Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celluloid er en Blanding af Nitrocellulose (Skydebomuld ell. det i Æter-Alkohol opløselige Kollodiumuld) med Kamfer - Cellulose (C6H10C5)n er et Kulhydrat; den er Planternes egl. Bygningsstof - Cellulosedynamit, et Sprængmiddel, dannet ved, at man har ladet Cellulose opsuge Nitroglycerin. - Cellulosegæring, indtræder i Kloakslam og Flodslam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bolde, Teaterkikkerter, Brokbandager, som
Clichémateriale, til Imitation af Elfenben, Marmor,
Skildpadde, Malakit, Koral, Rav o. s. v. Ved
Fremstillingen af Kraver og Manchetter af C.
tager man først et Gipsaftryk af f. Eks. en fin
Lærredsflip, laver herefter en dobbelt Form af
Skriftstøbermetal og presser i denne det med
Zinkhvidt farvede C. Ved at opløse C. i
Amylacetat, ell. en Blanding af dette og Aceton, faar
man en Lak, C.-Lak, Zaponlak, der
udmærker sig ved at være næsten usynlig i tynde
Lag, og som hæfter godt til de forskelligste
Stoffer. Genstande af C. kendes let paa, at de ved
Opvarmning, f. Eks. ved stærk Gnidning,
lugter af Kamfer.
K. M.
Cellulose (C6H10O5)n er et Kulhydrat; den
er Planternes egl. Bygningsstof, der saa at sige
danner Benbygningen i dem, idet den udgør
Hovedbestanddelen af alle Cellevægge. Den
udgør derfor ogsaa det væsentlige i alle spundne
og filtede Ting af vegetabilsk Oprindelse, saavel
som af alt Træ. I Dyreriget findes den f. Eks.
i Søpungenes Kappe og i Leddyrenes Hylster.
Den er overordentlig holdbar over for alle kem.
Angreb, saa man endogsaa kan paavise den i
Brunkul og Stenkul. C. forekommer aldrig ren
i Naturen, renest i unge Celler, især i
Frøhaarene hos Gossypiumarter (Bomuld) og
mange Kurvblomstrede, samt i Marven af forsk.
Planter. I ældre Celler er den gennemtrængt af
fl. ell. færre Mængder af forsk. Stoffer, Sukker,
Farvestoffer, Pektinstoffer, Voks o. s. v. paa
en saadan Maade, at man er i Tvivl om,
hvorvidt man skal se Raa-C. udelukkende som en
Blanding af C. og de paagældende Stoffer ell.
man skal tænke sig en inderligere, kem.,
Forbindelse imellem dem, betragte dem som en
Slags sammensat C. Træernes Ved indeholder
saaledes 40—50 % Ligninstoffer, der bl. a.
adskiller sig fra C. ved at være fattigere paa Ilt
og rigere paa Kulstof. Alle disse fremmede
Stoffer er imidlertid af ringere Modstandsevne
over for Kemikalier end C., og deraf benytter
man sig for at fremstille denne i ren Tilstand,
idet man behandler Raastoffet med passende
Opløsningsmidler, hvorved C. bliver tilbage.
I det store foretages denne Rensning især af
Træstof og Halm for at vinde Raastof til
Papir, særlig de billigere Sorter, og Pap. Det er
mest to Metoder, der bruges. Sulfit-C. vindes
ved at nogenlunde findelt, for Knaster befriet.
Træ, koges under Tryk med en Opløsning af
surt Kalciumsulfit, der indeholder 3,5—4 % SO2
(Svovlsyrling) og vaskes ud bagefter;
Natron-C. faar man især af Halm ved at underkaste
dette en lgn. Blanding med Natronlud, der
indeholder 4—6 % NaOH (Natriumhydroxyd).
— Med det stigende Papirforbrug er denne
Fabrikation, der begyndte med, at Tilghmann 1866
fik Patent paa Sulfitmetoden, men først 10 Aar
senere blev ført ud i Praksis af Mitscherlich,
blevet af overordentlig Bet.
