Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castro Urdiales, By i det nordlige Spanien, Prov. Santander - Castrovlllari, By i Syditalien, Prov. Cosenza - Castro y Belvis, Guillén de, sp. Forf., (1569-1631) - Castruccio Castracani af Huset Interminelli, Hertug af Lucca, navnkundig Ghibellin, (1281-1328) - castrum (lat), Skanse, Fort, befæstet Borg - castrum doloris (lat., »Sørgeforhøjning«), ophøjet Stillads, hvorpaa fornemme Afdødes Kister stilles inden Begravelsen - Castua , By i Østerrig, Landskabet Istrien, ligger 78 km SØ. f. Triest - Castuera, By i det vestlige Spanien, Prov. Badajoz, ligger 125 km ØSØ. f. Badajoz - Castulo, i Oldtiden Oretanernes største By, ved den øvre Bætis i Hispania Tarraconensis (nu Cazlona) - casualia (lat.), tilfældige Omstændigheder ell. Handlinger - Casuarina, se Casuarinaceæ. - Casuarinaceæ, liden Fam. af tokimbladede og frikronede Planter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en i Havet fremspringende Klippe. (1901) 14191
Indb., der driver Fiskeri og Udførsel af Jern,
Fisk og Konserves.
H. P. S.
Castrovlllari [-vi↱lari?], By i Syditalien, Prov.
Cosenza, ligger paa en Højderyg ved Coscile,
har et Kastel fra Normannertiden og driver
Vinavl og Handel. (1911) 9140 Indb.
H. P. S.
Castro y Belvis [↱kastrå-i-wæl↱wis],
Guillén de, sp. Forf., f. 1569 i Valencia, d. 1631 i
Madrid. Denne talentfulde Dramatiker, Hoved for
den »valencianske Digterskole«, var fra først af
Krigsmand og tillige fra 1591 Medlem af det
poetiske Akademi Los Nocturnos i Valencia,
derefter havde han et Embede under Greven af
Benavente, Vicekonge af Neapel; til sidst
boede han i Madrid, hvor han blev Ridder af
Santiago-Ordenen, fik en Aarpenge af 1000
Dukater fra Hertugen af Osuna og desuden en Sum
af Kongens Kasse, efter Hertugen af Olivares’
Anbefaling. Men C. forspildte sine Beskytteres
Naade ved sin Letsindighed og sit stridige og
heftige Sind, og han blev da nødt til at ernære
sig, kummerlig nok, ved sin dram.
Forfattervirksomhed, som for øvrigt skaffede ham ikke
liden Berømmelse. 1620 deltog han i den
poetiske Væddekamp, der afholdtes, da Madrids
Skytspatron, den hellige Isidor, kanoniseredes,
og han vandt en Belønning; ved sin Død var
han imidlertid saa fattig, at man maatte tigge
Penge sammen til Begravelsen. C., der var en
god Ven af Lope de Vega, sluttede sig ganske
til denne som Digter. Hans Mesterværk er Las
mocedades del Cid (2 Afdelinger, hver paa 3
Akter), hvis Emne er Nationalheltens
Ungdomsbedrifter; dette Drama er væsentlig bygget paa
Folkeromancerne, og deres friske Tone gaar
igen deri, ogsaa i de Optrin, som er Digterens
fri Opfindelse. 1. Del omhandler, hvorledes Cid
hævner den hans Fader tilføjede Fornærmelse,
samt Jimena’s Kamp mellem Kærligheden til
den unge Helt, som til Gengæld har dræbt
Fornærmeren, hendes Fader, og den datterlige
Følelse lige over for denne. Det er dette Stykke,
som Pierre Corneille efterlignede i sin »Cid«,
hvilken i sin Tid saa beundrede Tragedie mest
kun er en retorisk Omskrivning i
Aleksandrinere — med nogle enkelte heldige
Forandringer — af den sp. Digters ikke saa smagfulde,
men kraftigere og poesifuldere Drama. I 2.
Afsnit, ogsaa kaldet Las hazañas del Cid, som
maaske ikke staar slet saa højt som 1., ser man,
hvorledes Prinsessen Doña Urracca belejres i
Zamora, og hvordan Kong Sancho snigmyrdes
uden for Byens Mure, samt Cid’s Kamp med
den gl. Arias Gonzalo’s Sønner, der fældes af
ham, den ene efter den anden. Ogsaa i C.’s
andre Arbejder er det nationale Præg stærkt
fremtrædende. Fremhæves kan Don Quijote, efter
Cervantes’ dengang nylig udkomne Roman,
hvorfra ogsaa Stoffet til El curioso impertinente.
