Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Albrecht, Hertug af Gottorp, (1641-1694) - Christian August, Prins af Gottorp, (1673-1726) - Christian August, Prins af Slesvig-Holsten-Augustenborg, se augustenborgske Linie. - Christian August's Minde, en i Kria Arbejdsanstalt for Byens arbejdsløse Fattige - Christian d'or, ældre dansk Guldmønt - Christiane, Datter af Christian IV og Kirstine Munk, (1626-?) - Christiane, den hellige, efter Legenden en kristen Slavinde i Beg. af 4. Aarh. - Christian Endeavor (Societies), Organisation af voksen Ungdom og Børn til Kristendommens Fremme i Bekendelse og Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev Hertugen dog ved Frankrigs Hjælp indsat
i sine gamle Rettigheder; men da Danmark
siden gik over til det fr. Parti, ansaa Christian
V Lejligheden for gunstig til at forny Striden
og gjorde 1684 Fordring paa alene at føre
Regeringen udadtil. Da Hertugen protesterede
herimod, inddrog Christian V den hertugelige
Del af Sønderjylland og lod den besætte.
Stormagterne blandede sig dog paa ny i Sagen, og
der forhandledes fl. Aar i Altona, indtil der
endelig ved et stærkt Pres fra England og
Holland blev sluttet et Forlig 20. Juni 1689, hvorved
C. A. fik sine Lande tilbage. C. A. stiftede 1665
Univ. i Kiel.
L. L.
Christian August, Prins af Gottorp, yngre
Søn af ovenn. Hertug Christian Albrecht, f. 1.
Jan, 1673, d. i Hamburg 25. Apr. 1726. 1701 blev
han valgt til Koadjutor i Bispedømmet Lübeck
af de gottorpsksindede Medlemmer af Kapitlet,
medens et andet Parti valgte den danske Prins
Karl, Christian V’s yngre Søn. Da Biskoppen,
C. A.’s Farbroder August Frederik døde 2.
Oktbr 1705, var C. A. nærmest ved Haanden
og satte sig straks i faktisk Besiddelse af
Bisperesidensen i Eutin og Bispegaarden og
Domkirken i Lübeck. Prins Karl lod nu Eutin
besætte af danske Tropper; men da Sverige,
Holland og England tog Parti for C. A., maatte
Kong Frederik IV lade sin Broders Krav falde;
dog fik denne en stor Pengeerstatning af
England og Holland. C. A. var imidlertid blevet
kaldet til en større Virksomhed, da den ældre
Broder Frederik var faldet i Slaget ved
Klissov 1702 og kun efterlod sig en 2-aarig Søn,
Karl Frederik, der opholdt sig hos Moderen i
Sthlm. Da Danmark protesterede mod, at
Gottorp blev styret fra Udlandet, overdroges
Regeringens Førelse til C. A., der fra nu af kaldte
sig »Hertug og Administrator til
Slesvig-Holsten«. Hans Regering blev skæbnesvanger for
de gottorpske Lande. Han selv var en ringe
begavet og uselvstændig Natur, der fuldstændig
lod sig lede af sine Raadgivere; saa længe
Wedderkop stod i Spidsen for Styrelsen,
bevaredes det gode Forhold til Danmark, men da
han fortrængtes af den rænkefulde Baron Görtz,
kom Gottorps Politik ind paa en farlig Vej:
Trods Forliget i Hamburg 1711 og den
rendsburgske Reces 1712, der skulde gøre en Ende
paa Stridighederne mellem Danmark og Gottorp,
og trods de højtideligste Forsikringer fra C. A.’s
Side om Neutralitet, sluttede han dog 21. Jan. 1713
hemmelig en Traktat med den svenske General
Stenbock, hvorved han indrømmede denne
Fæstningen Tönningen mod Garanti af Sverige for
de gottorpske Lande og Løfte om deres
Forøgelse med Segeberg Amt og Pinneberg. Dette
førte til den danske Sekvestration af de
gottorpske Besiddelser og C. A.’s Bispedømme. C.
A. opholdt sig i de flg. Aar i Hamburg og søgte
forgæves at faa Stormagterne til at intervenere.
