Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camero, John, reformert Teolog, ( -1625) - Cameron, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 92 km ØNØ. f. Austin - Cameron, David Young, eng. Maler og Raderer, (1865- ) - Cameron, Richard ell. Archibald, skotsk Præst, ( -1680) - Cameron, Simon, nordamer. Politiker (1799-1889) - Cameron, Verney Lovett (1844-94), eng. Opdagelsesrejsende i Afrika - Cameronianere, se Cameron, R. - Cameta, By i den bras. Prov. Para, ved Tocantins, 65 km oven for dennes Munding - Camilla (lat.), efter Vergil's Æneide en volskisk Kongedatter - camillus (camilla), det romerske Navn for en ung Dreng (Pige) af ædel Byrd, der ved visse Ofringer gik Præsten til Haande. - Camillus, Marcus Furius, kaldet »Roms anden Grundlægger« ( -365 f. Kr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omvendelse, idet han hævdede denne Virken
som en »moralsk Overtalen«.
H. O.
Cameron [↱kämərån], By i U. S. A., Stat
Texas, ligger 92 km ØNØ. f. Austin 127 m o. H.
ved Banen fra Galveston til Waco. (1910) 3263
Indb. C. har Fabrikation af Vogne og
Landbrugsredskaber samt Handel med Vin.
H. P. S.
Cameron [↱kämərån], David Young, eng.
Maler og Raderer, f. 28. Juni 1865 i Glasgow.
C., der er udgaaet fra Edinburgh-Skolen, viste
hurtigt et betydeligt malerisk Talent, der med
Smidighed optog Impulser andetsteds fra, fra
M. Maris, fra Velasquez og den moderne
Glasgow-Skole (Portrætter) samt fra Whistler
(særlig i Landskabs- og Arkitektur-Billeder).
Malerier af C. bl. a. i Mus. i Dublin, Liverpool,
Åbo, Adelaide. Særlig Berømmelse har C.
vundet som Grafiker; i hans raderinger er
Artekturmotiver fremherskende. Bekendte
Raderer-Suiter: »Clyde Set« (1890), »Dutch Set«
(1892), »North Ital. Set« (1895—96), »London«
(1899), »Belgian Set« (10 Blade, 1907) o. s. v.
(Litt.: Rinder, Etchings of D. Y. C.
[Edinburgh 1908 og 1911]; Wedmore, C’s
Etchings [1903]).
A. Hk.
Cameron [↱kämərån], Richard ell.
Archibald, skotsk Præst, d. 1680. C. var en ivrig
Forsvarer af den skotske Presbyterialforfatning
og herved for den mest yderliggaaende
Modstand mod Stuarternes Forsøg paa at lempe
den skotske Kirke efter den eng.
Cameronianerne forkastede den monarkiske
Regeringsform og forsvarede Lovligheden af en
Revolution. De blev forfulgte; men deres Tal og
deres Iver voksede under Forfølgelsen, og til
sidst kom det til aaben Kamp. Efter at C. var
faldet i Skærmydslen ved Aird’s-Moss (20. Juli
1680), og hans Ven Cargill var blevet
henrettet, faldt Cameronianerne en Tid til Ro, men
Misfornøjelsen med den skotske
Presbyterialforfatning af 1690 vakte dem paa ny, og 1709
gjorde de Oprør p. Gr. a. Unionen mellem
Skotland og England. Fra 1743 blev de taalte
som »udskilte Presbyterianere«; i nyere Tid har
de sluttet sig til den skotske Frikirke.
L. M.
Cameron [↱kämərån], Simon, nordamer.
