Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caribiske Hav - Caribiske Øer, et lidet brugt Navn for de smaa Antiller. - Cariboo, Distrikt i Dominion af Canada, Prov. British Columbia - Carica (bot.), se Caricaceæ. - carica, ital. Ord for Byrde, Last, - Benævnelse for i Italien endnu brugeligt Rummaal og Handelsvægt - Caricaceæ, liden Fam. af tokimbladede og delvis frikronede Planter (Ordenen Parietales) - Carico, Maal for Svovl paa Sicilien = 93,624 kg, se ogsaa cargo. - Caridea, se Rejer. - Caries, se Benbetændelse (kronisk). - Caries er den almindeligst forekommende Tandsygdom og for øvrigt den hyppigst forekommende Sygdom hos Mennesket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aabne Atlanterhav dels gennem
Mona-Passagen mellem Haïti og Puerto-Rico (hvor
Dybderne ligger mellem 200—1000 m), dels
gennem Farvandene mellem de enkelte Jomfruøer
og smaa Antiller. Fra Puerto-Rico til Trinidad
hviler alle Øerne paa en buet, temmelig smal,
undersøisk Rygning, der især skraaner brat
mod Atlanterhavets Dybder, og over hvilken
Havet kun enkelte Steder (Sombrero-Kanalen
mellem Jomfruøerne og de nordligste smaa
Antiller, N. og S. f. Martinique, mellem Sta Lucia
og St Vincent) har en Dybde af over 1000 m;
derved forhindres Atlanterhavets kolde
Bundvand fra at trænge ind i det C. H., hvor
Bundtemperaturen holder sig omkr. 4,2°.
De begrænsende Kystliniers Forløb er betinget
af store Brudlinier i Jordskorpen.
Ved en bred, undersøisk Ryg, der fra
Grænsen mellem Honduras og Nicaragua strækker
sig over mod Jamaica og bærer talrige grunde
Banker (Gorda Bank, Rosalind Bank,
Serranilla Bank, Pedro Bank) og Skær, deles det C.
H. i to naturlige Afsnit: et større, ovalt,
sydligt, som har Dybder over 4000 m og N. f.
de holl. Antiller naar en Maksimaldybde af
5201 m, og et mindre, trekantet, nordvestligt
Afsnit mellem Kuba og Centralamerika. Dette
sidste underafdeles atter i to særskilte
Bassiner ved en smal, submarin Rygning, der fra
det inderste af Honduras-Bugten strækker sig
mod Østnordøst over Misteriosa-Banken og
Cayman-Øerne til Cabo de Cruz, den vestligste
Spids af Sierra Maestra paa Kuba. Det sydlige
Bassin, Bartlett Dybet, er en
mærkværdig, lang, smal og dyb Fure paa over 5000 m,
ja tæt S. f. Store Cayman ligger et Hul med
6269 m’s Dybde, den største i det C. H.
Maksimal-Dybden i det nordlige Bassin
(Yukatan Dybet) er 4709 m.
Overfladetemperaturen er i Febr 25—28°, i Aug. 28—30°.
Overfladestrømningerne er i Alm.
vest- og nordvestgaaende med Modstrømninger
under Kysterne. Igennem de sydlige Passager
mellem de smaa Antiller træder en Del af den
nordlige Vestenvindsdrift i Forbindelse med den
langs Sydamerikas Nordøstkyst kommende Gren
af den sydlige Vestenvindsdrift ind i det C. H.
Afløbet sker gennem Yukatan-Strædet til det
meksikanske Hav. Bundarten er i de
dybere Dele Globigerina- og Pteropoddynd, i de
vestlige og nordvestlige Dele for en stor Del
Koralsand. Koralaflejringer er alm. langs
Kysterne. Det C. H. ligger inden for
Vendekredsen i Passatens Bælte. Medens dennes
Retning om Vinteren fortrinsvis er Nordøst, bliver
den om Sommeren stedvis mere østlig, ja
endog lokalt Sydøst. Vindstille og skiftende
Vindretninger er samtidig langt hyppigere, og det
er da tillige Orkantid (Juli—Oktbr).
Orkancentrerne bevæger sig sædvanlig mod NV. over
det C. H.
(H. L.). M. V.