Til Fremstilling af ren C. behandler man
Bomuld eller andre Stoffer, som i Forvejen
er næsten ren C., saasom linnede Klude
eller Filtrerpapir, med Vand, fortyndede
Alkalier og Syrer, deriblandt Flussyre,
Vinaand, Æter og kogende Vand, hvorved alle de
fremmede Stoffer efterhaanden fjernes, og man
beholder den rene C. tilbage, som en
blændende hvid, hyppig silkeglinsende Masse, der i det
væsentlige har bevaret Udgangsemnets Bygning.
(De fleste af de over den rene C. udførte
Undersøgelser er udførte med Bomulds-C., og det
flg. gælder uden Forbehold kun denne, idet det
er utvivlsomt, at C. af anden Oprindelse kan
have delvis andre Egenskaber). Den rene C. er
uden Lugt og Smag og har en Vægtfylde af
omtr. 1,5. Den er meget vandsugende og bryder
altid Lyset dobbelt. Den er ganske uopløselig i
de til dens Rensning benyttede Vædsker,
derimod opløses den af en ammoniakalsk
Kobberilteopløsning (Schweizer’s Reagens). En
saadan Opløsning drejer Polarisationsplanet til
venstre, og C. fældes deraf baade med Syrer,
Alkalier og Salte som et fyldigt, hvidt
Bundfald, der dog ikke mere er aldeles uforandret
C., idet det er mindre bestandigt over for kem.
Indgreb.
I Luften brænder ren C. hurtigt og let. Ved
tør Destillation forkuller den under Afgivelse
af Vand, Kulsyre, Metylalkohol, Eddikesyre o.
m. a. Behandler man C. en kort Tid med en
kold Blanding af 3 Dele koncentreret
Svovlsyre og 1 Del Vand, dannes Amyloid, der
farves blaat af Jod (Reaktion paa C.); paa en
overfladisk Omdannelse af Filtrerpapir til
Amyloid beror Fremstillingen af Pergamentpapir.
Ved længere Indvirkning af Svovlsyre paa
passende Maade omdannes C., gennem Mellemled,
der har faaet Navne som Hydro- ell.
Hydrat-C. o. s. v., til Glukose; dog har man ikke været i
Stand til at faa mere end knap Halvdelen af
den beregnede Mængde Glukose i krystalliseret
Tilstand, ell. ved Gæring mere end den dertil
svarende Mængde Spiritus, skønt
Reduktionsevnen var nær den teoretiske. Forsøg paa ad
denne Vej at skaffe Raaemne til
Spiritusfremstilling har det ikke skortet paa. Økonomisk
lønnende har disse dog kun vist sig ved
Oparbejdelsen af Affaldsluden fra Sulfit-C., hvoraf
man har været i Stand til med Held at
fremstille Spiritus (Sulfitsprit).
Foruden den Anvendelse, som Raa-C. finder
i saa udstrakt Grad, tjener den mere ell.
mindre rensede C. som Raastof ved Fremstillingen
af Skydebomuld o. a. Sprængstoffer, Kollodium,
Celluloid, fotografiske Films, Kunstfilms,
Viskose og maaske endnu mere.
Hemi-C. kalder man en Del celluloseagtige
Stoffer, der især optræder som Oplagsnæring i
Frø, Kaffebønner, Daddelkerner, Stennødder
o. l., og som bl. a. adskiller sig fra Bomulds-C.
ved lettere at omdannes af forsk. Enzymer, ved
at være let opløselige i fortyndede Syrer og
ved at give andre Sukkerarter foruden Glukose
ved Hydrolyse.
R. K.
Cellulosedynamit, et Sprængmiddel, dannet
ved, at man har ladet Cellulose opsuge
Nitroglycerin.
H. H.
Cellulosegæring. Under Indflydelse af de i
Kloakslam og Flodslam forekommende
Mikroorganismer indtræder der en Gæring af
Cellulose, hvorved denne spaltes i Kulsyre og
Sumpgas: C6H10O5+H2O=3CO2+3CH4.
(O. C.). R. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
