Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cannæ, By i det gl Apulien paa højre Bred af Aufidus (nu Ofanto) - Cano, Alonzo, sp. Billedhugger, Maler og Bygmester, (1601-1667) - Cano, Melchior, se Canus. - Canoll, Lewis, Pseudonym for Charles Lutuidge Dodgson, eng. Matematiker og Eventyrforfatter (1832-98) - canon (lat., Rettesnor, Regel) betegnede i den senere Romerret en med Mellemrum regelmæssig tilbagevendende Afgift - Cañon, sp. Ord, der egl. bet. Rør, men som geogr. anvendes som Betegnelse for en bestemt Type af Floddale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de 10000 Mand, Romerne 6000. Det lykkedes
Hannibal at lokke Romerne fra Aufidus’ højre
Bred, der falder stejlt af imod Floden, over
paa Flodens anden, nordlige Side, hvor der
breder sig en jævn Slette, og ved Slagets Beg.
vandt hans Rytteri derfor hurtig Sejr over det
rom. Af Fodfolket havde han stillet sine bedste
Tropper paa Fløjene; Centrum veg tilbage
under Romernes Angreb, men Legionerne blev nu
angrebne fra begge Sider af Hannibals Fløje,
og da Rytterne endelig faldt Romerne i Ryggen,
led disse et knusende Nederlag. 70000 Mand
skal være faldne, 10000 toges til Fange; Varro
undslap til Venusia, medens Æmilius Paulus
faldt. Følgen af Sejren var, at en Mængde af
Syditaliens Byer gik over til Hannibal,
deriblandt Capua. Den bedste Beskrivelse af Slaget
findes hos Polybius, der dog med Urette lader
Kampen udfægtes paa Aufidus’ højre Bred.
(Litt.: Stürenburg, De Romanorum
cladibus Trasumenna et Cannensi [Leipzig 1883,
med Kort]).
Kr. E.
Cano [↱kanå], Alonzo, sp. Billedhugger,
Maler og Bygmester, f. i Granada 1601, d. smst.
1667. C. kom ganske ung til Sevilla, lærte her at
male under F. Pacheco, Herrera den Æ. og J.
Castillo, Skulptur under M. Montañez, blev snart
sysselsat i begge Fag ved Alterværker i Sevilla o. a.
St. og fuldendte 1636 det af Faderen,
Kunstsnedkeren Miguel C. paabegyndte Højalter i
Lebrija. Næste Aar maatte han p. Gr. a. en
Duel flygte fra Sevilla til Madrid, hvor
Velasquez banede ham Vej; han blev Hofmaler,
udførte adskillige dekorative Malerier for Alcazar
m. v., men 1644 maatte han atter flygte,
mistænkt for at have dræbt Hustruen, og kunde
først, efter en rig Virksomhed i Valencia o. a.
St. (Karteuserklostret Porta Coeli), nogle Aar
senere vende tilbage til Madrid. Ved en
Triumfport her (i Prado) 1648 viste han ogsaa sine
fremragende Evner som Arkitekt. Efter
skiftende Sysselsættelse i Toledo, Granada (hvor
Katedral-Kapitlet gav ham en Præbende), Madrid
o. a. St. havnede han i sin Fødeby. Her blev
han 1667 Overbygmester ved Katedralen, den,
der optog hans senere Aar, dels ved malerisk
(Cyklus’en Mariæ syv Glæder m. v.) og
skulpturelt Arbejde (Statuetten af den hellige Jomfru
m. v.), dels ved Opførelsen af Facaden. C.
viser sig her som en original, idérig
Barokkunstner, der med Bravur benytter malerisk
illuderende Virkemidler. Ogsaa i Malerkunsten
naaede han højt, saaledes ved sin dygtige,
stærkt forenklende Dekorationsstil, men er her
stærkt afhængig af større Forbilleder.
Berømmelsen er dog særlig knyttet til hans energisk
modelerede, i høj Grad livfuldt malede
Træskulptur (Krucifikset i Segovia’s Katedral o. m.
a.). Prado-Mus. ejer 10 Malerier af C., andre i
Louvre, Ermitage-Gal. i Petrograd, Museet i
Sthlm etc.
A. Hk.
Cano [↱kanå], Melchior, se Canus.
Canoll [↱känə£], Lewis, Pseudonym for
Charles Lutuidge Dodgson, eng. Matematiker og
Eventyrforfatter (1832—98). Han henlevede en
stor Del af sit Liv meget tilbagetrukket som
Docent i Matematik ved Christ Church College
i Oxford. Hans Ry hviler væsentlig paa: Alice’s
Adventures in Wonderland (1865) og dens
Fortsættelse: Through the Looking-glass, and what
Alice found there (1871), begge illustrerede af
Tenniel. Bogens snurrige, groteske Indfald i
Forbindelse med Illustrationerne gjorde den straks
til en yndet Læsning baade bl. Børn og Voksne,
og den er en af Englands mest yndede
Klassikere. (Litt.: S. D. Collingwood, Life
and Letters of L. C. [1898]).
I. O.
canon (lat., af gr. κανών, Rettesnor, Regel)
betegnede i den senere Romerret en med
Mellemrum regelmæssig tilbagevendende Afgift,
særlig den Afgift, som svaredes af Brugeren i det
rom. Arvefæsteforhold (emphyteusis, s. d.).
Ogsaa i nyere Tid kan Ordet ofte ses anvendt
om Arvefæste af gifter o. l. staaende Ydelser af
fast Ejendom. — Den kat. Kirkeret forstod ved
c. enhver kirkelig Retsregel, hvad enten
Grundlaget for den var den hellige Skrift, en
Konciliebeslutning ell. et Pavebrev. Mere specielt
brugtes c. dog om Konciliebeslutningerne. Se i
øvrigt under kanonisk Ret. — Om andre
Bét. af c., se Bibel, Kanon, Messe.
P. J. J.
Cañón [sp. ka↱njån, eng. ↱känjən], sp. Ord,
der egl. bet. Rør, men som geogr. anvendes
som Betegnelse for en bestemt Type af
Floddale, der fremtræder som smalle Kløfter med
stejle Dalsider og en Dalbund af samme Bredde
som den daldannende Flod. For Dale af en lgn.
kløftagtig Natur har man forsk. lokale Navne
saaledes i Jurabjergene Cluses, i de tyske
Alpeegne Klausen samt i Alperne og de
mellemtyske Bjerge Klammen. Disse Dalformer er dog
i Reglen smaa og kan ikke sammenlignes med
de mægtige Cañons, som man træffer i de
vestlige U. S. A., ell. i de først af Spanierne
besøgte Bjergegne N. f. Meksiko. Over disse
Egnes tørre Plateaulandskaber, der er byggede op
af fladtlejrede Lag, strømmer Vandløb, der
kommer fra de højere Bjergpartier, medens de
paa selve de tørre Plateauer ikke har
synderligt Tilløb. Floderne graver derfor deres Bund
 |
| Cañón. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