Caribiske Øer, et lidet brugt Navn for de
smaa Antiller.
Cariboo [↱karibu. ell. käri↱bu.], Distrikt i
Dominion af Canada, Prov. British Columbia,
ligger Ø. f. Fraser River paa 53° n. Br. og er
kendt for sin Guldudvinding.
H. P. S.
Carica (bot.), se Caricaceæ.
carica, ital. Ord for Byrde, Last, svarende
til det sp. carga (s. d.) og fr. charge. —
Benævnelse for i Italien endnu brugeligt Rummaal
og Handelsvægt. I Venedig 1 C. = 120,492 kg,
i Milano som Maal for Havre = 164,514 l, i
Nizza som Kornmaal = 160,000 l, som Maal for
flydende Varer = 94,350 l.
(C. V. S.). Th. O.
Caricaceæ, liden Fam. af tokimbladede og
delvis frikronede Planter (Ordenen Parietales)
med to Slægter. Typisk er Carica L.,
mælkesaftførende Træer med langstilkede og fjer- ell.
haandlappede Blade. Enbo ell. tvebo; de hanlige
Blomster i rigt forgrenede Stande, de hunlige
nogle faa tilsammen. Disse har fribladet Krone
og en Støvvej med et tredelt forgrenet Ar,
hine sammenbladet Krone og 10 Støvdragere;
hos begge er Kronen snoet i Knoplejet. Mellem
disse Han- og Hunblomster gives mærkelige
Mellemformer. Frugten er et Bær, af Udseende og
Størrelse som en Melon. Mindst 21 Arter fra det
tropiske og subtropiske Amerika. C. Papaya L.
(Melontræ) er mest kendt, nu udbredt over
alle de tropiske Lande som Frugttræ. Det har
en indtil 6 m høj og uforgrenet Stamme med let
og svampet Ved, og en Krone af haanddelte
Blade, hvis Afsnit er indskaarne. Mælkesaften er
gullig. Blomsterne er bleggule og temmelig
store; tvekønnede kan forekomme. Frugterne, som
sidder ved Kronens Grund, er kuglerunde ell.
noget aflange og svagt furede; hver enkelt vejer
omtr. 7 kg. Deres Kød er vellugtende og
velsmagende; de tilberedes paa forsk. Vis og spises
af Tropebeboerne. Mælkesaften skal kunne gøre
Kød mørt ved Kogningen og indeholder tillige
et pepsinagtigt Ferment, der bringer Mælk til
at løbe sammen. Ogsaa anvendes den mod
Hudsygdomme, ligesom andre Dele af Træet (Blade
og Frø) har fundet Anvendelse i Medicinen.
Træet spirer overordentlig hurtigt og skal dø
efter faa (4) Aars Forløb.
A. M.
Carico, Maal for Svovl paa Sicilien = 93,624
kg, se ogsaa cargo.
Caridea, se Rejer.
Caries, se Benbetændelse (kronisk).
Caries er den almindeligst forekommende
Tandsygdom og for øvrigt den hyppigst
forekommende Sygdom hos Mennesket. Den ytrer
sig ved Henfald og Svind af Tandens haarde
Væv, tidligere opfattet som »Orm i Tænderne«.
Om Aarsagen til C.’s Opstaaen hersker endnu
Usikkerhed, men den er en typisk
Degenerationssygdom, og det er paavist, at dens
Optræden i forsk. Lande staar i Afhængighedsforhold
til Alkoholforbruget. At Tænderne i det hele
taget angribes saaledes, skyldes den
Omstændighed, at de i overvejende Mængde bestaar af
uorganisk, ikke levende, Stof, hovedsagelig
Kalk, og den alm. Forklaring gaar ud paa, at
Tandemaillen og derefter Tandbenets
Kalkindhold opløses og omdannes af i Munden
forekommende ell. opstaaede Syrer, som skaber
Indgang for ødelæggende Bakterier. C. angriber
i Reglen først Tænderne i Tyggefladernes Furer
og paa de Flader, der vanskeligst holdes rene,
hvorved der opstaar Huller. C. modvirkes ved
Tandpleje (Tandbørstning), og Behandlingen
bestaar i Udrensning af Hullerne og Fyldning
(»Plombering«).
E. H-p.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
