- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
91

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cochenille, den paa Kaktusplanten Opuntia coccinellifera levende Skjoldlus, som leverer det velbekendte røde Farvestof - Cochery, - 1) Adolphe, fr. Statsmand (1819-1900) - 2) George, (1855-1914) - Cochin, se Kotschin. - Cochin, - 1) Charles Nicolas, fr. Kobberstikker fra Paris (1688-1754) - 2) Charles Nicolas, fr. Tegner og Raderer, (1715-1790) - Cochin, Denis, fr. Politiker, (1851- ) - Cochinchina (Kotshinkina, kin. Kotshintshing), i videste Bet. lig Anam, i snævrere Forstand dettes sydlige Del

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Børn travlt beskæftigede med Indsamling af
de hvide, kornede Voksklumper, der indeholder
de røde, prægtig farvede Hunner. Naar
Regntiden nærmer sig, tager de meksikanske
C.-Dyrkere alt, hvad der skal leve videre til det
kommende Aars Avl, ind i Husene, og
Kaktusplanter, der evner at leve særdeles længe,
hænger da med Hunnerne over i dertil indrettede
Huse og udsættes først efter Regntidens Ophør
atter paa Markerne.
C. W.-L.

C.-Dyrkningen har fra Meksiko forplantet sig
til hele Mellemamerika, det gode Haabs
Forbjerg, de kanariske Øer, Azorerne, Malta og
Algier. En ha, beplantet med Kaktus, kan aarlig
give c. 400 kg C., hvert kg indeholder c. 140000
tørrede Dyr. De indsamlede Hunner dræbes
enten ved Vanddampe og tørres i Solen, hvorved
faaes en rødbrun Vare, ell. i en Bagerovn,
hvorved de bliver sølvgraa, ell. endelig paa
Jernplader, der holdes over Ilden, hvorved C. bliver
sorte. Handelsvaren udgøres af indskrumpede
Korn, der er størst og værdifuldest af de
dyrkede Dyr, mindre og indeholdende mindre
Farvestof af de vilde. Under Navn af C. ammoniacale,
C. en pâte, gaar i Handelen et Produkt i Form
af Kager, der fremstilles ved at macerere
pulveriseret C. med Ammoniakvand og tilsætte
Aluminiumhydroxyd. Det virksomme Stof i C. er
Karmin, af hvilket der findes 25-50 %, og
som betinger C.’s Anvendelse til
Rødfarvning af Silke og Uld. Som den bedste Slags
anses den sorte Zacadilla-C. fra Honduras og
Veracruz, og derefter følger Meksiko-Zacadilla,
graa Honduras, graa kanarisk, graa Meksiko o.
s. v. Anvendelsen af Tjærefarvestoffer har i den
senere Tid stærkt indskrænket Brugen af C.
K. M.

Cochery [kå’∫ri], 1) Adolphe, fr.
Statsmand (1819-1900), blev 1839 Sagfører i Paris
og var 1848 Kabinetschef hos Justitsminister
Crémieux. Han genoptog derefter sin Stilling som
Sagfører og optraadte i talrige politiske og
Pressesager. 1869 valgtes han som
Oppositionsmand til den lovgivende Forsamling, stillede 5.
Juli 1870 Forespørgsel om det sp. Kongevalg,
men stemte imod Krigserklæringen. Septbr s. A.
blev han Regeringskommissær for Dept Loiret
og overværede som saadan Kampene omkr.
Orléans samt fulgte Thiers til Underhandlingerne
i Versailles med Bismarck. 1871 valgtes C. til
Nationalforsamlingen, hvor han tidlig sluttede
sig til de maadeholdne Republikanere; han var
tre Gange Ordfører for Finansudvalget. 1876-
87 var han uafbrudt Medlem af
Deputeretkamret, blev i Decbr 1877 Understatssekretær for
Finanserne og overtog Marts n. A. Styrelsen af
Post- og Telegrafvæsenet. Da der i Febr 1879
oprettedes et eget Ministerium herfor,
overdroges det til C., som indtil Apr. 1885 styrede det
uden Hensyn til de forsk. Ministerskifter og fik
Lejlighed til at gennemføre mange vigtige
Fremskridt. 1888 valgtes han til Senator og
genvalgtes 1897.
E. E.

