Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colonna, Palazzo, i Rom ved Kvirinalets Fod, paabegyndt ca. 1417 - Colonnato (ell. Colomne), en gl Sølvmønt (Piaster) fra det sp. Sydamerika - Colonne, Édouard, fr. Musiker, (1838-1910) - Colonsay og Oronsay, to Øer bl. de indre Hebrider V. f. Skotland - colonus (lat.) iflg. rom. Retsterminologi overhovedet en Forpagter af en Ejendom paa Landet - Colorado, Stat i U. S. A. - Colorado, Navn paa tre større Floder i Amerika. - 1) Rio C., Vestens C.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Rubens, »Madonna« af Palma Vecchio,
Temperalandskaber af Poussin o. s. v.
C. A. J.
Colonnato [kålå’natå] (ell. Colomne), en
gl Sølvmiønt (Plaster) fra det sp. Sydamerika,
som i Præget ved Siden af det sp. Vaaben har
to kronede Herkules-Søjler som Symbol paa
Gibraltar-Strædet.
C. A. J.
Colonne [kå’lån], Édouard, fr. Musiker,
f. 23. Juli 1838, d. 28. Marts 1910, Elev af
Paris-Konservatoriet, hvor han særlig uddannede sig
som Violinist. I denne Egenskab fik han Ansættelse
i den store Opera’s Orkester, men opgav 1871
denne Stilling for at grunde Le Concert national.
Som Orkesterdirigent ved dette Foretagende,
der senere kaldtes l’Association artistique (eller
efter Opførelsesstedet Concerts du Chåâelet), har
C. indlagt sig megen Fortjeneste, idet han har
fremført ell. ladet Komponisterne selv fremføre
talrige Værker af den ny fr. Musik. En særlig
Dyrkelse har C. helliget Berlioz, hvis samtlige
store Værker han har opført.
W. B.
Colonsay og Oronsay [’tkå£ənsei-’årənsei],
to Øer bl. de indre Hebrider V. f. Skotland,
ligger ved Mundingen af Firth of Lorne og hører
til Grevskabet Argyll. De adskilles kun ved et
smalt Stræde, som ved Lavvande kan passeres
af Fodgængere, og er tilsammen 45 km2 med
(1901) 313 Indb., der driver Agerbrug (Kartofler
og Byg) og Kvægavl. Sproget er endnu for en
stor Del Gælisk. Paa begge Øer findes Ruiner
af Kirker og Klostre og mange smukt udhugne
Stenkors. Øerne er opkaldte efter den hellige
Columba og Oran, som skal have opholdt sig
her 563 paa Vejen fra Irland til Jona.
G. Ht.
colonus (lat.) iflg. rom. Retsterminologi dels
overhovedet en Forpagter af en Ejendom paa
Landet (c. partiarius, en Forpagter, der i
Lejeafgift svarer en vis Kvotadel af Afgrøden), dels
i den senere Kejsertid (fra Konstantin til
Justinian) en Livegen, som med Familie og Afkom
var stavnsbundet til Jorden (glebæ adscriptus)
og altsaa ikke turde forlade den uden
Godsejerens Samtykke, c. svarede en Afgift til
Jorddrotten - sædvanlig af Afgrøden - og var i
meget ikke bedre stillet end en Slave; kun
maatte Jordens Ejer ikke vilkaarlig forhøje
Afgiften ell. sælge ham adskilt fra Jorden, ved
hvis Salg han fulgte med i Købet.
K. B.
Colorado [kå£o’ra.dou], Stat i U. S. A., ligger
mellem 37° og 41° n. Br. og 102° og 109° v. L.
og grænser mod N. til Wyoming og Nebraska,
mod Ø. til Kansas, mod S. til Oklahoma og New
Meksiko og mod V. til Utah. Arealet er 269214
km2 med (1910) 799024 Indb. ell. 3 pr. km2. Den
større vestlige Del af C. opfyldes af Rocky
Mountains, der optræder med væsentligst
nordsydgaaende Bjergdrag som C. Range, Front Range,
Sangre de Christo Range, Sawatch Range og
S. Juan Mountains. I disse findes Toppe som
Long Peak (4350 m), Blanca Peak (4390 m) og
Mount Harvard (4350 m). Imellem
Bjergdragene findes frugtbare Højsletter (Parks), og
bl. dem fremhæves den store San Luis Park.
