Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cardigan-Bugten kaldes en Del af St George-Kanalen - Cardinalis, se Kardinal. - Cardinal von Widdern, Georg, tysk Militærforfatter, (1841- ) - Cardiola-Skifer, en særlig i Mellemsverigeforekommende Aflejring af Skifere, opkaldt efter en Musling Cardiola - Cardium, se Hjertemuslinger. - Cardium-Dynd og Ler kaldes hyppig de i de danske Fjorde forekommende postglaciale Dynd- og Leraflejringer - cardo (lat.), Dørtap, hvorom Døren drejede sig - Cardobenedict, se Cnicus. - Cardon (Cynara Cardunculus L.; se for øvrigt Artiskok) findes vildtvoksende i Nordafrika - Cardon, - 1) Johan Elias, sv. Litograf, (1802-1878) - 2) Karl Oskar, Litograf, (1812-99) - Cardona, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona, ligger 80 km NNV. f. Barcelona - Cardoso, Francesco Maruel, portug. Kirkekomponist (1569-1650) - Carducci, Giosué, ital. Digter, (1835-1907)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Braich-y-Pwll) i N.; dens indre nordlige Del
kaldes Tremadoc-Bugten.
G. Ht.
Cardinalis, se Kardinal.
Cardinal von Widdern [-fån-], Georg,
tysk Militærforfatter, f. 12. Apr. 1841. 18 Aar gl
traadte han ind i den preuss. Hær og deltog
i Felttogene 1866 og 1870—71. Han har været
Lærer paa Krigsskolen i Metz, og 1882—87
var han Forstander for Krigsskolen i Neisse.
Efter den Tid har han beklædt Posten som
Bataillonskommandør i 19. Infanteriregiment og
lever nu i Berlin som Oberst uden for aktiv
Tjeneste. Som Militærforfatter har han
udfoldet en betydelig Virksomhed. Bl. hans talrige
Skr fortjener særlig at fremhæves: »Die
russischen Kavalleriedivisionen und die
Arméoperationen im Balkan-Feltzug 1877/78« (1878);
»Handbuch für Truppenführung u. Stabsdienst« (1881);
»Der Krieg an den rückwärtigen Verbindungen
der deutschen Heere 1870/71« (1893—99); »Das
Nachtgefecht im Feld- und Festungskriege«
(1894); »Der kleine Krieg und der
Etappendienst« (1899); »Kritische Tage« (1897—1900);
»Verwendung und Führung der Kavallerie 1870
bis zur Kapitulation von Sedan« (1903—08).
B. P. B.
Cardiola-Skifer, en særlig i Mellemsverige
og bl. a. ogsaa i Galizien forekommende, til den
gothlandiske Formation hørende Aflejring af
Skifere, opkaldt efter en Musling Cardiola.
J. P. R.
Cardium, se Hjertemuslinger.
Cardium-Dynd og Ler kaldes hyppig de i
de danske Fjorde forekommende postglaciale
Dynd- og Leraflejringer, der bl. a. indeholder
talrige Skaller af den alm. Hjertemusling,
Cardium edule.
J. P. R.
cardo (lat.), Dørtap, hvorom Døren drejede
sig (de Gamle brugte ikke Hængsler, men
foroven og forneden paa Døren selv var der en
Tap, der gik i et tilsvarende Hul i Karmen og
Tærskelen); ogsaa i overført Bet. om en Sags
Hovedpunkt. c. hed i den rom. Landmaaling
Linien fra N. til S., se Limitatio. I
Astronomien er c. Himmelpolerne.
H. H. R.
Cardobenedict, se Cnicus.
Cardon (Cynara Cardunculus L.; se for øvrigt
Artiskok) findes vildtvoksende i Nordafrika.
Det er en Køkkenhaveplante, der, skønt
fleraarig, kun dyrkes i enaarig Kultur.
Bladribberne bruges i bleget Tilstand, og da
Varieteten C. fra Tours udmærker sig ved særlig
tykke Bladstilke, foretrækkes denne. C. fordrer
en meget næringsrig Jord, en fuldt solaaben
Vokseplads og meget Vand i Vækstperioden.
