Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Citrus L. (Orangetræ, Agrumi), Slægt af Rutaceer (Orange-Gruppen) - Città (ital.) - Cittadella, By i Norditalien - Città della Pieve, By i Mellemitalien - Città di Castello, By i Mellemitalien - Città ducale, By i Mellemitalien - Cittanova, By i Syditalien - Città nova (slav. Novigrad), By i det østerr. Markgrevskab Istrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pære- ell. kugleformede, men mindre end
Appelsiner og Pomeranser; af de blegt guldgule
Frugtskaller faas Bergamotolie.
C. medica L. (Alm. Orangetræ) adskiller
sig fra C. Aurantium ved sin ægformede Frugt,
der i Spidsen bærer en vorteagtig Fremragning;
Skallen er lysegul, tyndere og meget mere
vedhængende Frugtens Indre end hos Appelsiner,
ofte er den bulet og tyk hos nogle Varieteter;
endelig er Saften overordentlig syrlig. I øvrigt
er de til denne Art hørende Former Buske ell.
smaa Træer, oftest med rødlige Skud, glatte
Blade og rødlige Blomster. Hovedarten antages
af Hooker fil. for at stamme fra Indien, hvor den
dyrkedes meget tidlig i forsk. Former; herfra
bragtes disse da mod V. Efter Bonavia er
Hjemstedet Kochinkina ell. Kina, hvorfra Arten er
kommet til Indien. Der skelnes mellem 3
Underarter, hvoraf de to her omtales.
Underarten Bajoura Bonavia (Cedrattræ,
Cedratier [fr.]) har lange, stærkt og
uregelmæssig forgrenede og tornede Grene;
Bladstilkene mangler Vinger. 10-15 Blomster i hver
Stand, de fl. golde; Kronbladene er udvendig
purpurfarvede; 40-50 Støvdragere med flade
Traade. Frugterne er store, aflange og
knudrede, som unge rødviolette, men gule ved
Modenhed. Skallen er tyk og svampet og Kødet
forholdsvis mindre syrligt. Cedrattræ var
rimeligvis kendt af Jøderne; det vides ej sikkert,
hvornaar Grækerne, som lærte Frugten (Malum
persicum) at kende i Persien og Medien længe før
Kristi Tid, begyndte at dyrke Træet; men i 3.
ell. 4. Aarh. e. Kr. var Kulturen i Gang i
Italien. De friske Frugtskaller syltes og gaar i
Handelen som Citronat ell. Sukat.
Underarten Limonum (Risso) Hook. fil.
(Citrontræ ell. Limontræ) bliver 3-5 m
høj; Stammen er meget grenet og klædt med
en lysegraa Bark, de yngre Skud er violette.
Bladene er aflange og takkede i Randen; deres
Stilke er vel vingede, men ej til Grunden.
Blomsternes Krone er udvendig purpurfarvet og
dufter stærkt; omtr. 36 lange Støvdragere. Frugten
er ægformet, dens Skal er lysegul og tynd.
Citrontræet er af Araberne ført til Afrika og
Europa, muligvis før 10. Aarh.; sikkert nok
dyrkedes det i Sydeuropa i 13. Aarh.; nu om Stunder
findes det i Landene om Middelhavet, i
Sydasien og i Vestindien. Træet blomstrer næsten
hele Aaret; Frugterne (Citroner, i Syden
Limoner) afplukkes, ligesom Appelsiner, før
Modenheden; den første Høst falder fra Slutn.
af Juli til midt i Septbr, den anden i Novbr og
den tredie i Jan. De fleste Citroner kommer til
Nordeuropa fra Messina og Neapel. Skallerne
er rige paa æterisk Olie, og Kødet indeholder
6-9 % Citronsyre; Benyttelsen til Fremstilling
af Citronsyre og -olie samt i Husholdningen er
velbekendt. Varieteter af Citrontræet er
Bignetta Risso, hvis Frugter kaldes Bignetter,
og Rosolinum Risso, hvis Frugter kaldes
Rosaliner ell. Voksmeloner; de er store og
kan ofte veje 1 kg. Endvidere Varieteten Limetta
(Risso) Engl. (Limettræ), der adskiller sig
fra de andre Varieteter af C. medica ved at
have omtr. kuglerunde Frugter med Vorter
(Limetter) og en temmelig sød Saft; det dyrkes
i Sydeuropa. Af den tykke Skal faas
Limetolie, der anvendes i Parfumeriet. Af
Varieteten Peretta Risso anvendes Frugterne
(Peretter), der er æg- ell. pæreformede og har surt
Kød, til Syltetøj. Ogsaa C. Pomum Adami Risso
skal være en C. Limetta nærstaaende Varietet
(se Adamsæble); af de store Frugters
Skaller fremstilles en Art Sukat.
