Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clerfait, Franz Sebastian de Croix, Greve, østerr. Feltmarskal (1733-98) - clergé (fr.), Klerus, Præsteskab, Gejstlighed - clerica (lat.), Tonsur - clericus, se Clerc og Klerk - clericus clericum non decimat (lat.), »Den ene Gejstlige tager ikke Tiende af den anden« - Clerk (eng.). Ang. Ordets Oprindelse se Clerc. I England bruges C. som Betegnelse for Kontorpersonale af højere og lavere Art - Clerke, Agnes Mary, eng. astron. Forfatterinde, (1842-1907) - Clerkenwell, Bydel i det nordlige London (Finsbury metropolitan borough) - Clermont de Lodève ell. C.-l'Hérault, By i det sydlige Frankrig, Dept Hérault - Clermont-en-Argonne, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse - Clermont-en-Beauvaisis ell. C.-del'Oise, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, - Clermont-Ferrand, By i Mellemfrankrig, Hovedstad i Landskabet Auvergne og Dept Puy-de-Dôme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Sachsen-Koburgs Afgang Overkommandoen
over den østerr. Hær, men blev tvunget til at
føre denne over Rhinen. 1795 blev han
Feltmarskal og slog som Højestbefalende over de østerr.
Tropper ved Rhinen Jourdan ved Höchst og
Pichegru ved Falkenthal, hævede Belejringen af
Mainz og tvang Franskmændene tilbage over
Rhinen. Ved disse Sejre opnaaede han en
fordelagtig Vaabenstilstand, kom p. Gr. a. denne
i Stridigheder med Minister Thugut og tog i den
Anledning, uagtet Kejseren stadig viste ham sin
Erkendtlighed, sin Afsked til Forbavselse og
Sorg for Hæren og Folket. C. var ikke alene en
meget dygtig Troppefører, men besad ved sine
Karakteregenskaber Evnen til at erhverve sig
sine Undergivnes Tillid og Hengivenhed. (Litt.:
Schweigerd, »Österreichs Helden und
Heerführer« [Wien 1854]; Vivenot, »Thugut,
Clerfayt und Wurmser« [Wien 1869]).
B. P. B.
clergé [klær’зe] (fr.), Klerus, Præsteskab,
Gejstlighed.
clerica (lat.), Tonsur.
clericus, se Clerc og Klerk.
clericus clericum non decimat (lat.), »Den
ene Gejstlige tager ikke Tiende af den anden«,
ɔ: »Den ene Ravn hugger ikke Øjet ud paa den
anden«.
A. B. D.
Clerk [k£a.ək ell. k£ə.k] (eng.). Ang. Ordets
Oprindelse se Clerc. I England bruges C. som
Betegnelse for Kontorpersonale af højere og
lavere Art, Sekretærer, Funktionærer i større
Forretninger o. l.; chief-clerk ell. head-clerk
kaldes den, der har Ledelsen af det underordnede
Personale. C. benyttes desuden med visse
Tilføjelser som Navn for forsk. af Statens
Embedsstillinger: C. of the Crown in Chancery er
saaledes Titlen for den Embedsmand, der forestaar
the Crown Office i. C. - C. of the parliaments
og C. of the house of commons er Titlen for de
kgl. udnævnte Embedsmænd, der forestaar
Sekretærforretningerne henh. i Over- og
Underhuset. - C. of the peace kaldes Sekretærerne
hos de eng. Fredsdommere.
K. Hch.
Clerke [k£a.ək], Agnes Mary, eng. astron.
Forfatterinde, f. 10. Febr 1842 i Skibbereen, Co.
Cork, Irland, d. 20. Jan. 1907 i London. Hun
vandt sig alm. Anerkendelse ved sin History of
astronomy in the nineteenth century (1885, 4.
Udg. 1902), The system of stars (1890, 2. Udg.
1905) og Problems in Astrophysics (1903). 1903
valgtes hun til Honorary member of the Royal
Astronomical Society i London - Damer kunde
dengang ikke blive ordinære Medlemmer - som
Paaskønnelse af, hvad hun havde ydet af
værdifuldt astron. Arbejde i disse tre nævnte Værker.
Foruden disse har hun skrevet mindre Arbejder
som The Herschels and modern astronomy (1895),
Modern Cosmogonies (1905), samt talrige
Artikler (i alt 55) til Edinburgh Review siden 1877,
Dictionary of National Biography, Encyclopædia
Britannica og forsk. Fagtidsskrifter.
