nu som Domstol kompetent
i alle Tvistigheder med Forvaltningen, hvis
Afgørelse ikke er henlagt til andre
Myndigheder. I de fleste Tilfælde er den
eneste Instans i saadanne Sager, men
undertiden fungerer den ogsaa som Appelinstans,
navnlig i Forhold til Præfekturraadene (se
conseil). Det er de fra disse indankede Klager over
Valg og Paaligning af direkte Skatter, som
henhører under den ovennævnte specielle Sektion
for Retssager. Statsraadets Bet. som Domstol er
i de senere Aar vokset stærkt. Under de usikre
politiske Forhold, hvor Ministrene er afhængige
af Kamrene, ja ofte af enkelte indflydelsesrige
Deputerede og Senatorer, hvor de stedlige
Øvrighedspersoner (Præfekter og Underpræfekter)
opfatter sig selv som Regeringens politiske
Agenter, og hvor endelig ogsaa de kommunale Raad
og de af dem valgte Mairer hyppig lader sig
lede af Partihensyn, har c. d’é. faaet en vigtig
Funktion at udfylde som Værn mod admin.
Vilkaarlighed. Skønt Statsraaderne - som en
Levning fra ældre Tid - ikke er uafsættelige, har
Raadet i dets Egenskab af Domstol lagt stor
Uafhængighed for Dagen og gennem Praksis
successivt tilegnet sig en vidtgaaende Kontrol med
Forvaltningen, langt videregaaende end den,
man i Danmark er vant til at se Domstolene
udøve. c. d’é. er for Tiden en af de offentlige
Institutioner i Frankrig, der nyder størst
Anseelse. - Om andre Bet. af c. d’é., se conseil.
(Litt.: G. Jèze, »Das Verwaltungsrecht der
französischen Republik«, 1913, S. 178 ff. [Das
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
