Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 847 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chile, Bepublik paa Vestkysten af Sydamerika

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Luzuriaga og Lapageria, Cornidia (Saxifragacé),
Arter af Cissus o. s. v. I de højere Bjerge
bliver Skoven artsfattig, mere aaben og uden
Lavlandsskovens Epifyter. Stedsegrønne
(Nothofagus Dombeyi) og løvfældende Bøge
(Nothofagus pumilio) er fremherskende sammen med
enkelte andre Træarter. Paa et mindre
Omraade forekommer Skove af Araucaria imbricata.
3) Den chilenske Makiregion falder
sammen med Vinterregnsomraadet mellem 39°
og 30° s. Br. Med Sommerens tiltagende
Regnfattigdom trækker Skovene sig tilbage til de
højere Bjerge, medens de lavere Egne, saavidt
de ikke er opdyrkede, er bevoksede med Krat
(Makier), hvorover hæver sig enkelte Træer.
Vegetationen har her megen Lighed med
Middelhavslandenes Makier, skønt Arterne er
ganske andre. Særlig hyppige Buske er Quillaja
Saponaria, Kageneckia oblonga, Litsæa caustica,
Colletia, tornede Acaciaceer og Cacteer. De
fleste Buske har smaa, tørre og tykhudede Blade.
Urteagtige Slyngplanter er hyppige ligesom Løg
og Knoldvækster (Liliaceer, Amaryllidaceer,
Iridaceer og Arter af Oxalis). Paa Kystcordilleren
findes Skov af samme Type som i forrige
Region. Ved 34° s. Br. begynder den at blive
tynd, og ved 32° s. Br. holder den op. Paa
Hovedcordilleren naar Skoven til c. 28° s. Br. 4)
Atacama Ørkenen. Ved c. 30° s. Br.
begynder Kysten at blive vegetationsfattig, og N. f.
27° s. Br. er Ørkenen eneherskende. I Egnen
om Copiapó er Cacteer hyppige, af andre Buske
findes navnlig den mandshøje Oxalis
gigantea, men ikke hyppig. Græspletter er sjældne,
men efter Regn bliver Ørkenen hurtig grøn af
enaarige Planter. Paa Saltpletter vokser Juncus
atriplex, en Salicornia og Tessaria absinthoides.
Nær Floden findes Rørgræsser og enkelte Træer.
Længere mod N. bliver Vegetationen stadig
fattigere paa grønne Pletter. Ved Kysten
fremkalder Taagerne i Oktbr og Novbr en kortvarig
Vegetation af Løgvækster og enaarige Planter.
Ellers er Plantevæksten næsten helt
indskrænket til Foden af Cordillererne, hvor Vand løber
ned efter Snesmeltningen.

Dyreverden. I de høje Cordillerer findes
Guanacoen, Viscachaen (Lagostomus
trichodactylus) og Kondoren. I Syd-C.’s Skove lever to
Hjortearter (Cervus pudu og chilensis). Desuden
forekommer Puma, Ræv, Vildkat og Bæverrotte
(Myopotamus coipus). To Gribbe (Cathartes
urubu og aura) er af Bet. ved at fortære
Affald. Nogle Arter af Kolibrier og en Papegøje
(Psittacus cyanolysem) findes helt nede ved
Magallanes Strædet. Af andre Fugle er
Træløbere, Finker, Drosler, Stære, Falke og Ugler
hyppige. Det nordligste C. har en fattig
Ørkenfauna. Der findes mange Gnavere, som
væsentlig nærer sig af Ørkenplanternes Løg og
Knolde. De hyppigste er Chinchillaen (Eriomys
chinchilla), Viscacha (Lagotis cuvieri), Marsvin
(Cavia australis), Springmus (Mus capito), Arter
af Ctenomys. Der findes mange Firben, men
ingen Slanger.

