Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chase, Salmon Portland, nordamerikansk Statsmand, (1808-1873) - Chase, William, amer. Maler og Raderer, (1849- ) - Chasidæer (Asidæer, hebr. chasid »from«) betegner egl. »fromme« i Alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var med at grundlægge Freesoilers-Partiet 1841
og blev 1849 valgt til Unionssenator. Han
bekæmpede 1850 Kompromisset om Udlevering af
flygtede Slaver og 1854 Nebraska-Loven, men
arbejdede for Jorduddeling til Indvandrere og
Bygning af Stillehavs-Jernbanen. 1855 var han
Medstifter af det republikanske Parti og
1856—59 Guvernør i Ohio. Han var 1860 en af
Kandidaterne ved Præsidentvalget, men trak sig
tilbage for Lincoln, hvorfor han Marts 1861 blev
Finansminister indtil Juli 1864. Han havde som
saadan den store Opgave at skaffe Penge til
Krigen, men virkede desuden fremskyndende
paa den mere forsigtige Lincoln, særlig til
Kundgørelsen om Slavernes Frigørelse 1. Jan. 1863.
C. blev Decbr 1864 Formand for Unionens
Højesteret og var en Modstander af de ivrige
Republikanere, som ikke vilde nøjes med
Slaveriets Afskaffelse, men krævede milit. Regimente
i Sydstaterne og Udelukkelse af alle Oprørere
fra borgerlige Rettigheder. Ogsaa ledede C. med
stor Upartiskhed 1868 Rigsretssagen mod
Johnson.
E. E.
Chase [t∫eis], William, amer. Maler og
Raderer, f. 1. Novbr 1849 i Franklin (Indiana).
Efter at have studeret Kunst, 1868, i
Indianapolis under Hayes, næste Aar i New York
under Eaton og virket en Tid som Blomster- og
Frugtmaler i St Louis, tog han til München,
hvor han uddannedes paa Akademiet under
Piloty og F. Wagner og saa temmelig gik op i
tysk Kunst. Senere udviklede han yderligere,
under stærk Paavirkning fra Whistler,
Impressionismen m. v., sin tekn. Dygtighed til
fremragende Mesterskab. 1878 var han vendt tilbage
til Amerika, hvor han blev Præsident for
Americain artists. Særlig Fortjeneste har C. indlagt
sig ved sine gode Portrætter: Piloty’s Børn,
Maleren Duveneck (i Fr. Hals’ Smag),
Whistler, »Dame i Sort« (Metrop. Art Mus., New
York), »Dame med hvidt Sjal«
(Pennsylvan.-Akad. Phil.), nydelige Børneportrætter.
Endvidere Genrestykker som »Den fornemme
Enke«, »Blaa Kimono« (Albright Gall., Buff.),
Landskaber (Shinnecack Hills i Nation. Gall.,
Washington m. v.) og Raderinger.
A. Hk.
Chasidæer [кa-] (Asidæer, hebr. chasid
»from«) betegner egl. »fromme« i Alm., men
anvendes paa Seleukidernes Tid om et særligt
Religionsparti, »Pietisterne«; af dette fremgik
senere Farisæerne.
C. er tillige Betegnelse for en nyere jød. Sekt,
som opstod i Rusland og Polen i 18. Aarh.
Stifteren Israel b. Eliezer, kaldet Ba’al Shem
Tob (deraf Besht), levede 1698—1760. Han
voksede op ved Grænsen af Polen og Valakiet,
blev tidlig forældreløs og kom derefter under
fremmede Opdragere. 20 Aar gl kom han til
Galizien, levede fattigt som Huslærer, fik en
Rabbis Datter til Ægte og slog sig med hende
ned i Karpaternes Bjerge. Han levede længe i
Nød, men trak sig tilbage i sig selv, opfyldt af
Meditationer og grebet af Bjergenes
Naturmystik. 36 Aar gl begyndte han at optræde som
Ba’al Shem, d. e. Forkynder og Undergører.
