Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiansdal, Hovedgaard i Odense Herred, S. f. Odense, hed opr. Dalum Kloster - Christiansdal, Hovedgaard i Nørre Herred, N. f. Nakskov, hed opr. Lundegaard - Christiansdal Kloster, Stiftelse for 24 aldrende Jomfruer af den dannede Klasse, - Christiansen, Arne Einar, dansk Forf., (1861- ) - Christiansen, Asmus Edvard, dansk Søofficer, (1831-1884) - Christiansen, Christian, dansk Fysiker, (1843- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kloster til den for sin Deltagelse i Kbhvn’s Forsvar
bekendte Renteskriver Jens Lassen; han fik 2
Aar senere Skøde paa Gaarden og solgte den til
Geheimeraad Didrik v. Schult. Denne gav
Gaarden sit ny Navn C. efter Christian V. Admiral
Gabel, den flg. Ejer, solgte den 1718 til Frederik
IV, og den laa nu under det fynske
Rytterdistrikt til 1764, da Ryttergodset solgtes ved
Auktion. C. købtes af Kammerherre Christian
Benzon, hvis Slægt endnu ejer Gaarden. En Tid
indgik C. som Substitution i Stamhuset
Cathrinebjerg, senere i Stamhuset Lønborggaard.
Bygningerne stammer fra Slutn. af 18. Aarh.; dog
skal en Del af den gl. Klosterbygning endnu
forefindes i den nordlige Fløj.
B. L.
Christiansdal, Hovedgaard i Nørre Herred,
N. f. Nakskov, hed opr. Lundegaard og tilhørte
i 15. Aarh. Slægten Oxe. Senere laa den under
Kronen, solgtes af Frederik IV til Grev
Danneskjold og af ham til Grev Adam Christian Knuth.
Dennes Enke, Ida Margrethe, f. Reventlov,
oprettede af Lundegaard og andre Ejendomme
Baroniet C. 15. Juni 1804 substitueredes Baroniet
med en Fideikommiskapital. C. er, efter at
Bøndergodset er frasolgt, senere indlemmet i
Grevskabet Hardenberg-Reventlov. Gaarden brændte
i Svenskekrigen 1659.
B. L.
Christiansdal Kloster, Stiftelse for 24
aldrende Jomfruer af den dannede Klasse, der har
virket i et nyttigt og rosværdigt Liv, ligger c.
3 km fra Sorø i Bavelse Sogn, Præstø Amt. C. K.
grundlagdes ved Fundats af 25. Aug. 1866 af
Kammerherre Rønnenkamp (ny Fundats af 5.
Apr. 1872 af hans Enke, Caroline Howden);
Bygningerne opførtes 1869—70, og Stiftelsen traadte
i Virksomhed i Maj 1872. Den ejer 67 Tdr. Land
og en Formue af c. 200000 Kr. og faar et aarligt
Tilskud af 800 Kr fra Næsbyholm og Bavelse
Godser; fra 1917 vil den faa en yderligere
Aarsindttægt af 4000 Kr. Foruden fri Bolig faar hver
af Stiftelsens Damer 300 Kr. aarlig, Brændsel,
fri Medicin og Lægehjælp m. m.
B. L.
Christiansen, Arne Einar, dansk Forf.,
Søn af nedenn. A. E. C., f. i Kbhvn 20. Juli 1861,
Student 1878, cand. theol. 1886. Opvokset i gl.,
gennemdannede Kredse af Hovedstadens Bourgeoisi,
fra Dreng af gennemtrængt af æstetisk Læsning
og Kærlighed til Teatret, debuterede han ganske
ung med et Nutidsskuespil, »Lindows Børn«
(1880), som gjorde Lykke paa det kgl.
