Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cladel, Léon, fr. Romanforf. (1835-1892) - Cladium, se Avneknippe - Cladobates, se Egernspidsmus - Cladocera, se Dafnier - Cladonia Hill. (Bægerlav)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Hovedstaden nedlagde han i en satirisk
Karakterroman Les martyrs ridicules (1862), og selve
Charles Baudelaire slog til Lyd for den unge
Forf. i et glimrende skrevet Forord. En Rk. Aar
opholdt C. sig nu i sin Hjemstavn, hvis Natur
og Sæder han kraftig skildrede i en Del
udmærkede Noveller: Eral le dompteur (1865), Le
nommé Qouael (1868), Achille et Patrocle (1869)
o. fl. Hans Ry var allerede betydeligt og
forøgedes yderligere ved en Rk. Romaner under
Fællestitlen Mes paysans, hvortil hører Le
Bouscassié (1869) og La fête votive de
Saint-Bartholomée Porte-Glaive (1872). Selv efter at han var
vendt tilbage til Paris, vedblev han at hente
Stoffet til sine Bøger fra Folkelivet; nævnes kan
fremdeles Les va-nu-pieds (1874), Crête-Rouge
(1875), L’homme de la croix-aux-bæufs, Une
maudite (1876, for hvilken Novelle der rejstes
Tiltale mod Forf. for anstødeligt Indhold, og
han idømtes 4 Ugers Fængsel, Ompdrailles, le
tombeau des lutteurs (1879), Bonshommes (1879),
Eaux fortes, six morceaux de littérature (1880),
Le deuxième mystère de l’incarnation (1883),
Urbains et ruraux (1884), Petits cahiers (1885),
Heros et pantins (1885), Gueux de marque (1887),
Raca (1888), Seize morceaux de littérature (1889)
o. fl. Efter hans Død udkom La juive-errante
(1901).
S. Ms.
Cladium, se Avneknippe.
Cladobates, se Egernspidsmus.
Cladocera, se Dafnier.
Cladonia Hill. (Bægerlav), en meget
udbredt Slægt af Laver med to Slags Løv, nemlig
dels skællet-bladagtigt ell., sjældnere,
grynetskorpeagtigt, udbredt Løv, dels opret,
buskformet Løv; det første bestaar af større ell.
mindre bladagtige, til Substratet fæstede, oftest
opstigende Skæl, som kun har Barklag paa
Oversiden, der er graagrøn ell. brungrøn, medens
Undersiden er uden Barklag og derfor hvidlig.
Det bladagtige Løv er altid goldt, idet
Apothecierne kun dannes paa det oprette, buskformede
Løv; dette, der har Barklag helt rundt og i
Reglen er hult, er ofte ved Grunden, sjældnere
overalt, mere ell. mindre tæt beklædt med Skæl
ell. Gryn af samme Slags som de, hvoraf det
udbredte Løv bestaar. Det buskformede Løvs
Form er meget forsk. hos de forsk. Arter; i dets
simpleste Skikkelse er det søjleformet ell.
kølleformet, ugrenet ell. kun meget lidt grenet, f.
Eks. hos C. papillata; hos de fleste Arter er det
bægerformet ell. tragtformet; fra
Bægerranden, som bærer Apothecierne, udgaar da
ofte ny Grene med Apothecier. C. gracilis, C.
coccifera og C. furcata er tre meget udbredte
Arter med bægerformet, opret Løv. Endelig kan
det oprette Løv være stærkt grenet, med
Apothecier i Grenspidserne, f. Eks. hos den meget
almindelige C.
rangiferina. Apothecierne er oftest livlig farvede,
røde, gule eller brune; Sporerne er encellede,
ægformede, lyse. Foruden Apothecier findes der
i Spidsen af det oprette Løv tillige
Spermogonier med cylindriske ell. linieformede
Spermatier. C. 50 Arter, de fleste meget variable og
vanskelige at begrænse; de vokser især paa
Jord; de fleste er anselige, selskabelig voksende
Laver, som især har hjemme i de kolde og
middelvarme Lande, hvor de paa mange Steder, f.
Eks. paa tørre Heder, danner en væsentlig
Bestanddel af Vegetationen, ja flere Steder endog
danner vidtstrakte, rene Bevoksninger; især er
dette navnlig i kolde Egne Tilfældet med den
over hele Jorden udbredte C. rangiferina
(Rensdyrlav, Renlav), som i Højnorden paa
mange Steder danner Hovedmassen af
Vegetationen og ofte udgør det eneste Foder for
Rensdyrene; bruges ogsaa tit sammen med andre
Laver som Foder til Svin og Kvæg; ogsaa i
Jyllands Hedeegne benyttedes Rensdyrlav tidligere
meget, alene ell. sammen med ung Lyng, som
Foder til Faar og Ungkvæg, og benyttes hist og
her endnu paa samme Maade, især i Tilfælde af
Fodertrang. Den skal være meget nærende, idet
en Vægtdel Rensdyrlav skal have samme Værdi
 |
Fig. 1. Rensdyrlav. s Sporehusene, lidt forstørrede. |
|
Fig. 2. Cladonia gracilis. s bægerformet Løv, endnu uden Sporehuse. |
|
Fig. 3. Cladonia gracilis med Grene fra Bægerranden. A uden, B med Sporehuse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
