Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celle (biol.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i fuldt udviklet Tilstand uden egl. Væg; den
yderste Del af Cytoplasmaet er vel noget
fastere end det indre, men en egl. skarp
afgrænset Væg findes kun hos visse C.-Arter, og
alle helt unge dyriske C. er nøgne. Som
Eksempler paa dyriske Væv, hvis C. har Væg, kan
nævnes Fedtvæv (s. d.), tværstribede Muskler
(s. d.), Rygstrengen (Chorda dorsalis), hos
Hvirveldyrene, og f. Eks. de i Fig. 15 afbildede
C. I visse Tilfælde findes kun Væg paa en Del
af C., saaledes hos mange Epitelier, hvis C. (se
Fig. 16) kun paa deres fri Flade har Væg (en
»Kutikula«), der da er gennemsat med talrige
fine Huller. Væggen hos dyriske C. bestaar ikke
af Cellulose, men af kvælstofholdige Substanser.
Den Intercellularsubstans, som
udvoksne Brusk- (Fig. 17), Bindevævs- o. a. C.
findes indlejrede i, er ikke en blot og bar
Vægdannelse, saaledes om i habituelt lgn. Tilfælde
hos Planterne (smlg. Fig. 13 B), men er vel
nærmest at betragte som modificeret
Cytoplasma, frigjort ell. udskilt fra C., og som kan
fortsætte Livsvirksomheden, særlig da Udvikling
og Vækst, der altsaa ikke her alene er knyttet
til de enkelte skarpt afgrænsede C. Slige Væv
forholder sig for saa vidt som »Plasmodier«
(se 5). C.-Kerner i dyriske C. er endnu mere
vekslende i Form end hos Planterne; et
Eksempel paa en grenet Kerne findes i Fig. 18.
Den rige Mangfoldighed af typiske C.-Arter med
deres indbyrdes Forbindelser, som findes hos
Dyrene, gør det formaalstjenligt at henvise til
de særlige Artikler, hvori disse Typer finder
Omtale: se Væv, Muskel, Nerve,
Kirtel, Epitel, Ben, Brusk o. fl. a.
5) Encellede Organismer og
Plasmodier. De højere Dyr og Planter er byggede
af et stort Antal forsk., men mere ell. mindre
ensidig udviklede C., der deler Arbejdet
mellem sig. De laveste Planter (Bakterier, de
simplest byggede Alger og mange Svampe) samt
mange lavtstaaende Dyr bestaar derimod ofte
kun af een ell. nogle faa C., der besørger hele
Livsvirksomheden, skønt de tilsyneladende har
ret enkel Beskaffenhed. Vi maa forestille os en
finere Bygning i C., end vi kan iagttage. Hos
Infusionsdyr o. a. nærstaaende encellede Dyr
(Urdyr) ses C. at være meget rigt udstyret. Saaledes
har Infusionsdyret bl. a. Mund og Svælg, som
endda kan have kompliceret Bygning; det kan
endog have et »Muskelsystem« i Form af
kontraktile Traade under Overfladen og, som
Bevægelsesorganer, Svinghaar ell. Cilier. Den
midterste Del af C. virker fordøjende, medens en
vædskefyldt Blære, som udfører rytmiske
Sammentrækninger, varetager Tilførsel og
Udsondring af opløste Stoffer. Se nærmere
Infusionsdyr, hvor Fig. findes.
Kontraktile Vakuoler findes i øvrigt ogsaa hos
fl. lavere Alger, ligesom i det hele mange
encellede Alger har en forholdsvis høj
Organisation (se Alger). Hvor vi som hos
Infusionsdyrene og hos mange Alger ser rigt udstyrede
C., findes der ofte flere Kerner, og hvis
Kernerne er det ledende i C., ligger det
nær at betragte de enkelte Kerner med
nærmeste Cytoplasma som Enheder — »Energide«
kalder man ofte en Kerne med omgivende
Cytoplasma —, der svarer til særlige C. Dette
gælder f. Eks. for saadanne Alger som Caulerpa,
Vaucheria o. a. »Siphonales« (se Alger, S.
496 med Fig.).
I disse Tilfælde er »Energiderne« omsluttede
af en fælles Væg; men f. Eks. Slimsvampene
bestaar paa visse Udviklingstrin af Cytoplasma
med talrige Kerner (og med Saftrum) uden
Væg. En saadan »nøgen« selvstændig
Protoplasmamasse kaldes, særlig naar den har udviklet
sig af een opr. C., et Plasmodium, og
frembyder morfologisk set den enkleste
Organisation, som et Væsen med fl. C.-Kerner kan
have. Det er saa at sige en højere Enhed af
fl. nøgne C., der virker som et fysiol. Hele. Man
bruger ogsaa ofte Betegnelsen Syncytium om
slige Dannelser, særlig hvor opr. adskilte C.
træder sammen. I nyere Tid opfattes forsk.
dyriske Væv ofte som Syncytier, saaledes f. Eks.
Brusk og Bindevæv, saa meget mere som en Del
af de »C.«, man iagttager i
Intercellularsubstanser, undertiden ikke har Kerne, idet
Rumdannelsen nærmest blot er Udtryk for en
»Vakuoledannelse«, jfr det i 4) anførte. I alle slige
Tilfælde er C. da næppe vedblivende den
fysiologiske Enhed i Livsvirksomheden. Men stedse
 |
| Fig. 16. Valseformet Celle af Slimhinden fra en Salamanders Tarm. Kernen er meget tydelig. (Heidenhain.) |
|
| Fig. 17. Snit gennem fibrøs Brusk fra Menneskets Hvirvelsøjle, f Traad-»Væv«, c Bruskceller med (k) »Kapsel«. (Rauber-Kopsch.) |
|
| Fig. 18. Celle med grenet Kerne af en Sommerfuglelarves (Pieris) Spindekirtel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