Teater ved den borgerlig hjemlige Atmosfære,
den naturlige, følelsesfulde Tone, som herskede
i det, og den af moderne Dramatik opdragne
sceniske Sans, som det røbede. I senere
Skuespil, »En Egoist« (1882), »Frøken Bodil og
hendes Broder« (1888), »Annette« (1893), »Mellem
Brødre« (1896), »Modne Mænd« (1897) forfulgte
C. sit Sceneheld, og i dem saavel som i to store
Fortællinger, »Joppe« (1889) og »Hjarl« (1894),
har C. holdt sig i samme borgerlige Luft; i et
lidt blegt, tamt Sprog, men med fortrolig
Forstaaelse og en velgørende Hjertets Finhed
skildres her Hjemlivets og moderne Ungdoms
Konflikter i dannede Kjøbenhavnerkredse. Ved Siden
heraf søgte C. allerede i det tragiske Drama
»Nero« (1885) og senere i »Broder Rus« (1889),
i »Peter Plus« (1890) og »Lætizia« (1891) op i en
friere, romantisk Fantasisfære; trods al den lette
Versekunst og en Del frisk Naturlighed (som
ogsaa bærer adskillige Operatekster fra C.’s
Haand) føltes denne Romantik dog vel meget
som Efterklang. I senere, mest paa Læsning
beregnede Dramaer (»Cosinus« [1897],
»Fædreland« [1910] og især »Thronfølger« [1913]) er
derimod Tidens Tanker, nationale og sociale,
med Alvor og Energi tagne op til en digterisk
Behandling, hvori der baade er Fantasi og
virkningsfuld dram. Kunst; »Fædreland« fik 1916
i en Scenebearbejdelse stor Succes paa det kgl.
Teater. I en Aarrække (1892—99) redigerede
C. »Illustreret Tidende« og tilførte med god
og liberal Smag Bladet en Del af den yngre
Litt.’s bedste Kræfter; med samme frisindede
Forstaaelse og Takt ledede han derefter i 10
Aar (1899—1909) det kgl. Teater som
Direktør.
V. V.
Christiansen, Asmus Edvard, dansk
Søofficer, f. i Kbhvn 10. Oktbr 1831, d. smst. 29.
Novbr 1884, blev Løjtnant 1852, Kaptajn 1868,
Kommandør 1881. C., der i sin Ungdom for til
Koffardis som Fører af en Brig, blev hurtig
anset som en ualmindelig duelig og arbejdsdygtig
Officer og benyttedes derfor meget; han har
bl. a. haft Tjenestehverv dels som Kontorchef i
Marineministeriet, som Næstkommanderende
ved Krydstoldvæsenet, som Adjutant og
Stabschef i Øvelseseskadren; tillige var han et anset
Medlem af Sø- og Handelsretten. 1869 udgav han
»Officielle Bemærkninger vedrørende de
internationale Regler til Forebyggelse af
Sammenstød mellem Skibe«; som Medlem af
Bestyrelsen i Lystsejladsforeningen forfattede han
en velskreven Manøvrebog. Størst Bet. har C.
dog haft ved sine udmærkede
Opmaalingsarbejder og Kortlægning af danske Farvande med
særligt Henblik paa Krigsforhold, hvorved han
har sat sig et Eftermæle af blivende Værd.
C. W.-S.
Christiansen, Christian, dansk Fysiker,
f. 9. Oktbr 1843 i Lønborg, Ribe Stift, hvor
Faderen, Folketingsmand M. P. C. var Gaardejer.
Efter at være dimitteret privat til Univ. tog C.
1866 Magisterkonferens i Fysik og ansattes straks
efter som Prof. Holten’s Assistent ved den
polytekniske Læreanstalts fys. Samling. 1873—82 var
han Lærer i Fysik ved Søofficersskolen, 1876—86
Docent i Fysik ved den polyt. Anstalt, 1882—86
tillige ved Landbohøjskolen, 1886—1912 Prof. i
Fysik ved Univ. Af den betydelige Rk.
videnskabelige Afh., han har skrevet, og som især
findes i Videnskabernes Selskabs Skr og
Oversigter samt i Poggendorffs og Wiedemann’s
»Annalen«, kan nævnes: »Om Brydningsforholdet for
rød Anilin« (1871), der indeholder hans
Opdagelse af Fuchsinets »anomale Dispersion« (se
Dispersion); »Krystallografisk-optiske
Undersøgelser« (1873), udførte i Forening med Dr.
H. Topsøe, for hvilket Arbejde C. 1872 havde
faaet Videnskahernes Selskabs Guldmedaille;
»Nogle Forsøg over Varmeledningsevnen« (1881),
hvori han beskriver sin »Ledningsstøtte«, et
Apparat, der tilsteder en nem og nøjagtig
Sammenligning af Vædskers Varmeledningsevne;
»Absolut Maaling af Udstraalings- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