2) George, foregaaendes Søn, f. 20. Marts
1855, d. 9. August 1914 i Paris, var
oprindelig Ingeniør og blev 1879-85 Kabinetschef
hos sin Fader som Postminister. Han valgtes
derefter til Deputeretkamret, hvor han siden
uafbrudt havde Sæde, og hvor han tit var
Ordfører i finansielle Spørgsmaal ell. om
offentlige Arbejder. Apr. 1896-Juli 1898 var han
Finansminister under Méline og paa ny Juli 1909
-Novbr 1910 under Briand. 1898-1902 var han
en af Kamrets Næstformænd.
E. E.

Cochin [’kåt∫in], se Kotschin.

Cochin [kå’∫æ], 1) Charles Nicolas, fr.
Kobberstikker fra Paris (1688-1754) gengav
dygtigt i Raderinger (fuldførte med Gravstik)
Værker af Watteau, Chardin m. fl. samt
Sønnens Tegninger. I alt 512 Blade.

2) Charles Nicolas, fr. Tegner og
Raderer, f. i Paris 1715, d. smst. 1790, Elev af sin
ovenn. Fader, Restout og Lebas, indtog en
fremragende Stilling under Ludvig XV og gengav i
Tegning og Radering med glimrende Sikkerhed
og Kompositionsevne en Mængde Hofceremonier
(de 4 Blade fra Dauphinens Bryllup, 1745 etc.).
Ogsaa i Bogudsmykningen (Illustrationer og
yndefulde Vignetter m. v.) ydede C. noget
ypperligt; hans Tegninger til Lafontaine’s »Contes«,
»Boccaccio« (1757), Ariost’s »Roland« (1773),
»Tasso« m. fl. gengaves i Raderinger af ham selv
o. a. Nær knyttet til Mme. Pompadour, hvis
Broder, Marquis de Marigny, han, 1749-51,
ledsagede i Italien, adlet 1757, 1755 Akademiets
Sekretær, 1776 dets Conseiller, var han længe
en ledende Personlighed i fr. Kunstforhold. C.
var ogsaa frugtbar som Kunstforfatter: Voyage
d’Italie
(1758, 3 Bd med Raderinger af C.),
Æuvres diverses (hvori hans andre Kunstafh. er
samlede), Mémoires inédites sur le Conte de
Caylus
(Paris 1880) m. v. I Louvre mange af hans
Tegninger. Kobberstiksamlingen i Kbhvn har c.
200 Blade af Fader og Søn. (Litt.: Jombert,
Catalogue de l’Æuvre de Ch. N. C. fils [Paris
1770]; Rocheblave, Les Cochins [1893]).
A. Hk.

Cochin [kå’∫æ], Denis, fr. Politiker, f. 1.
Septbr 1851, studerede først Retsvidenskab, men
gjorde frivillig Tjeneste i Krigen 1870-71 (var
General Bourbaki’s Fanebærer) og var senere
knyttet til Pasteur’s Laboratorium. Han valgtes
1881 til Paris’ Byraad og 1893 til
Deputeretkamret, hvor han siden uafbrudt har haft Sæde
som Ordfører for den klerikale Retning. Han
kæmpede bl. a. mod Dreyfussagens
Genoptagelse 1899 og imod Kirkens Adskillelse fra Staten
1905. C. har skrevet L’évolution et la vie (1888)
og Le monde extérieur (1895), det sidste blev
kronet af Académie française. Som sin Gruppes
Fører fik han Oktbr 1915 Sæde i det »nationale«
Ministerium under Briand og sendtes derefter
til Grækenland for at paavirke Regeringen;
Staden Athen gjorde ham til Æresborger.
E. E.

Cochinchina [da., alm. ’kåtsjeŋki.na]
(Kotshinkina, kin. Kotshintshing), i videste Bet.
lig Anam, i snævrere Forstand dettes sydlige
Del. Nedre C. (fr. La basse Cochinchine)
omfatter den sydlige Del af fr. Indokina, 56960 km2
med (1911) 3050785 Indb. Den nordlige Del af
dette Land er et lavt Bakkeland med Underlag
af Granit, S. f. hvilket Mekongs flade, sumpede
Delta breder sig. Med Undtagelse af
Saigonflodens Munding er alle Flodmundingerne p.
Gr. a. Sandbarrer ufarbare for større Skibe.
Klimaet er tropisk og usundt for Europæere. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free