Politiker (1799—1889), var opr. Bladudgiver
(1820), men senere Bank- og Jernbanedirektør i
Pennsylvania, hvor han vandt stor Formue og
megen politisk Indflydelse. 1845—49 var han
Unionssenator for sin Hjemstat og hørte da til
Demokraterne, men 1854 gik han over til det
ny republikanske Parti og blev 1857 ved dets
Hjælp paa ny Senator. Paa Partiets Konvention
i Chicago 1860 var han en af Kandidaterne til
Præsidentposten, men trak sig tilbage for
Lincoln og blev derfor af denne Marts 1861 udnævnt
til Krigsminister. Han viste sig dog ingenlunde
Stillingen voksen og maatte afgaa Jan. 1862, da
han foreslog at bruge bortrømte Slaver til
Soldater og lignende yderlige Skridt. Han blev nu
Sendemand i Rusland, men vendte allerede
Novbr tilbage herfra. Sin Indflydelse i
Pennsylvania beholdt han derimod og var paa ny
Unionssenator 1867—77, ja kunde endog
overføre Stillingen til sin Søn, men gjaldt for at
være en af Ophavsmændene til den politiske
Korruption, der kom til at raade blandt
Republikanerne. — Sønnen James Donald
C., f. 1833, var Maj 1876—Marts 1877
Krigsminister under Præsident Grant og arbejdede ivrig
for at faa denne genvalgt for 3. Gang. Han var
Senator 1877—97 og var ellers en ledende Mand
i Bjergværksdriften i Pennsylvania.
E. E.
Cameron [↱kämərån], Verney Lovett
(1844—94), eng. Opdagelsesrejsende i Afrika,
var opr. Søofficer og gjorde i fl. Aar Tjeneste
ved Afrikas Østkyst. 1872 blev han udset til
at lede den Ekspedition, som det geogr. Selskab
i London udrustede for at bringe Livingstone
Hjælp. Marts 1873 forlod han Bagamoyo, og,
skønt han allerede i Oktbr mødte den Karavane,
der bragte Livingstone’s Lig tilbage til Kysten,
fortsatte han sin Rejse V. paa og kom Febr 1874 til
Tanganjika-Søen. Efter at have undersøgt
dennes sydlige Del og bl. a. opdaget dens Afløb
Lukuga til Lualaba (Kongo) fortsatte han
Rejsen til Nyangwe ved Lualaba. Da han ikke
turde følge den ukendte Flod mod N., drog
han mod SV. gennem forud ukendte Egne og
naaede endelig 28. Novbr 1875, efter 31
Maaneders Rejse, Katumbela i Nærheden af
Benguella. C. blev saaledes den første Europæer,
der krydsede Afrika fra Ø. til V. Sin Rejse har
han beskrevet i Across Africa (1877). De flg.
Aar berejste han Lilleasien og Persien for at
undersøge Mulighederne for en Jernbane fra
Middelhavet til Indien. 1882 besøgte han
Guldkysten sammen med Richard Burton. Resten
af hans Liv var særlig helliget Projekter til
Afrikas kommercielle Udvikling og Forfattelsen
af Fortællinger for Børn.
C. A.
Cameronianere, se Cameron, R.
Cameta [kəmö↱ta], By i den bras. Prov. Para,
ved Tocantins, 65 km oven for dennes
Munding, var opr. Kapucinermissionsstation, er nu
en driftig Handelsby med 5000 Indb.
M. V.
Camilla (lat.), efter Vergil’s Æneide en
volskisk Kongedatter, der kæmpede paa
Turnus’ Side mod Æneas. Allerede som lille Barn
blev hun indviet til Diana’s Tjeneste; da
nemlig hendes Fader, forfulgt af sine Fjender,
flygtede med hende, og en opsvulmet Flod
standsede hans Flugt, bandt han Barnet til sit Spyd
og slyngede det ved Diana’s Hjælp lykkelig
over Floden. C. levede derefter længe med sin
Fader i den ensomme Skov, hvor hun som kysk
Jomfru og dygtig Jægerinde tjente Diana. I
Spidsen for Volskerne kæmpede hun tappert
mod Troerne, indtil hun fældedes ved et
Spydkast.
C. B.
camillus (camilla), det romerske Navn for
en ung Dreng (Pige) af ædel Byrd, der ved
visse Ofringer gik Præsten til Haande.
C. B.
Camillus, Marcus Furius, kaldet »Roms
anden Grundlægger«. C. udmærkede sig først
ved at tilendebringe den 10aarige Krig mod Veji
ved Stadens Erobring (396 f. Kr.) og undertvang
siden Byerne Capena og Falerii, men blev saa
forvist, fordi han beskyldtes for at have tilegnet
sig Bytte. Imidlertid blev Rom besat og
ødelagt af Gallerne (390); men efter Sagnet viste
C., udnævnt til Diktator, sig i det Øjeblik, da
Besætningen paa Capitolium vilde købe
Gallerne til at drage bort; han fratog dem deres
Bytte og fordrev dem fra Rom. Plebejerne skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