Han helbredte ved Bøn og Gestikulationer,
forudsagde Fremtiden og aabenbarede
Hemmeligheder og vandt efterhaanden talrige Tilhængere
for sin Lære. I denne fortsætter han den
middelalderlige Mystik, som stadig havde hævdet
sig ved Siden af Rabbinismen. Hos Polens
Jøder fandt saadanne Bevægelser frodig Jordbund
under 17. og 18. Aarh.’s ulykkelige Forhold;
den halvkristelige Frankisme (s. d.) hører
saaledes hjemme der. Besht var selv i sin Ungdom
Tilhænger af en kabbalistisk Retning. Besht’s
Lære er en gennemført Panteisme: Gud
gennemtrænger alt, selv de mindste Ting,
derfor er intet uden for Gud, og Verden er
fremkommet ved Guds Selvkoncentration. Som Gud
virker i alt, virker omvendt al menneskelig
Tanke, Tale og Handling paa de højere Sfærer
og paa Gud. Menneskets Opgave er at komme
i inderlig Forbindelse med Gud. Dette
opnaas særlig ved Bønnen, som bestaar i
Koncentration og er ekstatisk. Til Fremkaldelse
af Ekstasen kan bruges ydre Midler,
Musik, Kropvridninger o. s. v. Gennem den derved
opnaaede Forbindelse med Gud faar man Evne
til at virke paa selve Livets Kilde og kan derfor
gøre Undere. Besht anerkender, at Jødernes
Lov er aabenbaret af Gud, men da Gud er i alt,
er Verdensløbet en fortsat Skabelse og en
fortsat Aabenbaring. Denne maa fattes i Tro, som
derfor er vigtigere end Lærdom. Teologisk
Lærdom og Lovstudium er kun til Nytte, naar de
fremmer det indre Liv; ydre Ceremonier, der
ikke stemmer med det Indre, er skadelige.
Man skal selv blive en tora (Lov). Bedrøvelse
modvirker Forbindelsen med Gud. Derfor er
Askese skadelig. Hoveddyderne er
Ydmyghed, Glæde og Begejstring, som indbefatter
Kærlighed. Den, der lever i stadig Forening
med Gud, er zaddiq, »retfærdig«. Han er Midler
mellem Gud og alm. Mennesker. Ved ham
skaffes Liv, Lykke og Børn, og han gør Undere. —
Efter Stifterens Død fortsatte Disciplene
Missionen, især Bär fra Meseritz
(Meshiritshi), d. 1772, der udformede Læren videre,
og Jakob Josef Kohen, tidligere
Rabbiner, der udfoldede en vigtig litterær
Propaganda. Fra c. 1780 opstod en stor chasidisk
Litt. med mystiske Traktater, Samlinger af
Udsagn af Stifteren og legendariske Fremstillinger
af hans Liv. Omtr. Halvdelen af Jøderne i
Rusland, Polen, Galizien, Rumænien og Ungarn blev
C. De anlagde særlige Synagoger, hvor de, mest
om Aftenen, holdt deres ekstatiske
Gudstjenester. Der optraadte talrige zaddiq’er, og
Chasidisme blev efterhaanden Tro paa disse
Udvalgte, der skulde underholdes med Gaver for helt
at kunne hellige sig Forbindelsen med Gud. De
dannede hele arvelige Dynastier og levede ofte
som Herremænd. — I Litauen og Hviderusland
virkede Rabbi Zalman for en noget
rationaliseret Form af Chasidismen uden Betoning
af Zaddiqismen, som en Protest mod den stive
rabbinske Ortodoksi. Her, hvor Rabbinerne
havde stor Magt, begyndte Modstanden. C. blev
ekskommunicerede paa Koncilier, og der opstod
en Del Forfølgelser. Modstanderne kaldte sig
mitnaggedim. De angav endog C. som
statsfarlige, men 1804 anerkendtes C. som særlig Sekt
i Rusland. I 19. Aarh. er Modstanden rejst mod
dem fra Jøder af moderne Opdragelse, først fra
Mendelsohn’s Kreds, som bl. a. virkede ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