Frøet saas midt i Apr. paa Varmebed; man
lægger 3 Frø i hver Potte, og af de opkomne
Planter beholdes kun den kraftigste. Der maa
ikke indtræde nogen Standsning i Planternes
Vækst; naar de har fyldt Potten med Rødder,
sættes de derfor straks i en større Potte. Godt
afhærdede udplantes de unge Planter først i
Juni. Forinden udgraves der med 1,25—1,50 m’s
Afstand 0,75 m brede og 0,50 m dybe Grøfter,
og den udgravede Jord lægges paa de
mellemliggende Jordstrimler. I Bunden af Grøften
lægger man et 15—20 cm tykt Lag gammel Gødning
og oven paa dette et 15 cm tykt Lag af den
udgravede Jord. I denne udplantes Planterne med
0,60 m’s indbyrdes Afstand. Planterne kommer
altsaa til at staa en 15—20 cm under
Jordoverfladen, hvad der letter den senere Hypning og
tillige er heldigt af Hensyn til Vandingen. Jo
rigeligere man vander, desto tykkere og bedre
bliver Bladstilkene; i tørt og meget varmt Vejr
i Juli og Aug. kan man godt hver anden Dag
give hver Plante en stor Kande Vand; en
gentagen Vanding med Gødningvand er ligeledes at
anbefale. Først i Septbr kan Blegningen
begynde, man fjerner alle Sideskud og
vedhængende Blade, binder de indre Blade tæt
sammen med en Halmsime, saa at kun
Bladspidserne er fri, og hypper dernæst Jord op om
Planterne. Naar Frosten indtræder, opgraves
Planterne og indslaas i en tør og mørk Kælder,
hvor de jævnlig efterses for at fjerne, hvad der
begynder at raadne.
L. H.
Cardon, 1) Johan Elias, sv. Litograf, f.
i Sthlm 1802, d. 1878, Elev af Kobberstikkeren
Forssell, uddannet i Litografi i Paris og
München, grundede efter sin Hjemkomst 1834 med
Spong et litografisk Atelier i Sthlm og førte
med egne Værker (»Osteri«, »Kristi
Gravlæggelse«, »Spanske Flygtninge« m. v.) Litografien
et godt Stykke frem i sit Hjemland. 2) Karl
Oskar, Litograf, ovenn.’s Broder (1812—99),
Elev af Forssell, var ogsaa især virksom som
Litograf; 1855—79 Tegnelærer ved
Kunstakademiet.
A. Hk.
Cardona [kar↱dåna], By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Barcelona, ligger 80 km NNV. f.
Barcelona, 436 m o. H. paa højre Bred af Floden
Cardoner. (1900) 3855 Indb. C. har et Citadel.
2 km Ø. f. Byen ligger et 80 m højt
Stensaltbjerg af 5 km’s Omfang, der anslaas til 300
Mill. Kubikmeter, og hvis indre Huler besøges
af Turister. C. er Oldtidens Udura.
H. P. S.
Cardoso [kər↱dozu], Francesco
Maruel, portug. Kirkekomponist (1569—1650),
siden 1588 Karmelit i Lissabon, Subprior og
Kapelmester. Trykt foreligger af ham Samlingen
Livro que comprehende tudo quante se canta
na semana santa (1648). Biblioteket i Lissabon
opbevarer en Del af C.’s Manuskripter.
A. H.
Carducci [kar↱dut.∫i], Giosuè, ital. Digter,
f. i Valdicastella i Toscana 27. Juli 1835, d. i
Bologna 16. Febr 1907. Faderen var Læge og
meget litterært og politisk interesseret, og
Sønnen skaffede sig tidlig et grundigt Kendskab til
den gr. og lat. Litt. samtidig med, at han
studerede gl. ital. Digtere. I en Alder af 20 Aar
blev C. Doktor i Filosofi og Litt. ved Univ. i
Pisa og udnævntes 1860 til Prof. i ital. Litt.
ved Univ. i Bologna, hvor han virkede, til han
1904 tog sin Afsked. Deputeretkammeret tilstod
ham da en Pension paa 12000 Lire aarlig; han
var Æresborger i Bologna og efter 1890
Senator. C. er fremragende baade som Digter og
Litteraturhistoriker. Hans udpræget
antiromantiske Digtning besidder en sjælden Kraft,
Dristighed og Ejendommelighed, og den yngre
Slægt sluttede sig begejstret om ham, paa hvis
Banner il verismo (Realismen) er skrevet. Som
Lyriker behandler han snart litterære og lærde
Emner, snart fremmaner han storslaaede
historiske Billeder, ell. han skildrer i skønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
