Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 11 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Circus - Circus, se Kærhøge - Circæa, se Steffensurt - Circætus, se Slangeørn - Cirencester, populært Cicester, Ciceter, By i Mellemengland, Gloucestershire - cire perdu - Ciriaco de Pizzicolli (Cyriacus fra Ancona), ital. Humanist (1391-1450)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i alt Fald i den senere Tid traadte dette
tilbage, og det festlige og underholdende blev
overvejende. Juvenal’s Slagord panis et
circenses, Brød og C.-Fester, er betegnende for
Hovedkrav, som det brede Folk i Rom stillede til
sin Regering, baade i Republikkens Tid og
under Kejserne. Sædvanlig indlededes Festen med
et stort Optog. Væddekørslerne foregik i
Reglen med Firspand ell. Tospand; de 2 inderste
Heste var spændte til den lange Trækstang,
som udgik fra Forsiden af den lette tohjulede
Vogn, hvori Vognstyreren, auriga, stod op. Var
der 4 (ell., sjældent, 6) løb de alle paa Linie, de
yderste som Medløbere. Vognstyreren var iført
en særlig, stærkt beskyttende Dragt, idet
Deltagelsen stedse var forbundet med Livsfare;
det kunde være en Slave ell. Frigiven (altsaa
svarende til senere Tiders Jokey), sjældnere frie
Mænd. Startsignalet gaves af den Præsiderende
med et Tørklæde. Maalet var betegnet ved en
Kridtstreg. Vinderen fik Præmier og Penge.
Sædvanlig løb 4 Vogne samtidig, og Antallet af
Omgange var 7; Løbets Længde blev derefter
c. 8,4 km og det har vel taget c. 15 Minutter.
Antallet af Løb var i ældre Tid 10-12, fra
Caligula 24, der da med Pauserne tog hele Dagen.
Ryttervædderidt var næppe alm., derimod
forekom Kunstridt og Forhindringsløb, Opvisninger
af Riddere og Drenge, Næve- (Bokse-) og
Brydekampe, Jagtscener, Fremføring af Kameler,
Elefanter o. a. fremmede Dyr, Gladiatorkampe
o. s. v. Interessen for C. var ganske
overordentlig. C. var et Hovedsæde for Hovedstadslivet
i dets forsk. brogede Afskygninger, omgivet af
Boder, Gøglere o. s. v. som paa et Marked.
Festerne holdtes i stigende Tal, op til 64 Dage
i eet Aar. De bedste Heste kendtes ved Navn,
især Hesten længst til venstre, der skulde gøre
de skarpe Vendinger ved Enderne af spina, og
efter de optrædende Spands Ejeres Farver
dannedes Partier, der stredes indbyrdes og til Tider
fik politisk Bet. (501 omkom ved en Strid i C.
3000 Mennesker; 532 opstod fra C. voldsomme
Uroligheder [Nika], der nær var gaaet ud
over selve Kejseren og kostede c. 30000 Livet).
Som et Brændpunkt for Storstadslivet
benyttedes C. ofte som det Sted, hvor man lettest
fik Befolkningen i Tale. Den anvendtes ved
Triumftog, Folkeforsamlinger o. s. v. Offentlige
Bespisninger ell. andre Gaver kunde knytte sig
til Legene.

Fig. 2. Firspand ved meta. Terrakotta. British Museum.

I nyere Tid anvendes Cirkus som
Betegnelse for overdækkede Rundbygninger (ell.
store Telte) til blandede Opvisninger, dels med
Heste, dels Akrobatik o. l. Saadanne findes i
adskillige Storbyer, rummende op til c. 6000
Tilskuere.
H. A. K.

Circus, se Kærhøge.

Circæa, se Steffensurt.

Circætus, se Slangeørn.

Cirencester [’sis_istə eller ’sis_itə tidligere
’sa^ir_ənsest_ə], populært Cicester, Ciceter,
By i Mellemengland, Gloucestershire, 25 km SØ.
f. Gloucester, ligger i Cotswodshills ved Floden
Churn, en af Themsens Kildefloder, og ved en
Gren af Great Western Jernbanen, og har (1911)
7631 Indb. og Handel med Agerbrugsprodukter.
Fra 15. og 16. Aarh. stammer den store, gotiske
Kirke, St John’s; af det 1117 grundede Kloster
er kun Ruiner tilbage. I Byen findes to arkæol.
Mus. og i Nærheden Landbrugsinstituttet The
Royal Agricultural College of C. med en
betydelig Agerbrugs-Mønstergaard; siden 1910 er
Landbrugsinstituttet forbundet med Bristols
Univ. - C. er det rom. Corinium ell.
Durocornovium. I 13. og 14. Aarh. var C. et Centrum
for den eng. Uldhandel. 1572-1885 sendte C. to
Medlemmer til Parlamentet.
G. Ht.

cire perdu [’si.r-pær’dy] (fr.), udsmeltet Voks.
I mere primitiv Bronzestøberteknik bruges til
Modellering af Støbeskjorten mellem Lerkernen
og Lerkappen Voks (ell. Fedt), som man ved
Opvarmning faar til at smelte, saa at det før
Støbningen løber ud, og saa at der
tilvejebringes det til Malmen fornødne Hulrum. Allerede
i Bronzealderen kendte man Støbeforme af Sten,
men à cire perdu Metoden var dog den mest
yndede i Oldtiden, i Middelalderen og endnu
senere; den bruges endnu ved Klokkestøbning.
Teknikken tillader kun en Støbning i samme
Form, og ikke blot Renaissancetidens ital.
Kunstbronzer, men ogsaa mere haandværksmæssige
Bronzer à c. p., f. Eks. middelalderlige
Røgelseskar, er altid Unica; to Stykker er aldrig
ganske ens.
C. A. J.

Ciriaco de Pizzicolli [t∫i’riako-de-pit.si’kål.i]
(Cyriacus fra Ancona), ital. Humanist,
f. i Ancona 1391, d. i Cremona 1450. Han
uddannedes til Købmand, som hans Slægt var det,
men gik tidligt paa Rejser i Landene om det
østlige Middelhav, især Lilleasien, lærte sig
Latin og var fra 1424 ved Siden af sin
Handelsvirksomhed stadig optaget af Studier. Han
gjorde en Mængde Rejser, især 1435-38 i
Grækenland, 1444 tillige i Lilleasien. I Leukasia paa
Cypern erhvervede han en Iliade og lærte
derefter noget Græsk. Fra 1442 var han i 5 Aar
uafbrudt paa Rejser og Vandringer, samlede
Genstande fra Oldtiden, tegnede og beskrev
Monumenter, opskrev alt, hvad han saa. C. var
den første Humanist, som foretog større Rejser
i de klassiske Lande og fremdrog arkæologisk
Materiale. Optegnelser og Dagbøger samledes til
omfattende Antiquarum rerum commentaria, der
desværre ikke mere eksisterer i Original. Han
var Autodidakt, men med adskillig Kundskab
og brændende Iver, hvorfor selv de Fragmenter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>