Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Campagna di Roma, et Landomraade i Mellemitalien, Prov. Rom, hvorved man i snævrere Forstand kan forstaa Egnen om Byen Rom - Campagnola, Domenico, ital. Maler, Kobberstikker og Tegner for Træsnit, ( -e.1562) - Campagnola, Giulio, ital. Kobberstikker og Maler, (1482-?) - Campagnoli, Bartolomeo, ital. Violinist (1751-1827) - Campan, Flække i det franske Dept Hautes-Pyrénées - Campan, Jeanne Louise Henriette, f. Genest, fr. Forfatterinde (1752-1822) - Campana, Distriktshovedstad i den argentinske Prov. Buenos Ayres - Campana, Pedro, ogsaa kaldet Champagne, van de Velde og Pieter de Kempeneer, nederlandsk-spansk Maler, (1503-1580) - Campanario, By i det vestlige Spanien (Estremadura), Prov. Badajoz - Campandalen, se Campan. - Campanella, Punta della, Forbjerg, der danner den yderste Spids af Halvøen mellem Bugterne ved Neapel og Salerno - Campanella, Tommaso, ital. Filosof (1568-1639)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsvandt og erstattedes med Slaver. Da saa
Folkevandringen kom med sine Hærgninger,
der senere fortsattes af Vandaler, Goter,
Longobarder og Saracener, lagdes C. øde, og
Malariaen, der allerede havde vist sig i Oldtiden, tog
mere og mere Overhaand. Middelalderens
Borgerkrige tillod ikke en fornyet Kolonisation af
Landet, og hvad der senere blev gjort af
Paverne for at aflede Vandet og opdyrke den i
Virkeligheden frugtbare Jord, var ikke
ledsaget af Held. Først i nyeste Tid er der blevet
taget kraftigere fat, og iflg. en Opgivelse fra
1905 var af C. di R. 95000 ha Ager, 12000 ha
Eng, 54000 ha Græsland, 2500 ha Vinland og
Haver, 40000 ha Skov og Krat og 1143 ha Sø
og Sump.
H. P. S.
Campagnola [-↱njåla], Domenico, ital.
Maler, Kobberstikker og Tegner for Træsnit,
levede endnu 1562. C. virkede især i Padua og
stod Tizian’s Kunst, som han efterlignede (ikke
mindst i sine mange Tegninger), nær. Arbejder
af C. ses i Padova i Scuola del Santo, Scuola
del Carmine (3 Fresker: Kristi Fødsel m. v.), i
Mus. Civico (Madonna m. m.), i Venezia (Akad.),
i Firenze (Pitti: Hell. Familie m. v.). Hans
teknisk svage Stik er fra hans Ungdom. (Litt.:
E. Galichon, »D. C.« [Paris 1864]).
A. Hk.
Campagnola [-njåla], Giulio, ital.
Kobberstikker og Maler, f. i Padova 1482. C. skal have
været en meget alsidig æstetisk begavet Natur
(Digtekunst, Musik etc.). Som Maler fremhæves
han for sin miniaturfine Udførelse (ogsaa
mange Miniaturer), men har næppe været originalt
skabende. Man kender dog intet til hans
Malerkunst, som han især har øvet i Ferrara. Som
Kobberstikker har han megen kunsthist. Bet.
(c. 20, nu sjældne, Stik); han slutter sig her til
Giorgione (dennes Emnevalg: elegiske Idyller),
henter ogsaa Impulser fra Dürer o. a. og
udvikler en ejendommelig Punktermanér, hvorved
han ypperligt modelerer Figurerne. Bekendte
Blade bl. a. »Ganymed«, »Johannes Døberen«.
(Litt.: Kristeller, »G. C.« [Graph.
Gesellschaft, Berlin 1907]).
A. Hk.
Campagnoli [↱njåli], Bartolomeo, ital.
Violinist (1751—1827). En Tid lang virkede han
som Orkestermusiker i Bologna, foretog
Koncertrejser til forsk. Byer og blev 1776
Koncertmester hos Biskoppen af Freising, senere
Musikdirektør hos Hertugen af Kurland i Dresden,
hvorfra han foretog omfattende Koncertturneer,
bl. a. til Danmark (1783) og Sverige. 1797—1818
var han Koncertmester i Leipzig og endelig
Hofkapelmester i Neustrelitz. Foruden
adskillige Kompositioner for Violin og Fløjte har C.
skrevet en fortræffelig og meget benyttet
Violinskole.
