Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 855 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chinoïdin (Chinioidin) er en harpiksagtig, mørkebrun, glinsende Masse - chinois, smaa, bitre, kandiserede Pomeranser, der kommer fra Italien. - Chinolin, se Kinolin. - Chinon, By i Mellemfrankrig, Dept Indre-et-Loire - Chinon, se Kinon. - Chinook er opr. Navnet paa en Syd- ell. Sydvestvind i den vestlige Del af det eng. Nordamerika - Chinophtalon, se Kinolinfarvestoffer. - Chintreuil, Antoine, fr. Maler (1814-73) - Chints, Chits, fine blomstrede Sirtser, der fabrikeres i England. - Chiny, By i det sydlige Belgien, Prov. Luxemburg, ved Semoy - Chiococca L., Slægt af Krapfam., Buske med blanke og læderagtige Blade og brede Akselblade - Chioggia, Chiozza, By i Norditalien, Prov. Venedig, ligger 26 km S. f. Venedig paa en Ø i Lagunerne - Chiolit, et Mineral, som bestaar af Fluor, Aluminium og Natrium (5NaF.3AlF₃). - Chion, en Discipel af Platon, myrdede 353 f. Kr. Tyrannen (Klearchos) i sin Fædreneby - Chionanthus L., Slægt af Olietræfam., Buske ell. smaa Træer med hele og helrandede Blade og anselige Blomster - Chione - 1) Datter af Boreas, ved Poseidon Moder til Eumolpos. - 2) Datter af Daidalion, ved Hermes og Apollon Moder til Autolykos og Filammon - Chionides, c. 480 f. Kr., nævnes af Aristoteles som den ældste Digter af den gl. attiske Komedie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

inkonstante Sammensætning er den med. Anvendelse
uheldig.
E. K.

chinois [∫i↱nwa], smaa, bitre, kandiserede
Pomeranser, der kommer fra Italien.

Chinolin [ki-], se Kinolin.

Chinon [∫i↱nǡ], By i Mellemfrankrig, Dept
Indre-et-Loire, Hovedstad i Arrond. C.
(Touraine), ligger paa en Høj, 104 m o. H., ved højre
Bred af Vienne, 46 km SV. f. Tours, ved den fr.
Statsbane og har (1911) 5943 Indb., lidt
Industri (Kurvefletning, Garveri, Bødkeri) og
Handel med Hvede, Vin og Frugt. C. er en
gammeldags By med snævre, krumme Gader og
mange Huse fra 15. og 16. Aarh. Den ældste af
Kirkerne er den romanske St.-Mexme (10. og
11. Aarh.), hvoraf kun nogle Rester er tilbage;
desuden findes to got. Kirker, St.-Etienne (15.
Aarh.) og St.-Maurice (12., 15. og 16. Aarh.).
Paa Toppen af Højen ligger Ruiner af den
berømte Borg, der bestod af tre forsk. Dele,
nemlig Château du Condray (10. Aarh.), Château
du Milieu (11—15. Aarh.) og Château de St.
George (bygget af Henrik II af England). Ved
Floden staar en Statue af Rabelais, som fødtes
i Omegnen. C., der allerede eksisterede i
Romertiden, kom i Middelalderen under Greverne
af Touraine og senere under Greverne af
Anjou. Her fandt det første Møde Sted mellem
Karl VII og Jeanne d’Arc.
G. Ht.

Chinon [ki-], se Kinon.

Chinook [t∫_e↱nu.k ell. -↱nuk] er opr. Navnet
paa en Syd- ell. Sydvestvind i den vestlige Del
af det eng. Nordamerika, men Navnet bruges
nutildags ogsaa om en varm og tør Vind fra
en vestlig Retning, der optræder paa den
østlige Side af et Bjerg i den nævnte Del af
Amerika. C. er ofte blevet sammenlignet med
Föhn-Vinden. Den kan optræde paa en hvilken som
helst Tid af Døgnet, og dens Varighed er fra
nogle Timer til fl. Døgn.
D. la C.

Chinophtalon [↱kinåf-], se
Kinolinfarvestoffer.

Chintreuil [∫ǣ↱trö.j], Antoine, fr. Maler
(1814—73), Elev af Corot, et oprindeligt og
betydeligt Talent, der maatte kæmpe haardt med
Næringssorger — han var en Tid Tegnelærer,
senere Boghandler — for at bryde igennem.
Hans Landskaber, der oftest skildrer det flade
Landskab ell. Skovinteriøret, udmærker sig ved
interessant Lysvirkning og dyb Naturfølelse. I
Louvre i Paris findes bl. a. »Krat med Raadyr«,
»Regn og Solskin«. Paa den fr. Kunstudstilling
1914 i Kbhvn var C. repræsenteret ved to
Arbejder. (Litt.: La Fizelière m. fl., La vie
et l’œuvre de C. [Paris 1874]).
A. Hk.

