Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børneforsorg - Børnehaver, Forskoler for Smaabørn i 3-6 Aars Alderen med ordnet Leg som vigtigste Opdragelsesmiddel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hittebørnshospitalet svarede dog ikke til, hvad
vor Tid forstaar ved et saadant. Det optog
nemlig først Børnene efter det fyldte sjette Aar og
beholdt dem indtil Konfirmationen, da de
udsattes i Lære. Før deres Optagelse stod de
under Fattigvæsenet. Det frie Jordemoderhus var
oprettet for at forebygge Fødsel i Dølgsmaal,
det optog ugifte, fattige Mødre, der fødte
hemmeligt og kunde overlade deres Nyfødte til
Institutionen. Skete dette, overførtes de til
Fattigvæsenet og senere til Hittebørnshospitalet.
Jordemoderhuset blev snart Genstand for Misbrug,
bl. a. ved at Gifte fødte der og overlod deres
Børn til offentlig Forsorg. Disse Forhold
reguleredes først, da det frie Jordemoderhus gik
op i Frederiks Hospital, hvor det
aabnedes som en selvstændig Afdeling med egen
Administration 1759, opr. til Huse i
Hovedbygningen, snart efter i den sydlige Pavillon.
Afdelingen gik 1771 ind under Hospitalet og fik
Navnet Den nye Stiftelse for
frugtsommelige Kvinder i Kbhvn., men
Direktionen vilde intet have at gøre med
Børnenes senere Forsørgelse, og disse henvistes
derfor til Optagelse i den af Christian VII
oprettede Opfostringsstiftelse, der var
beregnet paa 600 Børn, der optoges ved 6-Aars
Alderen, efter at have været udsatte i privat
Pleje. Den ny Stiftelse optog ogsaa Hittebørn,
der kunde henlægges i en Kasse i et
Kældervindue, samtidig med at man ringede paa en
Klokke. Pladsmangel foranledigede snart, at
man maatte flytte, og Stiftelsen overførtes da
1782 til Hospitalets Naboejendom, der var
indkøbt af Dronning Juliane Marie, og gjordes
samtidig selvstændig. Paa Fødselsstiftelsens
Nabogrund oprettedes 1783 en Plejestiftelse
for nyfødte Børn, og de to Institutioner
sloges sammen 1804, efter at
Opfostringsstiftelsen var gaaet op i Plejestiftelsen. Dennes
Historie følger nu Fødselsstiftelsen, indtil de begge
1910 flyttedes til Rigshospitalet.
Statens Forsorg for smaa Børn suppleres i
nyere Tid dels af kommunale Institutioner (Skt
Johannes Stiftelsens Børneoptagelsesanstalt,
bygget 1883—85), dels af private Foreninger med
børnesanitært Formaal (Smaabørns Vel, Spæde
Børns Ernæring o. m. fl.). En saadan Forening
stiftede 1847—48 Hospitalet for syge
Børn i Rigensgade. Det blev en Forløber for
Dronning Louises Børnehospital,
der aabnedes 1879. Lgn. Institutioner findes i
fl. af Landets større Købstæder. Til disse
Institutioner kommer Asyler, Vuggestuer,
Poliklinikker (Marthaforeningen, stiftet 1882),
Optagelseshjem o. l. Sigte baade paa Moder og
Barn tager Fødehjemmet Bethesda i
Aarhus, Mødrehjemmet i Kbhvn’s Valby og
endelig den af Staten 1910 i Aarhus oprettede
Jyske Fødselsanstalt, der optager Svangre
uden Hensyn til Hjemsted fra nogle Maaneder
før Fødslen, der er hemmelig, og hvor
Opholdet er frit for Ugifte, Enker og forladte Koner.
(Litt.: Keller og Klumker,
»Säuglingsfürsorge und Kinderschutz«, Bd I: Dänemark).
For Sveriges Vedk. er det rimeligt at
antage, at B. i Middelalderen har paahvilet
Klostrene, men intet Dokument herom er bevaret.