En Del af C.’s Comedias trykkedes samlede i
Valencia 1621—25 (2 Bd); 7 findes i 43. Bd af
Bibl. de aut. esp.; en Udg. af Las mocedades
del Cid har W. Foerster besørget 1878 (det er
et Optryk af Originaludg. fra Valencia 1621);
siden er den udg. af V. Said Armesto (Madrid
1913). — (Litt.: R. Monner Sans, Guillén
de C. [Buenos Aires 1910]).
E. G.
Castruccio Castracani [ka↱strut.∫o-] af Huset
Interminelli, Hertug af Lucca, navnkundig
Ghibellin, f. 1281 i Castruccio ved Lucca, d. 3.
Septbr 1328. Efter at han havde vundet
krigersk Berømmelse i England, Frankrig og
Lombardiet, valgte Luccheserne ham til Anfører; han
slog 1315 Guelferne ved Montecatini og hjalp
den ghibellinske Herre over Pisa, Uguccione,
til at faa Magten i Lucca. Snart rejste C. dog
Opstand imod ham, fordrev ham og var fra
nu af selv Herre i Lucca (1316). I de flg. Aar
udvidede han sit Herredømme, og han vandt
bl. a. en stor Sejr over Florentinerne ved
Altopascio (1325). Ved denne Tid kom Kejser
Ludvig af Bayern til Italien og oprettede for C. et
Hertugdømme, bestaaende af Lucca, Pistoja og
andre Byer (1327). Allerede Aaret efter faldt C.
dog fra Kejseren, der ikke vilde forlene ham
med Pisa. Machiavelli har romanagtig
fremstillet C.’s Levned.
Kr. E.
castrum (lat.), Skanse, Fort, befæstet Borg.
Alm. i Plur. castra, en befæstet Lejr (se Lejr);
ofte Navn paa Byer, opstaaede omkr. rom.
Standlejre: castra vetera (Xanten), castra
Cæcilia (Caceres), o. s. v.
A. B. D.
castrum doloris (lat., »Sørgeforhøjning«),
ophøjet Stillads, hvorpaa fornemme Afdødes
Kister stilles inden Begravelsen; se Katafalk.
Castua [↱ka-?], By i Østerrig, Landskabet
Istrien, ligger 78 km SØ. f. Triest 377 m o. H.
ved Banen fra Sankt-Peter til Fiume og i
Nærheden af Nordenden af Quarnero-Bugten, har
Levninger af gl. Fæstningsværker og c. 600
Indb.
G. Ht.
Castuera [ka↱stuæra], By i det vestlige Spanien,
Prov. Badajoz, ligger 125 km ØSØ. f. Badajoz.
(1900) 6312 Indb., der driver Landbrug, Vinavl
og Faareavl.
H. P. S.
Castulo, i Oldtiden Oretanernes største By,
ved den øvre Bætis i Hispania Tarraconensis
(nu Cazlona). Indbyggerne drev stor Minedrift
og gravede baade Sølv og Bly. Da den i den
2. puniske Krig sluttede sig til Karthagerne,
blev den erobret og ødelagt af Scipio Africanus
(206 f. Kr.).
H. H. R.
casualia (lat.), tilfældige Omstændigheder
ell. Handlinger; især om gejstlige
Embedshandlinger, der falder uden for den sædvanlige
Orden, som Bryllupper, Begravelser o. s. v.
A. B. D.
Casuarina, se Casuarinaceæ.
Casuarinaceæ, liden Fam. af tokimbladede
og frikronede Planter, sluttende sig nærmest til
de med det gl. Navn Rakletræer betegnede
Ordener. Kun een Slægt, Casuarina Rumph.,
Træer ell. Buske, der i Ydre har stor Lighed med
Padderokker. De tynde og grønne
(assimilerende) Skud har furede og ribbede
Stængelstykker og smaa, skældannede og kransstillede
Blade, der vokser sammen til Skeder (4 ell. 6 i
Kransen). Ogsaa Grenene sidder i Kranse.
Spalteaabninger findes kun i Furerne, hvor
Luftens Passage hemmes af talrige og lange
Dækhaar; saavel ved Stænglens anatomiske
Bygning som ved Bladenes reducerede Skikkelse
er C. særdeles vel tilpasset til at leve paa meget
tørre Lokaliteter. Enbo. Hanblomsterne sidder
i Rakler i Spidsen af lange Skud og bestaar
kun af een Støvdrager, der omgives af to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