Chints [t∫ints], Chits, fine blomstrede
Sirtser, der fabrikeres i England.

Chiny [∫i↱ni], By i det sydlige Belgien, Prov.
Luxemburg, ved Semoy, med (1911) 792 Indb.,
var fra 10. Aarh. Sæde for et Grevskab af s. N.,
der 1364 ved Køb erhvervedes af Hertugen af
Luxembourg. Ved C. begynder den over 2000 ha
store Chinyskov, den Skov i Belgien, der er
rigest paa Vildt. I Nærheden findes Ruiner af
det 1793 af Franskmændene ødelagte
Benediktinerkloster Orval.
G. Ht.

Chiococca [ki-] L., Slægt af Krapfam., Buske
med blanke og læderagtige Blade og brede
Akselblade; Blomsterne, i Svikler ell. Top, er hvide,
ligeledes de smaa Stenfrugter. 5—6 Arter. C.
anguifuga Mart. (Brasilien) giver et mod
Slangebid berømt Middel, Caincarod (Radix
Caincæ). Lgn. gælder C. racemosa L., der er
meget hyppig paa Antillerne, i Meksiko og
Sydamerika.
A. M.

Chioggia [↱k_iåd.зa], Chiozza, By i
Norditalien, Prov. Venedig, ligger 26 km S. f.
Venedig paa en Ø i Lagunerne 6 km N. f. Brentas
Munding. (1911) 35061 Indb., hvori Forstaden
Sottomarina er indbefattet. C. er bygget
paa Pæle og er ved en smal Stenbro paa 250 m’s
Længde forbunden med Lido di Brondolo; den
omgives af den sejlbare Canale Lombardo og
gennemskæres af Canale Vena, der deler Byen
i to Dele. Havnen, der er den dybeste i
Lagunerne, forsvares af Forterne Caroman og San
Felice, ligesom flere Batterier beskytter
Sottomarina. Herfra og til Fort San Pietro ved
Nordspidsen af Lido di Palestrina løber den 18 km
lange Kæmpedæmning, murazzi, som skal
hindre Ødelæggelsen af den Sandklitrække (Lido),
der beskytter Lagunerne. C. er Sædet for en
Biskop og har en smuk Domkirke; den har ikke
ubetydelige Silkevæverier og Fabrikation af
Kniplinger, Avl af Grønsager, Skibsbyggeri,
Skibsfart og betydeligt Fiskeri. — C., Romernes
Fossa Claudia, fremvoksede stærkt i 5. Aarh.
under Goternes og Hunnernes Ødelæggelser af
Italien. Byen blev 1379 erobret af Genueserne,
men det flg. Aar tilbageerobret af Venetianerne.
(C. A.). H. P. S.

Chiolit [ki-], et Mineral, som bestaar af
Fluor, Aluminium og Natrium (5NaF.3AlF₃).
Den danner snehvide, kornede Masser, som
ligner Kryolit; Krystaller (tetragonale) er sjældne.
Haardheden er lidt under Flusspatens,
Vægtfylden 3,0. C. forekommer sammen med Kryolit
i Ilmenbjergene ved Miask (Ural) og ved Ivigtut
i Grønland. C. fra den sidstnævnte Forekomst
kaldtes tidligere Arksutit.
(N. V. U.). O. B. B.

Chion [↱кio.n], en Discipel af Platon, myrdede
353 f. Kr. Tyrannen (Klearchos) i sin
Fædreneby, det pontiske Heraklea, og blev selv dræbt
af Livvagten. De ham tillagte 17 Breve (udg.
af Hercher i Epistolographi græci [Paris 1873])
anses for uægte.
K. H.

Chionanthus [ki-tus] L., Slægt af Olietræfam.,
Buske ell. smaa Træer med hele og helrandede
Blade og anselige Blomster. C. virginica L. er
en i Danmarks Klima middelhøj Busk med
hvide Blomster, samlede i Klaser, men den maa
have en lun Vokseplads, da den ellers vanskelig
kommer i Blomst. Den ynder en kraftig Jord
og formeres ved Frø.
L. H.

Chione [↱ki´-, gr. -↱one.] (afledet af χιών,
Sne), 1) Datter af Boreas, ved Poseidon Moder
til Eumolpos. 2) Datter af Daidalion, ved
Hermes og Apollon Moder til Autolykos og
Filammon; til Straf for en Krænkelse blev hun dræbt
af Artemis; hendes Fader blev af Apollon
forvandlet til en Høg.
C. B.

Chionides [ki-, gr. -↱nide.s], c. 480 f. Kr.,
nævnes af Aristoteles som den ældste Digter af
den gl. attiske Komedie; Fragmenterne er
optagne i Kock’s Samling (1. Bd, Leipzig 1880).
K. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>