Mod Ø. falder Bjergene ret brat ned mod
Slettelandet, der optager den østlige Del af C. og
skraaner jævnt mod Ø. Den østlige Del af C.
har gennem South Platte River, Kansas River
og Arkansas River Afløb til Mississippi, medens
de vestlige Dele gennemfares af fl. vandrige
Bjergfloder, der danner dybe Cañons og
strømmer dels til Colorado, dels til Rio Grande del
Norte. I de fleste Floddale har man foretaget
Vandingsanlæg, der tit er anlagte med store
Bekostninger. Til Trods herfor faas Vandet til
Overrisling i C. billigere end de fleste andre
Steder, og man dyrker i stor Stil Hvede, Havre,
Majs, Byg, Sukkerroer, Kartofler og Lucerne.
Kvægavlen er ligeledes meget stor, og paa
Prærien og i Bjergene træffes store Kvæg- eller
Faarehjorde. Over 1/4 af alt dyrkeligt Land i
C. er allerede nu under Kultur. Kvægbestanden
bestod 1905 af 136000 Malkekøer, 1105000 Stkr
andet Hornkvæg, 198000 Heste og Muldyr,
2340000 Faar og 77000 Svin. Det var dog
hverken Agerbruget ell. Kvægavlen, der først lokkede
Nybyggere til C. Disse Egne havde rimeligvis
endnu i nogle Aartier maattet vente paa
Kolonisation, om man ikke allerede i Midten af 19.
Aarh. havde fundet Guld, hvad der foranledigede
en pludselig stærk Tilstrømning. Nutildags
udvindes Guldet gennem ordnet Grubedrift. 1905
udvandtes Guld for 93 Mill. Kr., Sølv for 25 Mill.
Kr., Stenkul for 39 Mill. Kr., Bly for 19 Mill.
Kr. samt mindre Mængder af Kobber, Bly og
Jern. Det samlede Udbytte af Bjergværksdriften
var det nævnte Aar 222 1/4 Mill. Kr. Af
Industrien var Udbyttet 1905 375 1/2 Mill. Kr., og der
fandtes 1606 industrielle Etablissementer, blandt
hvilke Sukkerfabrikkerne opviste den største
Produktion. Ved Anlæggelsen af Jernvej har
Terrainforholdene budt særlige Vanskeligheder
at overvinde, men selv gennem Bjergene fører
der nu Baner, og den derved aabnede Adgang til
smukke Bjerglandskaber har gjort C. til et
Turistland. Ialt har C. c. 10000 km Jernveje.
Befolkningen i C. talte 1860 34000 og 1870 40000,
hvorefter den 1880 var steget til 194000 og 1890
til 413000 Indb. Af Befolkningen 1910 var 430697
Mænd og 368327 Kvinder. Født uden for U. S. A.
var 129587 Personer, hvoriblandt 12928
Englændere, 4269 Skotter, 2000 Walliser, 8710 Irlændere,
800 franske og 8800 engelske Kanadier, 17000
Tyskere, 13000 Østerrigere, 1600 Ungarere, 2200
Grækere, 14400 Italienere, 1400 Franskmænd,
13600 Russere, 1400 Finlændere, 12500
Svenskere, 1800 Norske og 2800 Danske. Af Farvede
fandtes 1910 11500 Negre og Mulatter, 1500
Indianere, 2300 Japanere og 400 Kinesere. De
fleste Beboere tilhører den rom.-kat. Kirke, og
derefter følger Metodister og Presbyterianere.
For Folkeoplysningen gøres der meget, men
1910 var endnu 4 % af Befolkningen over 10
Aar Analfabeter.
C.’s Hovedstad er Denver. Statens Senat har
35 og dens Deputeretkammer 65 Medlemmer.
Til Nationalkongressen sender C. nu 2 Senatorer
og 4 Repræsentanter. Staten deles i 59 Counties.
- Historie. Kolonisationen af C. begyndte
egentlig først 1858 af Guldgravere. 1861 blev C.
Territorium, 1870-72 kom de første Jernbaner.
1876 blev C. Stat og fik p. Gr. a.
Hundredaarsfesten for Frihedserklæringen Tilnavnet
Centennial State. (Litt.: Brockett, The State
of C. [New York 1885]).
H. P. S.
Colorado [kå£o’ra.dou], Navn paa tre større
Floder i Amerika. 1) Rio C., Vestens C.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