S. L.
Campan [kã↱pã], Flække i det franske Dept
Hautes-Pyrénées, Arrond. Bagnères de Bigorre,
ligger 668 m o. H. og har c. 600 Indb., der
forarbejder en berømt Slags Marmor (grønt med
røde og hvide Aarer), som brydes i Omegnen.
C. ligger i den af Adour gennemstrømmede
Campandal, der saa ofte er blevet prist
for sin Skønhed (bl. a. af Jean Paul); ved
Indgangen til Dalen ligger Badestedet Bagnères de
Bigorre.
G. Ht.
Campan [kã↱pã], Jeanne Louise
Henriette, f. Genest, fr. Forfatterinde
(1752—1822), blev 15 Aar gl Lektrice for Ludvig XV’s
Døtre. Marie Antoinette yndede hende, lod
hende ægte en Søn af sin Gehejmesekretær og
gjorde hende siden til sin første Kammerfrue.
Under Rædselsperioden holdt hun sig skjult;
efter 9. Thermidor maatte hun, hvis hele
Formue var konfiskeret i Terrorismens Tid,
oprette en Opdragelsesanstalt for unge Piger i St
Germain ved Paris. Efter Austerlitz gjorde
Napoleon C. til Forstanderinde for den kejserlige
Opdragelsesanstalt (for Døtre af
Æreslegionsriddere) i Ecouen. Bourbon’erne gjorde intet
for Ludvig XVI’s og Marie Antoinette’s trofaste
Tjenerinde, og C.’s sidste Dage var kun
sørgelige. C.’s Mém. sur la vie privée de M.
Antoinette og hendes Correspond. inédite avec la
reine Hortense (2 Bd, 1835) er rige paa hist.
Anekdoter.
Campana, Distriktshovedstad i den
argentinske Prov. Buenos Ayres, beliggende ved
Paraná de Palmas og ved Banelinien Buenos
Ayres—Rosario, med c. 8000 Indb., som driver
Handel med frosset Kød og Brændevin.
M. V.
Campaña, [kam↱panja], Pedro, ogsaa kaldet
Champagne, van de Velde og Pieter de
Kempeneer, nederlandsk-spansk Maler, f. i
Bryssel 1503, d. smst. 1580. C. kom i en ung
Alder til Italien, blev her stærkt paavirket af
Rafael’s og Michelangelo’s Kunst, malede 1530
i Bologna, paa Vejen til Rom, den i Anledning
af Karl V’s Kroning opførte Triumfbue og slog
sig senere (1548) ned i Sevilla. Her udførte han
snart efter sit Hovedværk, den for sin gribende
dram. Virkning af Murillo lovpriste
»Nedtageisen fra Korset«, som dog i Komposition viser
tydelig tilbage til Marcanton’s Stik efter Rafael
og nu findes i Sakristiet i Domkirken; i
Mariscal-Kapellet er der ligeledes opbevaret
Malerier af C., ligesaa i adskillige af Sevilla’s andre
Kirker, S. Isidor, S. Petro og i Forstadskirken
Sta. Anna i Triana; Alterbilledet her forestiller
den hellige Georgs Kamp med Dragen,
omrammet af en Rk. Fremstillinger af Maria’s Liv.
I sin Alderdom er C. vendt tilbage til sin
Fødeby. — C. hører til de udenlandske Kunstnere,
der bibragte sp. Kunst den ital. Indflydelse;
men ved Siden af den stærke og tydelige
Paavirkning fra Rafael og Michelangelo skal hans
Kunst i Gennemførelsens Finhed og Koloritten
have bevaret Træk, der tilhører den
nederlandske Skole.
A. Hk.
Campanario [-↱nariå], By i det vestlige
Spanien (Estremadura), Prov. Badajoz, ligger
22 km SØ. f. Villanueva de la Serena. (1900)
7450 Indb., der driver Vinavl.
H. P. S.
Campandalen [kã↱pã-], se Campan.
Campanella, Punta della [-↱næl.a], Forbjerg,
der danner den yderste Spids af Halvøen
mellem Bugterne ved Neapel og Salerno, ligger lige
over for Øen Capri og har Navn efter et gl.
Vagttaarn, der endnu forefindes i Ruiner. I
Oldtiden stod her et Minervatempel, hvorfor
det kaldtes Promontorium Minervæ.
H. P. S.
Campanella [-↱næl.a], Tommaso, ital.
Filosof (1568—1639), var f. i Stilo i Kalabrien,
udmærkede sig som Dreng ved ualmindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