Direkte Hjælp til Børn omtales første Gang
1619, da det foreslaar, at hver Provins og hver
Stad skal have sit Børnehus til Optagelse af
fattige Bønder- og Borgerbørn. I Sthlm oprettedes
1624 et Barna och tuktohus, der laa
paa Riddarholmen, men 1633 flyttedes til nuv.
Drottninggatan. Det udvidedes og sikredes
økonomisk 1637 og fik Navnet
Allmännabarnhuset. Opr. havde forsk. Myndigheder ledet
det, men 1850 fik det sin egen Direktion. Den
nuv. Bygning toges i Brug 1855. Børnene sættes
i Pleje paa Landet. Tanken om en
Fødselsstiftelse (Barnsängshospital) fremsattes 1682 af
Urban Hjärne, men en saadan indrettedes først
1755, idet nogle faa Senge paa det nylig
oprettede Serafimerlazaret stilledes til Disposition for
Fødende. Dette var dog Beg. til det 1775 aabnede
Allmänna barnbördshuset. Nuv.
Bygninger toges i Brug 1858. Som Plejestiftelse for
Mødre og Børn tjener de Benedicksska
asylerna, der sorterer under samme
Direktion som Barnbördshuset. Foruden denne
Fødselsstiftelse findes to andre, den ene kommunal,
Södra barnbördshuset, opstaaet af
mindre, provisoriske Fødehjem oprettede under
Barselfeberepidemier, og Barnbördshuset Pro
Patria, et privat Foretagende, ledet af et
Selskab af samme Navn og aabnet 1778.
Til disse Institutioner slutter sig lgn. sanitære
og humane Anstalter som i Danmark. Syge Børn
optages i Sthlm paa Kronprinsessan
Lovisa’s vårdanstalt för sjuka
barn, aabnet 1854, og paa Børnehospitalet
Samariten, aabnet 1890. En for Sthlm
speciel Institution er Asylet för fattiga
barnaföderskor, tillhörande
främmande kommuner.
For Norges Vedk. foreligger ingen Data om
B.’s Udvikling i ældre Tid, men Forholdene har
antagelig udviklet sig som i Danmark. De gl.
no. Love stillede Børn, der var fødte uden for
Ægteskab, paa lige Fod med de Ægtefødte, indtil
Christian V’s L. ændrede dette. Institutioner til
Værn for spæde Børn hører den nyere Tid til.
Fødselsstiftelser findes i Kria, Bergen og
Trondhjem. I Hovedstaden opretholdes fire Hjem for
ugifte Mødre med Børn, nemlig »Sebbelow’s
Stiftelse«, oprettet 1867, »Hjemløse Mødres og
Spædbarns Hjem«, aabnet 1908, »Det hvide
Baands Hjem«, oprettet 1902, og »Frelsens Hærs
Redningshjem for Kvinder«, oprettet 1903.
Det første Børnehjem og Hittebørnshospital,
der kendes, oprettedes 787 i Milano af
Ærkebisp Datheus. Præsten Vincent de Paul
oprettede 1638 det første Børnehus i Frankrig, det
efterfulgtes 1698 i Tyskland af Francke’s
berømte Waisenhaus i Halle, der blev Mønster for
mange lgn. Institutioner.
J. S. J.
Børnehaver, Forskoler for Smaabørn i 3—6
Aars Alderen med ordnet Leg som vigtigste
Opdragelsesmiddel. Tanken om B. er udgaaet fra
den tyske Pædagog og Børneven Fr. Fröbel,
der 1837 oprettede den første B. i Blankenburg
ved Rudolstadt. Fröbel lod sig ikke blot lede a.
H. t., at mange Familier tager sig
utilstrækkelig af deres Smaabørn, men han vilde, at B.
skulde tjene som Grundlag for en fuldstændig
reformeret Opdragelse. I Tilslutning til hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