J. Fr. S.
Clerkenwell [’k£a.əkənwe£], Bydel i det
nordlige London (Finsbury metropolitan borough),
Hovedsæde for Urmagere og Juvelerer. Navnet
hidrører fra en Kilde, i Nærheden af hvilken
Præsterne i sin Tid opførte Mirakel-Skuespil.
G. Ht.
Clermont de Lodève [klær’ma-d-l¨’dæ.v]
ell. C.-l’Hérault, By i det sydlige Frankrig,
Dept Hérault, Arrond. Lodève, ligger ved
Sydbanen, 100 m o. H., og ved Héraults Biflod
Rhonel, og har Slotsruiner, Stenbrud, Klædevæveri,
Handel med Vin og Korn og (1906) 4843 Indb.
G. Ht.
Clermont-en-Argonne [klær’måt-ãn-ar’gån],
Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse,
Arrond. Verdun, ligger paa Skraaningen af
en Høj, 295 m o. H., nær ved Aire, er
Knudepunkt paa Østbanen og har c. 900 Indb. og
nogen Industri. C. var tidligere Fæstning og
Hovedstad i Grevskabet Clermontais, der
en Tid hørte under Biskoppen af Verdun og fra
1564 under Hertugerne af Lothringen, indtil det
1641 kom ind under den fr. Krone; Ludvig XIV
gav det til Huset Condé, der beholdt det indtil
Revolutionen.
G. Ht.
Clermont-en-Beauvaisis [klær’måt-ã-
bovæ’zi] ell. C.-del’Oise, By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Oise, Hovedstad i Arrond. C.,
ligger 118 m o. H. paa en Højde ved Oises Biflod
Brèche, er Knudepunkt paa den fr. Nordbane
og har (1911) 6004 Indb., en Underret, et
kommunalt Collège, en stor Sindsygeanstalt,
Fabrikation af Korsetter og Handel med Heste,
Kvæg og Korn. Raadhuset, som er bygget af
Kong Karl IV, der fødtes i C. 1294, skal være
det ældste i Nordfrankrig. C. var i
Middelalderen Hovedstad for et Grevskab, som 1218 kom
ind under den fr. Krone.
G. Ht.
Clermont-Ferrand [klær’må-fæ’rã], By i
Mellemfrankrig, Hovedstad i Landskabet
Auvergne og Dept Puy-de-Dôme, ligger 407 m
o. H. paa en Høj midt paa en frugtbar, af høje
Bjerge omgiven Højslette, er Knudepunkt for
Lyon- og Orléans-Banen og har (1911) 50108
(med Kommune 65386) Indb. Den ældre Del af
C. har et travlt Forretningsliv, men ser
gammeldags ud med snævre, krumme og stejle
Gader, og Husene er byggede af mørk Lava; der er
dog fl. smukke Torve, deriblandt Place de
Jaude. Mod NV. ligger Bydelen Montferrand,
som forenedes med Clermont 1731; de to Bydele
forbindes ved et milit. Kvarter med store
Kaserner, der ligger langs smukke, træbeplantede
Avenuer. Den mærkeligste af C.’s Bygninger er
den gotiske Katedral, der er paabegyndt i 13.
Aarh., men først fuldendt i 19. Aarh. ved
Opførelsen af den vestlige Portal og Taarnet m. m.
Endvidere maa nævnes den romanske Kirke
Notre Dame du Port, fra 11. og 12. Aarh. Bl.
Byens mange interessante gl. Huse maa
fremhæves et fra 16. Aarh., hvor Blaise Pascal er
født; hans Statue staar paa et Torv i Nærheden.
C. er Sæde for en Biskop, en Præfekt, en
Underret, en Handelsdomstol og et
Handelskammer og har en Børs og en Filial af
Frankrigs Bank. Der findes Skoler for Handel,
Industri, Arkitektur og Musik, en Præsteskole, et
Lærer- og et Lærerindeseminarium, samt et
Universitet, som omfatter 2 Fakulteter
(sciences og lettres) og en med. og
farmaceutisk Forberelsesskole; 1913 havde Univ. 40
Lærere og 266 Studenter. C. har endvidere et
Stads- og Universitetsbibliotek (116000 Bd), et
naturhistorisk Mus. et arkæol. og etnogr. Mus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