Befolkningen bestaar af Hvide og
Mestizer. Indianerne er faa i Tal, mod S. paa
Ildlandet Pesjeræerne, omkr. 40° s. Br.
Araukanerne (101118). Areal og Folkemængde efter
Folketællingen 1910 ses af flg. Tabel:

	km2	Indb.	Indb. pr. km2
Nord C.	306080	521434	2
Midt C.	165917	2665034	16
Syd C.	285369	228592	1
I alt	757366	3415060	5

Til Nord C. er regnet Provinserne Tacna,
Tarapacá, Antofagasta, Atacama og Coquimbo;
til Syd C. Llanquihue og Chiloé samt
Territoriet Magallanes. Befolkningens Hovedmasse bor
saaledes mellem 32° og 40° s. Br. S. f. 44° s. Br.
er Landet næsten ubeboet. Fødselsoverskuddet
er (1906—10) gennemsnitlig 21000 aarlig.
Indvandringen er ringe, men begunstiges af
Regeringen. Landbrug sysselsætter Flertallet af
Befolkningen. 1911—12 høstedes 248460 t Hvede,
10124S0 t Kartofler, 26281 t Byg, 18513 t Bønner,
15510 t Majs, 13002 t Havre, 3743 t Ærter,
1182000 hl Vin. 1912 fandtes 415000 Heste og
Muldyr, 1640322 Okser, 3537738 Faar, 159000
Svin. Mejeridriften er i Fremgang. I Patagonien
og paa Ildlandet er Faareavlen af størst Bet.
C.’s største Rigdom er dog de værdifulde
Mineraler. 1905 sysselsatte Minerne 53600 Personer
hvoraf 6500 ved Kulminer, 15000 ved
Metalminer, 30600 ved Salpeterminer. 1911 sysselsatte
Bjergværksdriften 73130 Personer. Der vindes
Guld, Sølv, Kobber, Kobolt, Mangan, Kul, Svovl,
Salt, Guano, Boraks og fremfor alt Salpeter, af
hvilket den aarlige Produktion er c. 5 Mill. t. De
vigtigste Industrier er Bryggeri,
Spiritusfabrikation, Tekstilindustri, Læder- og Træindustri,
Pottemageri. Indførselen havde 1911 en Værdi
af 349,0 Mill. Pesos (à 1 Kr. 38 Ø.), Udførselens
Værdi var samme Aar 330,6 Mill. Pesos. De
vigtigste udførte Varer var Salpeter (262,6 Mill.
Pesos), Kobber (18,7 Mill. Pesos), andre
mineralske Produkter (13,1 Mill. Pesos), Huder og
Læder (9,0 Mill. Pesos), Uld (6,2 Mill. Pesos).
Der indførtes Bomulds- og Uldvarer (78,7 Mill.
Pesos), Kul og andre Mineraler (68,6 Mill.
Pesos), Olie (52,0 Mill. Pesos), Maskiner (42,5 Mill.
Pesos), Papir (11,1 Mill. Pesos), dyriske
Produkter (34,4 Mill. Pesos). Handelsflaaden bestaar
(1911) af 84 Dampere med 69604 t og 91
Sejlskibe med 52918 t. 1911 indgik i Havnene 14698
Skibe med 26164068 t. 1910 fandtes 2706 km
Statsbaner, 3098 km Privatbaner, 2343 km
Jernbaner under Bygning, 1096 Posthuse, 1359
Telegrafstationer, 13 Marconistationer, hvoraf 9 paa
Skibe, 81 Telefonstationer. Telegraftraadenes
Længde var 36024 km, Telefontraadenes 12767
km. Guldmøntfod er indført 1895. Møntenheden
er 1 Pesos à 100 Centavos = 1 Kr. 38 Øre.
Papirspengene har en vekslende Kurs. 1910 var
en Peso i Papir værd 94 Øre, 1913 kun 79 Øre.

Den lovgivende Magt besiddes af
Nationalkongressen, som bestaar af et Senat og et
Deputeretkammer. Senatet bestaar af 37
Medlemmer, valgte paa 6 Aar af Provinserne i
Forholdet en Senator for hver tre Deputerede. De
Deputerede vælges ved direkte Valg paa tre
Aar i Kredse paa 30000 Indb. Der er 118
Deputerede. Vælgerne til begge Kamre maa være
mer end 21 Aar gamle og kunne læse og skrive.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>