Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Connecticut, Flod i U. S. A., Hovedfloden i Ny-Englandsstaterne - Connecticut, Stat i U. S. A., udgør den sydlige Del af Ny-England og er en af de 13 opr. Stater - Connecticut Sund, se Long Island. - Connell, se O'Connell. - Connellit, Mineral af heksagonal Krystalform og klar blaa Farve - Connellsville, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger ved Youghhigony River - Connemara, se Galway. - Connersville, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger 90 km ØSØ. f. Indianapolis - Connétable var i Slutn. af den rom. Kejsertid en højere Embedsmand, der havde Opsynet over de kejserlige Stalde - connex, se Konneksitet. - Conno, se O'Connor. - connubio (ital.), Ægteskab, kaldtes den Sammenslutning, som 1852 fandt Sted i det sardinske Deputeretkammer - connubium (lat.), Ægteskab; især Ret til at indgaa et Ægteskab, der anerkendes af Staten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter et Løb paa 542 km. I sit øvre Løb har C.
talrige Strømhvirvler og Vandfald, dens
Mellemløb danner en bred Dal med de store Byer
Springfield og Hartford, som ved Højvande er
udsatte for Oversvømmelse. Skibe paa indtil 2,5
m’s Dybgaaende kan naa op til Hartford, 70 km
fra Mundingen.
(C. A.). H. P. S.
Connecticut [kə’ne(k)tikat], Stat i U. S. A.,
udgør den sydlige Del af Ny-England og er en
af de 13 opr. Stater. Arealet er 12859 km2 med
(1910) 1114756 Indb. ell. 81 pr km2. C. grænser
mod V. til Staten New York, mod N. til
Massachusetts, mod Ø. til Rhode Island og mod S.
til Long Island Sound. Landgrænserne er for
største Delen konventionelt optrukne langs
Meridianer og Breddekredse (71° 55’ og 73° 50’
V. L. og 42° 3’ n. Br.). Terrainet er i de
vestlige Dele bjergagtigt, men i øvrigt et lavt og
bølgeformigt Bakkeland. Den vigtigste Flod er
C. River, hvorefter Staten har faaet sit Navn,
den har Retning fra N. til S. og er sejlbar.
Kysten er gennemgaaende sandet og uden
naturlige Havne. Jordbunden er frugtbar, navnlig
i Floddalene, og der dyrkes en Del Majs, Rug,
Træfrugter og Tobak, men i øvrigt er
Agerbruget ikke af stor Vigtighed. Noget mere
gælder dette Kvægavlen. Den vigtigste Næringsvej
er imidlertid Industrien. C. er en udpræget
Fabriksstat, og især er Bomulds-, Uld- og
Metalindustrien betydelig. Bjergværksdriften er
derimod ubetydelig og gav 1905 kun et Udbytte af
15 1/4 Mill. Kr. S. A, fandtes i C. 3477
industrielle Etablissementer, der sysselsatte 13523
Funktionærer og 181605 Arbejdere og tilvirkede
Varer til en Værdi af 1409 Mill. Kr. Ligeledes
havde C. 1630 km Jernveje og 745 km elektriske
Baner og Sporveje. Statens vigtigste Handels-
og Havneby er Newhaven, men Hovedstad er
Hartford. I begge Byer findes Univ.; Univ. i
Newhaven er det berømte Yale University.
Skolevæsenet er velordnet og gratis i C.;
alligevel findes der 6 % Analfabeter bl.
Befolkningen over 10 Aar, men dette skyldes
Indvandringen. Der er ligeledes 6 %, der ikke taler
Engelsk. Født uden for U. S. A. var 1910 i alt
329574 Personer, hvoriblandt 22500 Englændere,
600 Walisere, 6800 Skotter, 58500 Irlændere, 7900
eng. og 18900 fr. Canadier, 2600 Franskmænd,
31100 Tyskere, 23600 Østerrigere, 13900 Ungarer,
57000 Italienere, 54100 Russere, 800 Finlændere,
18200 Svenskere, 1300 Norske og 2700 Danske.
Af Farvede fandtes 1910 15100 Negre og
Mulatter, 500 Kinesere og 150 Indianere.
Befolkningen i C. er væsentligt en Kystbefolkning,
idet kun 1/10 lever i Landdistrikterne.