Da Brodersønnen, Karl Frederik, 1716 erklærede
sig for myndig, nedsattes en Kommission for at
undersøge C. A.’s Styrelse; han blev dog
fuldstændig frifundet, fik Generalkvittering af Karl
Frederik for sin Styrelse og kom atter i
Besiddelse af sit Bispedømme. 2. Septbr 1704 havde
C. A. ægtet Albertina Frederikke af
Baden-Durlach, med hvem han havde 4 Sønner og 4 Døtre;
af Sønnerne blev Adolf Frederik Konge i
Sverige, Frederik August Hertug af Oldenburg.
L. L.
Christian August, Prins af
Slesvig-Holsten-Augustenborg, se augustenborgske
Linie.
Christian August’s Minde, en i Kria til
Erindring om den i Norge populære Prins
Christian August af Slesvig-Holsten-Augustenborg 29.
Decbr 1809 grundlagt, fra 1819 igangsat
Arbejdsanstalt for Byens arbejdsløse Fattige. Anstalten,
der opr. var en Veldædighedsindretning, gik
efterhaanden over til at blive en
Tvangsarbejdsanstalt for arbejdssky Individer og saadanne,
der svigtede deres Forsørgelsespligter. Som
Lokale for Anstalten benyttedes en herskabelig
bebygget, i Kria’s centrale Del beliggende
Ejendom, der efter en tidligere Ejer,
Generalløjtnant J. Mangelsen (1694—1769) gaar under
Navnet »Mangelsgaarden«. Dens Benyttelse som
Tvangsarbejdsanstalt blev ophævet 1914, da dens
Belægning blev overført til den nyoprettede
Tvangsarbejdsindretning paa Opstad i Nærheden
af Stavanger. (Litt.: Arne Omsted, »Prinds
C. A.’s Minde«, 1911).
K. V. H.
Christian d’or [-↱d-o´r], ældre dansk
Guldmønt, der første Gang prægedies under Christian
VII. For saa vidt saadanne Mønter er prægede
under en Konge af Navnet Frederik, kaldes de
ogsaa Frederik d’or. Mønten indeholder
omtr. 5,95015 g fint Guld og har altsaa en
Guldværdi af omtr. 14 Kr. 75 Øre.
(E. M.) Th. O.
Christiane, Datter af Christian IV og Kirstine
Munk, fødtes 15. Juli 1626 paa Haderslevhus.
Allerede 1636 blev hun forlovet med Hannibal
Sehested, men Brylluppet fandt først Sted 1642.
Efter hendes Mands Fald 1651 maatte hun
bekræfte hans Afstaaelse af hans norske Godser
og opholdt sig i den flg. Tid dels i Hamburg,
dels paa Boller hos Moderen. Hun synes at
have været en bitter og hadefuld Natur og stod
ikke i noget godt Forhold hverken til sine
Søskende eller til sin Mand, der var hende utro
og ikke sørgede for hendes Underhold. Efter
Mandens Udsoning med Kongen fik hun et nyt
Vaaben og antog Titel af Grevinde, men levede
ellers sin meste Tid paa Lundegaard i Fyn, som
hun havde arvet efter Moderen. Hun overlevede
sin Mand, men hendes Dødsaar er ubekendt.
L. L.
Christiane, den hellige, efter Legenden
en kristen Slavinde, som i Beg. af 4. Aarh.
virkede bl. de hedenske Imeretier ved det sorte
Hav og omvendte Folkets Konge og Dronning.
Helgendag 15. Decbr ell. 13. Juli.
H. O.
Christian Endeavor (Societies)
[↱kristiən-ən↱devə], Organisation af voksen Ungdom og Børn
til Kristendommens Fremme i Bekendelse og
Liv gennem Menighedsforeninger under
Kontrol af Menighedens Præst. Medlemmerne, der
kan være Børn (»juniorer«), Konfirmanter
(»yngres C. E.«) ell. voksen Ungdom (»C. E.«) i
særskilte Sammenslutninger, binder sig ved et
underskrevet, højtideligt Løfte til at staa
sammen i planmæssigt Arbejde for Sagen inden for
deres egen Menighed. De enkelte Foreninger
afholder ugentlig saakaldte »Vidnemøder«, hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
