Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cobbett, William, eng. politisk Forf., (1766-1835) - Cobbler (eng.), en Drik, der tilberedes af Vin, stødt Is, Sukker og undertiden Krydderier og drikkes gennem et Halmstraa e. l. - Cobden, Richard, eng. Politiker og praktisk Socialøkonom, »Frihandelens Apostel« og geniale Agitator, (1804-1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[1867]; Ed. Smith, W. C. [London 1878]; E. J.
Carlyle, W. C. [London 1904]).
E. E.
Cobbler [’kåb£ə] (eng.), en Drik, der
tilberedes af Vin, stødt Is, Sukker og undertiden
Krydderier og drikkes gennem et Halmstraa e. l.
Den mest anvendte er Sherry-C.
K. M.
Cobden [’kåbdən], Richard, eng. Politiker
og praktisk Socialøkonom, »Frihandelens Apostel«
og geniale Agitator, f. 3. Juni 1804, d. 2. Apr.
1865. C. var en self-made man; hans Fader var
en fattig Bonde i Sussex, og i Barneaarene maatte
C. som Hyrdedreng bidrage til Familiens Underhold.
Ikke desto mindre lykkedes det ham tidlig ved
Selvstudium at erhverve et ikke ubetydeligt Fond af
Kundskaber, som han hele sit Liv igennem øgede. Hans Rustning
i Livskampen var en aaben Intelligens, en sejg
Handlekraft og en i alle Forhold ubestikkelig
Ærlighed; anden Indsats havde han ikke, da han fra
Hjemmets yderst beskedne Kaar 15 Aar gl fik
Ansættelse hos en i London boende Slægtning,
der ejedie en større Manufakturforretning. For
denne blev han efter et Par Aars Forløb
Handelsrejsende, og som saadan virkede han i en
Aarrække. 1832 overtog han sammen med et
Par Venner en Katunfabrik i Lancashire, med
Manchester som Forretningsdomicil, og snart
blev han dens ledende Chef; Fabrikatet var
inden ret længe saa vel anskrevet, at det efter
ham blev kaldet C. prints, og Indtægterne steg
hurtig. Rigdom var dog ikke C.’s Maal. Saa
snart han følte sin økonomiske Stilling
nogenlunde sikret, kastede han sig med Liv og Sjæl
ind i Agitationen for frisindede Ideer, og 1837
stillede han sig som Kandidat til Parlamentet,
men faldt igennem. Hans Virksomhedstrang
fandt imidlertid Udløb foreløbig ad en anden
Vej. I Slutn. af 1838 havde der i Manchester
dannet sig en Forening, hvis Løsning var
Ophævelse af den trykkende Korntold. Eksemplet
fulgtes andetsteds, og allerede Foraaret 1839
stiftedes det snart overordentlig mægtige
Agitationsforbund Anti-cornlaw-league, hvis populære
Organisator og Leder, ja Personifikation C. hurtig blev.
1841 stillede han sig atter til Valg og blev denne
Gang sendt til Underhuset. Allerede hans
Jomfrutale, der for øvrigt af hans overmægtige
Modstandere blev mødt med Haanlatter, var
rettet mod de forhadte Kornlove. Men saa langt
fra at lade sig afskrække ved den lunkne
Modtagelse, han her fik, æggede den kun
yderligere hans Iver. Han kastede sig ind i en
voldsom Agitation, der i hele 5 Aar uden Afbrydelse
holdtes gaaende over det hele Land; god Hjælp
fik han herunder især af Vennen John Bright.
Regeringen indsaa til Slut, at Bevægelsen ikke
længere var til at modstaa, og foreslog selv
1846 Korntoldens Afskaffelse. I Underhuset, hvis
Stemning efterhaanden afgjort havde vendt sig
til Gunst for Reformen, opnaaede den denne
Gang 337 mod 240 Stemmer, og Overhuset fandt
det under disse Omstændigheder klogest at give
efter. Selv om man maa indrømme, at Robert
Peel var den Statsmand, der, rigtignok
modstræbende, direkte foranledigede Korntolden
afskaffet og dermed formidlede
Frihandelsgrundsætningernes Sejr i England, er det ikke desto
mindre en af Peel selv i Underhusets Møde 26.
Juni 1846 vedgaaet Kendsgerning, at det aldeles
overvejende skyldtes C.’s utrættelige Energi og
overbevisende Veltalenhed, at den dybtgribende
Reform saa hurtigt kunde gennemføres. Ved
sine personlige Ofre af Tid, Arbejdskraft og
Pengemidler var C. imidlertid bragt til Grænsen
af Fattigdom; men som en Erstatning og i
Taknemmelighed blev der af hans Venner og
Beundrere subskriberet sammen en Æresgave
paa 80000 £ (1440000 Kr) til ham.
C.’s Arbejde for Frihandelen var dog
ingenlunde afsluttet med Kornlovenes Ophævelse.
Da han 1847 paa ny indvalgtes i Parlamentet,
opgav han definitivt sin Forretning for helt at
vie sig til sin Frihandels-Mission, saa langt hans
rystede Helbred strakte til. Foreløbig bidrog
han 1849 med vanlig Iver til Navigationsaktens
Ophævelse. Men skønt hans Modstand mod den
indirekte Beskatning og alle indskrænkende
Baand paa Omsætningslivet blev skarpere efter
den første store Sejr, var Frihandelen dog ikke
hans eneste Tanke og Maal. Den dannede i
hans politiske System kun et enkelt Udslag af
Nyttemoralens Lære om den størst mulige Sum
af Lykke og Velvære for det størst mulige
Antal. Som praktisk demokratisk Politiker var
Midlerne hertil for ham dels af etisk Natur, som
Folkeoplysning og Filantropi, dels af økonomisk,
som Sparsommelighed i Statshusholdningen og
Skattelettelser for de overvejende indirekte og
tungest bebyrdede lavere Samfundsklasser, dels
af politisk, som udvidet Stemmeret og Selvstyre,
dels endelig en Genoptagelse og videre
Udvikling af den gl. fysiokratiske
Laissez-faire-Doktrin, iflg, hvilken Samfundets Fremgang tænkes
bedst formidlet gennem det enkelte Individs
Frihed og Ret til - inden for Rammen af
Moral og Samfundsvedtægt - uhemmet af Statens
Indgreb selv at være sin Lykkes Smed. Efter
den store Industriby, hvor denne
liberal-økonomiske Retning paa denne Tid havde et af sine
vigtigste Udgangspunkter, og hvor bl. a.
fremragende Tilhængere ogsaa C. virkede, blev
Læren - i Beg. som et særlig af tyske Økonomer
benyttet Spottenavn - kaldt »Manchesterskolen«.
Dens Lære opfattedes som og var ensbetydende
med Kravet paa fuld Frihed for det økonomiske
Liv og paa Udfoldelsen af en saa vidt muligt
ubunden fri Konkurrence. Med denne Fordring
paa de økonomiske Kræfters Frigørelse gennem
fri Handel, fri Samfærdsel, fri økonomisk
Kappestrid hang hos C. hans Fredskærlighed
og Antimilitarisme sammen. Hans Modvillie
 |
| R. Cobden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