C. nobilis Lour. (Mandarintræ) er en
Busk ell. et lille Træ med korte, næppe vingede
Bladstilke, lancetdannede Blade, hvide Blomster
og kuglerunde, men noget fladtrykte Frugter
(Mandariner), hvis Overflade er lidt
knudret og mørkt orangefarvet. Mandarintræet
stammer fra Kina og Kochinkina, hvor det, ligesom
paa Sundaøerne, dyrkes. Træet er forholdsvis
meget ungt i europ. Haver, idet det næppe er
blevet mere alm. der førend i Beg. af 19. Aarh.
Mandariner nydes som Appelsiner. Om
Væksthuskulturen af C.-Arter se Orangeri. (Litt.:
Gallesio, Traité du C. [Paris 1811]; Risso,
Mémoire sur l’histoire naturelle des orangers
etc. [Annales du Muséum d’histoire naturelle,
Bd 20, Paris 1813]; Risso & Poiteau,
Histoire naturelle et culture des orangers [Paris
1818-19; ny Udg. af Du Breuil 1872]; E.
Bonavia, The cultivated oranges and lemons etc. of
India and Ceylon with researches into their
origin and the derivation of their names etc.
[London 1890]).
A. M.
Città (ital.), i Sammensætninger
hyppig Civita (af det lat. civitas), By, Beg. til
mange ital. Bynavne.
Cittadella [t∫it.a’dæl.a], By i Norditalien,
Prov. Padua, ligger 30 km N. f. Padua ved
Brentella. (1911) 4000 Indb. og som Kommune
11200. C. har en smuk Sognekirke og Klæde- og
Bomuldsfabrikation. Byen blev anlagt 1220 som
Grænsefæstning mod Treviso og er endnu
omgiven af Mure, Taarne og Grave.
H. P. S.
Città della Pieve [t∫i’t.a-del.a-’piæve], By i
Mellemitalien, Prov. Perugia, ligger i Valle di
Chiana. (1911) 8460 Indb. C. er Bispesæde, og
i Byens Kirker og Klostre findes fl. værdifulde
Malerier af Pietro Perugino, der 1446 fødtes
i C.
H. P. S.
Città di Castello [t∫i’t.a-], By i Mellemitalien,
Prov. Perugia, ligger i Nærheden af Tiberen.
(1911) 6000 Indb. og som Kommune 26970. C. er
Bispesæde og har en Domkirke, der er bygget
af Bramante, et Slot og fl. Paladser med smukke
Kunstværker. Byen driver Silkespinderi og Vin-
og Olivenavl. C. er Romernes Tifernum.
H. P. S.
Città ducale [t∫i’t.a-], By i Mellemitalien,
Prov. Aquila, ligger ved Velino og ved Foden
af Monte Terminello. (1911) 4314 Indb. C. har
en Domkirke og en smuk, gotisk Brønd. I
Nærheden ligger Levninger af den gl. By Cotylia
ved en nu udtørret Sø.
H. P. S.
Cittanova [t∫it.a’nåva], By i Syditalien, Prov.
Reggio di Calabria, ligger ved den nordlige
Rand af Aspromonte. (1911) 14780 Indb. C., der
1852 fik dette Navn, er opstaaet paa Ruinerne
af det 1783 ved Jordskælv ødelagte
Casalnuovo.
H. P. S.
Città nova [t∫i’t.a-’nåva] (slav. Novigrad),
By i det østerr. Markgrevskab Istrien, ligger paa
en Landtange ved Quietos Udløb, har en Havn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
