Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cognac, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Charente - cognatio, cognati, se agnatio og Kognater. - Cognetti de Martiis, Salvatore, ital. Socialøkonom og Historiker (1844-1901) - Cogniard, Brødrene Hippolyte (1807-82) og Théodore (1806-72), fr. Dramatikere - Cogniet, Léon, fr. Maler, (1794-1880) - Cognitio, i det senere rom. Retssprog enhver Undersøgelse, som en Magistrat (Prætoren, Kejseren) foretog i Retssag - cognitio, se causæ c. - cognitor, i den rom. Civilproces den, der af en Part i en Retssag udnævntes til at repræsentere ham under denne Sag - cognomen (lat.), Tilnavn; se nomen. - Cogoleto, Flække i Norditalien, Prov. Genua, ligger 20 km ØNØ. f. Savona ved Genua-Bugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Clemens VII, Venedig og Milano mod Karl V.
Under Hugenotkrigene spillede den en vis Rolle,
idet Protestanterne indtog den 1502; forgæves
søgte det kgl. Parti at tage den tilbage 1569,
og ved Freden i St-Germain-en-Laye 1570 blev
den indrømmet dem som en af
Sikkerhedsstæderne; 1651 blev den forgæves belejret af
Condé.
G. Ht.
cognatio, cognati, se agnatio og
Kognater.
Cognetti [ko’njet.i] de Martiis, Salvatore,
ital. Socialøkonom og Historiker (1844-1901),
fra 1876 Prof. ved Univ. i Turin. Hans
betydeligste Arbejder er: Le forme primitive nell’
evoluzione economica (1881), L’economia come
scienza autonome (1886), Socialismo antico (1889)
og Storia del comunismo e socialismo nell’
antichità (1893). C. er stærkt paavirket af de
moderne Naturvidenskaber og deres Metode; han
betragter Naturlovene i Arm. og de biologiske
Love i Særdeleshed som Grundlag for det
økonomiske Samfund og dets Love: Sociologien -
Samfundets Naturvidenskab - har at bygge paa
Eksperiment og Erfaring og at betjene sig af
Induktion. C. var Redaktør af den 4. Række af
Samleværket Biblioteca dell’ Economista (se
Boccardo), til hvis enkelte Dele han skrev
historisk-kritiske Indledninger (1894 flg.).
K. V. H.
Cogniard [kå’nja.r], Brødrene Hippolyte
(1807-82) og Théodore (1806-72), fr.
Dramatikere, der som Ledere af forsk. Teatre som
Porte-Saint-Martin, Vaudeville og Variétés har
udfoldet en rig Produktion af Vaudeviller,
Lystspil og Tryllestykker. Under deres Ægide
udvikledes den komiske Operette, der fortrængte
den gl. Vaudeville, og Offenbach blev dens
fejrede Maëstro. Fra 1831 skrev de Aar for Aar
en Utallighed af Stykker, af hvilke som de
bekendteste kan nævnes La courte paille (»Det
korteste Straa«), La fille de l’air (»Luftens
Datter«), Les mille et une nuits, La biche au bois,
Les bibelots du diable, Le pied de mouton, La
reine Crinoline, ou le royaume des femmes
(»Dronning Krinoline den Store«) o. s. v. Flere
af disse er opførte paa nordiske Teatre.
S. Ms.
Cogniet [kå’njæ], Léon, fr. Maler, f. 29.
Aug. 1794 i Paris, d. 20. Novbr 1880 smst. C.
var Elev af Guérin; som pensionnaire i Rom
blev han yderligere oplært i David’sk
Klassicisme. Hans første større Arbejde, »Marius paa
Karthagos Ruiner« (1824, Mus. i Toulouse)
bærer ogsaa Tidens akademiske Præg, men peger,
i Valget af Lysvirkning, hen imod den
romantiske Skoles Stemningsindhold og Farveglæde.
