Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bænkebidere er en Fam. af Isopodernes Orden - Bænkebrev kaldtes i gl. Dage et Dokument, særlig et Vidnesbyrd, som var udstedt hjemme - Bænkegave (isl. bekkjargjof), en af Brudgommen til den paa Brudebænken siddende Brud skænket Gave - Bænkevælling bruges i fl. danske Dialekter om daarlig, sammenjasket Mad (»Ruskomsnusk«) - Bænkhage (se Flg.), et firkantet Stykke Jern, som skal fastholde et Bræt, der skal høvles - Bænkmejsel kaldes den Mejsel, der anvendes ved Arbejde paa Filebænken - Bær (bot.), en saftig, (i Reglen) flerfrøet og uopspringende Frugt uden Sten - Bær, Ordet bet. opr. en hvilken som helst »Bygd«, d. v. s. beboet Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Respirationsorganer. Legemet er ofte meget fladt, 1.
Par Antenner er i Modsætning til 2. Par altid
smaa og lidet udviklede. Benene altid meget
korte. Øjne findes saa godt som altid; dog
mangler visse underjordiske Former som
Typhloniscus o. a. dem ganske I de første
Bagkropsfødders Ydergrene findes hos mange
Former (Porcellio, Armadillo) ofte et rigt forgrenet
System af luftførende Rum, som i høj Grad
minder om Aanderørene hos Insekter og
Edderkopper og sikkerlig nok i biol. Henseende
spiller samme Rolle som disse, hvorimod de i
morfologisk ikke kan sammenlignes med dem. Det
er Modifikationen i Respirationssystemet,
hvorved disse Former, der nedstammer udelukkende
fra Havdyr, bliver i Stand til at leve paa Land.
Et fuldstændigt Luftaandingsapparat med
særlige Aandehuller og store Aandeblærer er
udviklet hos den afrikanske ejendommelige Slægt
Tylus. Mange af de herhen hørende Former
(Armadillidium), hvis Legeme er mere hvælvet,
kan ligesom fl. i Danmark forekommende
Tusindben (Glomeris) rulle sig sammen til en
Kugle.
Æggene bæres, som overalt hos Isopoderne,
i en Rugehule, dannet af de paa Brystbenene
siddende store, tæt til hinanden sluttende
Hudblade. Det er som oftest temmelig smaa,
uanselig farvede Dyr — graa ell. sorte —, som
findes paa fugtige Steder, nær Kildevæld, i Stubbe,
i Kældere ell. Klippegrotter og her ved deres
uventede Forekomst og uanselige Farver ofte
vækker Findernes Modbydelighed og i øvrigt
ganske ugrundede Frygt. En af de herhen
hørende Former (Armadillo officinarum) var i
ældre Tider en af Apotekerne meget søgt Vare,
da den ofte brugtes i Forgiftningstilfælde og
sagdes ved saadanne Lejligheder at have
helbredende Evne. Midlet, der er lige saa unyttigt
som i øvrigt uskadeligt, er for længst gaaet af
Brug. De vigtigste til Familien hørende Slægter
er Ligia, Oniscus, Porcellio og Armadillo.
C. W.-L.
Bænkebrev kaldtes i gl. Dage et Dokument,
særlig et Vidnesbyrd, som var udstedt hjemme
i St f. paa Tinge efter lovlig Tilvarsling af alle
Vedk., og som derfor var ugyldigt. I samme
Bet. brugtes Ordet Stuebrev.
P. J. J.
Bænkegave (isl. bekkjargjöf), en af
Brudgommen til den paa Brudebænken siddende
Brud skænket Gave, i Størrelse forsk., efter som
Bruden havde været tidligere gift ell. ej. Gaven
bestod enten i Jordegodser ell., hvad der vel var
det sædvanlige, i forsk. Kostbarheder, som
Klæder, Smykker; saaledes forærede Olav
Tryggvessøn Dronning Tyra en kostbar, skindforet
Kappe med Guld- og Sølvstads; Kjartan Olafsson
forærede sin Brud den fra Laxdælasaga
bekendte motr (et Slags Hovedlin) o. s. v.
F. J.
Bænkevælling bruges i fl. danske Dialekter
om daarlig, sammenjasket Mad (»Ruskomsnusk«);
opr. betegnede det en tidligere, baade i
Danmark og Skaane, alm. Ret, der spistes om
Lørdagen og bestod af Levninger fra hele Ugens
Maaltider; Navnet skriver sig rimeligvis fra, at
Madresterne gemtes i et Rum i Bænkekisten.
V. D.
Bænkhage (se Fig.), et firkantet Stykke Jern,
som foroven har et Hoved, der fortil er
forstaalet og filhugget og paa Forfladen er
forsynet med en Fjeder, sigtende til at tillade, at
B. trækkes mere ell. mindre ud af det
firkantede Hul i Høvlebænken, hvori den stikkes for
at fastholde et Bræt, der skal høvles.
Der bruges herved en B. for hver
Ende af Brættet, den ene siddende i selve
Høvlebænken, den anden i den til højre
paa denne siddende bevægelige
Bagtang. Høvlebænken har en Række
vertikale Huller, hvoraf det vælges, der
svarer til Brættets Længde.
Undertiden findes ogsaa horisontale Huller til B. i
Høvlebænken og Bagtangen til Indspænding af
Brætter, der høvles paa Kanten, medens de
vertikale Huller bruges ved Høvling paa
Fladen.
F. W.
 |
|
| Fig. 1. Bær. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
