Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calderon, Philip Hermogenes, eng. Genre- og Portrætmaler, (1833-1898) - Calderón, Serafín Estébanez (ogsaa kaldet Estébanez Calderon), sp. Forf., (1799-1867) - Calderon de la Barca, Henao, Ruiz y Riaño Pedro, sp. dramatisk Digter, (1600-1681)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Calderon [↱kä£dərån], Philip Hermogenes,
eng. Genre- og Portrætmaler, f. 3. Maj 1833
i Poitiers, Søn af en sp. Præst, d. 30. Apr. 1898
i London. I sin tidlige Ungdom kom C. til
England, hvor Leigh vejledede ham i Kunst; hans
Uddannelse fuldendtes under Picot i Paris.
Hans Genrebilleder, af hvilke »Det brudte
Løfte« (1857) først bragte ham i Ry, indtog det
eng. Publikum ved interessante hist.
genremæssige Emner (det i sin Tid yndede hist.
Kostumemaleri), stærkt Følelsesindhold og
smagfuld Formgivning. Saaledes »Frieriet« (1861),
»Efter Kampen« (1862), »Hvorhen?« (1871),
»Elisabeth af Ungarn gør Bod nøgen« (1891,
Londons Nat. Gal.) m. v. Hamburgs Kunsthalle
ejer en Del af hans Malerier.
A. Hk.
Calderón [-↱rån]. Serafín Estébanez
(ogsaa kaldet Estébanez Calderón), sp.
Forf., f. i Malaga 27. Decbr 1799, d. i Madrid 5.
Febr 1867. Hans Brødstudium var
Retsvidenskaben; med ved Siden heraf gav han sig af med
alskens humanistiske og litterære Studier, levede
et lystigt Selskabsliv og skrev Vers. Fra 1830
opholdt han sig i Madrid og kom der ind i det
Røre, som karakteriserer denne Periode, baade
hvad Politikken og Litt. angaar. Under
Borgerkrigen blev C. Generalauditør en Tid lang, men
fik dog Stunder til at studere Arabisk, saa at
han kunde holde Forelæsninger over dette
Sprog efter sin Afsættelse fra det nævnte
Embede. Imidlertid havde C. allerede vundet
Anseelse i Nationallitteraturen ved sine
Skildringer i Prosa af Livet i Andalusien (Escenas
andaluzas), som han skrev under Navnet El Solitario,
og som hører til de bedste bl. de Scener af
Folkelivet, hvoraf den sp. Litt. oversvømmedes
dengang (efter fr. Mønster). En ny politisk
Bølge bragte ham 1837 atter i en høj Stilling
som Civilguvernør (jefe politico) i Sevilla; men
Aaret derefter maatte han vige for et
Pronunciamento. Fra 1856 var han Statsraad,
Cortesdeputeret og senere Senator. Som Forf. var C.
omtr. blevet Genstand for ufortjent Glemsel, da
A. Cánovas del Castillo i El Solitario y su tiempo
(Madrid 1883, 2 Bd) fremhævede det nationale
Præg hos dette anselige Talent. En morsom
satirisk Sonet, som C. skrev mod Bibliografen
Gallardo, hvem han beskyldte for Bogtyveri, er
blevet ret populær.
E. G.
Calderón de la Barca [-↱rån-ðæ-la-↱warka],
Henao, Ruiz y Riaño Pedro, sp.
dramatisk Digter, f. 17. Jan. 1600 i Madrid, d. 25.
Maj 1681 smst. Om hans Liv har man til den
nyeste Tid ikke vidst synderlig meget; men
nu har Arkivundersøgelser bragt en Del
Oplysninger frem. Han nedstammede fra en ægte
gammelkastiliansk Slægt i Egnen ved Burgos,
hvor Lope de Vega ogsaa var fra; Moderens
Slægt var imidlertid nederlandsk, fra
Hennegau (deraf Navnet Henao). Han blev opdraget
hos Jesuitterne i Madrid og siges derefter at
have studeret i Salamanca; sin
Digtervirksomhed begyndte han overordentlig tidlig og havde
allerede vundet et Navn 1622. Om han gjorde
Krigstjeneste som 25-aarig, hvad der sædvanlig
fortælles, er højst tvivlsomt. At han allerede
1629 var Skuespilforfatter, fremgaar bl. a. af en
Begivenhed, der indtraf det Aar. Hans Broder
var blevet overfaldet og saaret af en
Skuespiller; denne flygtede ind i et Nonnekloster, hvor
C. og dennes Venner opsøgte ham med væbnet
Haand. Den berømte svulstige Prædikant
Paravicino holdt
en flammende
Tale mod
denne Helligbrøde;
men C.
hævnede sig ved i et
Skuespil at
spotte hans
Prædikemaade
og maatte
derpaa sidde i
Fængsel en Tid.
Netop fra 1629
er vistnok et
af hans bedste
Lystspil La
dama duende.
1632 var han i
Madrid,
sysselsat med
dramatisk Digtning og anset som en af de
ypperste i sit Fag. Hans Comedias blev spillede
baade paa Hovedstadens o. a. Byers Teatre og
ved Hoffet, idet han af Filip IV formelig fik en
Art Ansættelse som Hofdigter; Byen Madrid o.
a. Byer bestilte Autos sacramentales hos ham,
og Kongen hædrede ham 1637 med
Santiago-Ordenens Kors. Fra denne Tid har man atter
Beretning om et Sammenstød mellem C. o. a.,
hvoraf man ser, at han var lige saa varmblodig,
som Spanierne sædvanlig er. Ved en Prøve paa
et af hans Stykker (1640) i selve Slottet Buen
Retiro opkom der en Strid, hvor ogsaa C.’s
Kaarde spillede med, og han selv fik et Saar.
For øvrigt skildres han som en nobel og
elskværdig Personlighed, og dertil svarede hans
smukke og værdige Ydre, der kendes fra
autentiske Portrætter. S. A. fik C. Lejlighed til at
bruge Vaaben i Kongens Tjeneste, da han gik
med i Krigen mod det oprørske Katalonien.
Han var en tapper Soldat og naaede en ret
vellønnet Stilling som Kaptajn, men allerede 1642
(Novbr) tvang hans Helbred ham til at søge
Afsked; efter Krigen fik han en Pension. 1651
blev C. gejstlig, og han mente det saa alvorligt
dermed, at han siden den Tid saa godt som
kun skrev Dramaer med religiøse Emner samt
Autos; kun en Gang imellem, naar Kongen
bestemt ønskede det, digtede han Stykker med
verdsligt Sujet til en Hoffest. Grunden til, at
han blev Præst, maa dels søges i begge hans
Brødres Død, hans egen Sygdom, og i at en
Kvinde (upaatvivlelig Skuespillerinde), med hvem
han i lang Tid havde haft en
Kærlighedsforbindelse, og som havde født ham en Søn, døde 1648.
En god Beskytter havde han paa sine ældre
Dage i Hertugen af Veragua (Ætling af
Columbus). Han havde et Kapellani i Toledo 1658—63,
fik saa Udnævnelse som Kapellan ved Kongens
eget Kapel i Madrid og indtraadte samtidig i
Broderskabet San Pedro, hvis Formand han
blev 1666, og som han indsatte til sin
Universalarving. Mærkelig nok fik endog denne
ultrakatolske Digter Ubehageligheder et Par Gange
 |
| H. Calderón de la Barca |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