Forholdet i Antal mellem Mænd og Kvinder er
ligeligt. Statens Senat har 35 og dens
Deputeretkammer 255 Medlemmer. Til
Nationalkongressen sender C. 2 Senatorer og 5 Repræsentanter.
Staten deles i 8 Counties.
Historie. Den første europ. Koloni i C.
grundlagdes 1633, da holl. Nybyggere nedsatte
sig i Dutch Point, det nuv. Hartford. Senere
grundlagdes fl. eng. Nybygder. 1665 forenedes
disse til Kolonien C., der fik en Forfatning, som
i Hovedsagen gjaldt til 1818. C. deltog ivrigt i
Frihedskrigen. (Litt.: Hollischer, The
history of C. [New Haven 1855]; Johnston,
C. [Boston 1887]; E. M. Bacon, The C. River
[New York 1906]).
H. P. S.
Connecticut Sund [kə’ne(k)tikat-], se Long
Island.
Connell [’kånə£], se O’Connell.
Connellit, Mineral af heksagonal Krystalform
og klar blaa Farve, bestaar af vandholdigt,
basisk svovlsurt Kobber (indeholder ogsaa noget
Klor). Det forekommer i smaa naaleformede
Krystaller som et Omdannelsesprodukt af
Kobbermalme paa flere Steder i Cornwall.
(N. V. U). O. B. B.
Connellsville [’kånə£zvi£], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger ved Youghhigony River
lige over for New Haven. (1910) 12845 Indb. C.
har Jern- og Messingstøberier, Vognfabrikker og
Kulbjergværker.
H. P. S.
Connemara [kåni’ma.ra], se Galway.
Connersville [’kånəzvi£], By i U. S. A.,
Stat Indiana, ligger 90 km ØSØ. f. Indianapolis
paa højre Bred af Whitewater River. (1910) 7738
Indb. C. er Jernvejscentrum og driver Møbel-
og Vognfabrikation.
H. P. S.
Connétable [dansk kånə’ta’bəl, fr. kåne’tabl]
(fr. af lat. comes stabuli, constabulus ɔ:
Staldmester) var i Slutn. af den rom. Kejsertid en
højere Embedsmand, der havde Opsynet over de
kejserlige Stalde, anførte Rytteriet ell. beklædte
andre høje Statsembeder. Embedet optoges af
Frankerne, efter at disse havde erobret Gallien,
og under Karolingerne var C. vedblivende kun
kgl. Staldmestre samt stundom ogsaa Hærførere.
Men efterhaanden udvidedes deres
Magtomraade betydelig, og ved Midten af 13. Aarh. var
C. de France Landets højeste Embedsmand. Han
stod i Rang kun under Kongen, havde
Overbefalingen over de kgl. Tropper og udøvede i
Krigen næsten en rom. Diktators Myndighed.
Kongerne saa derfor med Skinsyge paa deres
Magt, og da C. Lesdiguière døde 1626,
ophævede Ludvig XIII efter Richelieu’s Raad
Embedet, der ikke passede ind i det enevældige
System. Det indførtes paa ny af Napoleon I,
der 1804 gav sin Broder Ludvig og Marskal
Berthier Titlen af C. og Viceconnétable; men
ligesom saa mange andre af Napoleon’s
Institutioner overlevede det ikke hans Fald.
Foruden Frankrigs Konger havde ogsaa de franske
Hertuger og Kongerne paa den pyrenæiske
Halvø, i Neapel og England deres C. Desuden
anvendtes Navnet paa lavere Embedsmænd som
f. Eks. Borgfogeder o. l., hvorfra Benævnelsen
Constable har sin Oprindelse.
Kr. E.
connex, se Konneksitet.
Connor [’kånåə], se O’Connor.
connubio (ital.), Ægteskab, kaldtes den
Sammenslutning, som 1852 fandt Sted i det
sardinske Deputeretkammer mellem højre
Mellemparti (Cavour) og venstre (Rattazzi), og hvorved
et stærkt Regeringsparti dannedes.
E. E.
connubium (lat.), Ægteskab; især Ret til at
indgaa et Ægteskab, der anerkendes af Staten,
saaledes at Børn deraf bliver Borgere. Efter alm.
antik Regel er der kun c. mellem Borgere af
samme Stat; i Rom var der i den ældste Tid
end ikke c. mellem Patriciere og Plebejere.
Det indførtes først ved lex Canuleia 445, og fra
den Tid var der (om end med visse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