Samme Tendens træder endnu tydeligere frem
i »Barnemordet i Betlehem« (1824), fremstillet
gennem det ene Moment: en Moder, der i
Rædsel har søgt Ly i en Krog for at værne sit
Barn imod Morderne. Hans Kunst blev nu taget
i Beslag til monumentale Arbejder, i Louvre,
i S. Nicolas des Champs, i Madeleine (1827);
endvidere det dygtige, af kraftig Stemning
baarne »Paris-Nationalgardens Udmarch 1792« (1836,
i Versailles Mus.). Særlig vellykkede, gennem
varm Kolorit og Valg af psykologisk
interessante Emner, er »Tempelherren bortfører
Rebekka fra det brændende Slot« (1831, efter W.
Scott) og hans mest populære Maleri,
»Tintoretto, der maler sin unge Datters Lig« (1843;
Mus. i Bordeaux). Han udførte ogsaa gode
Litografier. C., som i sin Tid nød Verdensry, og
i hvis Atelier Kunstnere flokkedes fra Frankrig,
Norden, Tyskland og hele Europa, har nu
nærmest kunsthistorisk Bet. som en udmærket
Lærer, hvis Kunstskole gav de forsk. maleriske
Retninger passelig Plads og de unge Talenter
fornødent Spillerum for deres Evner; han
raadede ikke over en mægtig skabende Fantasi,
men var en solid, gennemuddannet Kunstner,
(Litt.: Vinet, L. C.).
A. Hk.
cognitio (lat., af cognósco, undersøger),
kaldes i det senere rom. Retssprog enhver
Undersøgelse, som en Magistrat (Prætoren,
Kejseren) foretog i en kriminel ell. civil Retssag,
for derefter causa cognita selv at træffe
Afgørelse, I snævrere Bet. betegner c. med
Tilføjelsen extraordinaria en ekstraordinær civil
Procesform, der efterhaanden, udviklede sig i
Kejsertiden, og som fra Slutn. af 3. Aarh. e. Kr.
faktisk var den eneste Form for civil
Retspleje. I den tidligere ordinære Civilproces,
Formularprocessen, var det kun Sagens
Forberedelse, der foregik for Magistraten (in jure).
Magistraten (Prætoren) formulerede
Stridsspørgsmaalet, udnævnte Dommeren (judex) og
fuldbyrdede Dommen. Sagens endelige
Behandling og Paakendelse foregik derimod for
Dommeren (in judicia). Allerede under
Republikken var det imidlertid blevet Brug, at Prætoren
i visse særlige Tilfælde, hvor han ansaa det for
nødvendigt for den retfærdige Paadømmelse,
extra ordinem (judiciorum, privatorum), d. v. s.
uden at beskikke en Dommer, selv undersøgte
og afgjorde Sagen. Og denne opr. ganske
ekstraordinære Fremgangsmaade blev da i
Kejsertiden - først ude i Provinserne, senere i selve
Rom og i Italien - anvendt i stadig større
Udstrækning for efterhaanden ganske at
fortrænge den ordinære Civilproces per formulas.
med dens - for den republikanske Forfatning
saa ejendommelige - Adskillelse mellem
Forhandlingen in jure og in judicio, mellem den
blot forvaltende og den egl. dømmende
Myndighed. De kejserlige Øvrigheder behandlede
og afgjorde nu selv Sagen i Realiteten. Den
republikanske Nævningeproces judicatio var
blevet afløst af den i sit Væsen ganske vilkaarlige,
rent administrative cognitio.
C. W. W.
cognitio, se causæ c.
cognitor, i den rom. Civilproces den, der
af en Part i en Retssag udnævntes til at
repræsentere ham under denne Sag, medens ved
Prokurator dengang forstodes den, der p. Gr.
a. Overenskomst med Parten ell. som dennes
Forretningsfører havde alm. Bemyndigelse til
at repræsentere ham for Retten og ikke blot
for den enkelte Sags Vedk.
K. B.
cognomen (lat.), Tilnavn; se nomen.
Cogoleto, Flække i Norditalien, Prov. Genua,
ligger 20 km ØNØ. f. Savona ved Genua-Bugten.
(1911) 4400 Indb. C., der driver Fabrikation af
Blyhvidt, Papir og Olie, strides med Genua om
den Ære at være Kolumbus’ Fødested; man
viser her det Hus, i hvilket han formentlig skal
være født.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
