Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 225 km NNØ. f. Columbus ved Cuyahoga Rivers Udløb - 2) By i U. S. A., Stat Tennessee, ligger 48 km NØ. f. Chattanooga - Cleveland, Grover, nordamer. Præsident 1885-89 og paa ny 1893-97, (1837-1908) - Clew-Bai, Bugt paa Vestkysten af Irland, Prov. Connaught, er 24 km lang og 13 km bred - Cleyn, Frants, (1590-1658)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Monumental Park hæver sig et Mindesmærke for
Commodore Perry, som ikke langt herfra slog
Englænderne paa Erie-Søen (1814). C. har et
Univ. (Western Reserve University), en tekn.
Højskole og et videnskabeligt College og driver
stor Industri. 1900 havde C. 2927
Fabrikvirksomheder, der sysselsatte 58810 Arbejdere og
tilvirkede Varer til en Værdi af 525 Mill. Kr.
Særlig fremhæves Jern- og Staalværkerne,
Maskinfabrikkerne og Slagterierne. Byen er ved
Ohio-Kanalen forbunden med Ohio, og den er
Knudepunkt for fl. Jernbaner. C., der
grundlagdes 1795 af Nybyggere fra Connecticut og
fik Navn efter General Cleveland, havde 1820
endnu kun 150 og 1840 6000 Indb.; men allerede
1850 var der 17000, 1870 92800, 1890 261400 og
1900 381768 Indb. Den er nu den største By i
Ohio og den 6te største i U. S. A.
2) By i U. S. A., Stat Tennessee, ligger 48 km
NØ. f. Chattanooga, (1910) 5550 Indb. C. er et
vigtigt Jernbanecentrum.
H. P. S.
Cleveland [’k£i.v£ənd], Grover, nordamer.
Præsident 1885-89 og paa ny 1893-97, f. 18.
Marts 1837 i Staten New Jersey, hvor hans
Fader var presbyteriansk Præst (Slægten
indvandrede allerede 1635), d. 24. Juni 1908.
Han blev 1859 Sagfører i Buffalo og fik
efterhaanden en stor Praksis, kun afbrudt
1870-73, da han var valgt til Sheriff. 1881
blev han Mayor i Buffalo og vandt snart
Tilnavnet »Veto-Mayor«, fordi han -
ligesom senere i større Stillinger
- modsatte sig mange unyttige
Udgiftsbevillinger og alle Overskridelser af Byraadets
Myndighed: i et halvt Aar sparedes derved 1 Mill. $
for Byen. C.’s selvstændige og upartiske
Styrelse vakte saa megen Opsigt, at han 1882 som
Demokraternes Kandidat valgtes til Guvernør
for Staten New York med et ualmindelig stort
Flertal (535000 Stemmer af 919000), og han
stræbte nu ufortrøden at gennemføre streng
Orden og Sparsommelighed i Forvaltningen,
ligeledes ved jævnlig Brug af sit Veto. Ved
Præsidentvalget 1884 skaffede C.’s Popularitet
hans Parti Sejren for første Gang siden 1856,
skønt kun med et Overtal af 23000 Stemmer
(paa et samlet Tal af 10 Mill.). Han udvidede
den 1883 vedtagne Reform i den civile Tjeneste,
hvorefter en Del af Embederne skulde besættes
efter forudgaaet Prøve og ikke alene efter
politiske Hensyn, hvad der havde været Regel i
50 Aar. Ogsaa vilde han sætte en Stopper for
den utilbørlige Ødselhed med Statens Midler,
som var blevet Skik under Republikanernes
Styrelse, og brugte alene i det første Aar sit Veto
imod 115 Lovforslag (af 987), deriblandt 102
private Forslag om Pensioner. Han fik derfor ogsaa
Navn af »Veto-Præsidenten«. Forgæves gjorde
han Forsøg paa at faa Toldtariffen ændret, og
1888 blev han ikke genvalgt, skønt han havde
96000 Vælgerstemmer fl. end sin Medbejler
Harrison, medens denne havde et Overtal af 77
Valgmænd. 1892 skaffede derimod Uvillien over
det yderlige Beskyttelsessystem og den
overdrevne Rundhaandethed i Pensioner til tidligere
Krigere og deres Enker og Børn C. en smuk
Sejr (over tre Femtedele af
Valgmandsstemmerne og et Overtal af 380000 bl. Vælgerne). Det
lykkedes ham allerede i Efteraaret 1893, uagtet
en stærk Modstand, at udvirke Tilbagekaldelsen
af den saakaldte Sherman-Bill om maanedligt
Opkøb af Sølv til Skatkamret, hvorved Landets
Møntforhold blev helt forrykkede; men da han
svigtedes af en stor Mængde Partifæller, kunde
han ikke sætte Partiets Program om en grundig
Toldreform igennem, og han vilde derfor 1894
ikke give sin formelle Stadfæstelse til den stærkt
beskaarne Tariflov. Da der i Sommeren 1894
udbrød en stor Strike bl. Jernbanemændene i
Chicago, som truede den hele Samfærdsel,
undertrykte han den ved at sende Tropper til
Byen uagtet Indsigelse fra Statens Guvernør.
Ogsaa satte han sig 1896 et smukt Minde i den
indre Styrelse, idet han yderligere forøgede
Tallet paa de Embeder under Unionsregeringen,
som skulde unddrages de politiske Partiers
Efterstræbelser {ialt 87000). Udadtil paabød han
streng Neutralitet overfor Opstanden paa Cuba,
men tilraadede samtidig den sp. Regering at
give Øen Selvstyre. Mindre heldig var han
derimod, da han 1895-96 vilde fastholde
Monroe-Doktrinen som Rettesnor i Anledning af
Englands Grænsetvist med Venezuela; thi han var
nær ved at fremkalde Forviklinger med
England. Det endte dog med, at der aftaltes en
Voldgiftstraktat mellem de to Magter, men C.’s
Forslag herom 1897 blev ikke stadfæstet af
Senatet. Som afgjort Tilhænger af Guldmøntfoden
støttede han ved Præsidentvalget 1900
Republikaneren Mac Kinley’s Genvalg imod
Demokraten Bryan. Hans Hustru, Frances Folsom, f.
1864, hvem han ægtede som Præsident 1886, var
den yngste Præsidentfrue, der havde haft Bolig
i »Det hvide Hus«. (Litt.: J. L. Whittle, G.
C. [New York 1896]).
E. E.
 |
| G. Cleveland. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
