Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - bukolisk, hyrdeagtig, Hyrdelivet vedrørende - Bukovac, Vlacho, kroatisk Maler, (1855- ) - Bukovina (*c: Bøgeskov), Hertugdømme, østerr. Kronland, grænser mod S. og Ø. til Rumænien (Moldau)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Moschos. Bl. Romerne har Vergil efterlignet
Teokrit (i sine Bukolika), men naaede ikke hans
Naturlighed og friske Ynde.
Cl. W.
Bukovac [-vats], Vlacho, kroatisk Maler,
f. 1855 i Cartat (Kroatien). B. er udgaaet fra
Pariserskolen, (Cabanel) og udstillede i Paris
»Herzegovinerinde« (1873) og virker i Zágráb
(Agram). Fl. af hans Arbejder har vundet
Verdensberømmelse paa internationale Udstillinger,
i Agrams Akademigaleri ses »Ung
Patricierinde«, »Gundulic« og Stroszmayer’s Portræt.
A. Hk.
Bukovina (ɔ: Bøgeskov), Hertugdømme,
østerr. Kronland, grænser mod S. og Ø. til
Rumænien (Moldau), mod NØ. til Rusland
(Bessarabien), mod N. og NV. til Galizien og mod V.
til Ungarn (Komitaterne Maramaros og
Besztercze). Dets Areal er 10442 km2, og
Befolkningen udgjorde 31. Decbr 1910 800098 Indb.
ell. 77 pr km2 (1912 beregnedes den til 814247,
1890 var den 646600, 1900 730195); Tilvæksten
er c. 1 % aarlig. 1910 var der for hver 1000
Mænd 1021 Kvinder. I fysisk Henseende er
B. overvejende et Bjergland. Kun mod N. og Ø.
findes der Sletteland mod horisontale Lag af
Mergel og Sand; ellers opfyldes det af
Karpatherne, der her mest bestaar af Sandsten,
som har deres højeste Punkter mod SV. og
derfra i talrige Parallelkæder og Udløbere
falder af mod NØ.; det højeste Punkt er Dzumaleu
(1859 m); over det 1191 m høje Borgopas fører
Hovedvejen over Bjergene mod S. til
Transsilvanien. Floderne, der er meget vandrige
om Foraaret, men i den tørre Sommertid ikke
fører meget Vand, løber alle næsten parallelt
fra NV. til SØ.; de vigtigste er Donaus
Bifloder Pruth og Sereth med Bifloderne Suczava,
Moldava og Bistritza (Guld-Bistritza); desuden
berører Dnjestr B. paa dets Nordgrænse. Søer
har Landet ingen af. Klimaet er sundt, men
med stor Forskel i Aarstiderne. Tshernovitz har
en aarlig Middeltemp. af 7,6°; det aarlige
Nedslag er 620 mm. Landets vigtigste
Næringsveje er Agerbrug og Kvægavl. Af Arealet er
43,17 % Skov, 27,59 % Agerland, 12,68 % Enge,
10,09 % Græsgange og 0,78 % Have. Frugtbarest
er den nordlige Del mellem Dnjestr og Pruth,
og Floddalene, især Suczava-Dalen. Den
vigtigste Kornsort er Majs, hvortil anvendes 20,1 %
af Agerlandet; der dyrkes ogsaa Havre, Byg,
Rug og Hvede og desuden store Mængder af
Kartofler, Bælgfrugter, Raps, Hør, Hamp,
Tobak, Sukkerroer samt en betydelig Mængde
Frugt, især i Suczava-Dalen (Meloner og
Æbler har særlig Ry); ved Østgrænsen dyrkes der
ogsaa nogen Vin. Den gennemsnitlige aarlige
Høst for 1903—12 var (i metriske Centner):
Majs: 849435, Havre: 595096, Byg: 404938, Rug:
354163, Hvede: 313047, Kartofler: 3353525,
Sukkerroer: 555787. Skovene bestaar mest af Bøg i
Slettelandet; i Bjergene er det mest Naaletræer.
Over Halvdelen af Skovene staar under Statens
Forvaltning. Vildtet er ikke talrigt. Kvægavlen,
der har særdeles gunstige Vilkaar, er i
Fremgang; 1910 fandtes 227906 Stkr Hornkvæg, 70041
Heste (stor Bet. har Stutteriet i Radautz), 219298
Svin, 189489 Faar og 3358 Geder; desuden er
der betydelig Fjerkræ- og Biavl (32085 Bistader).
Bjergværksdriften er ikke betydelig; der
produceres navnlig Salt (i Kaczyka), Svovl og
Mangan (i Jakobeny) samt lidt Brunkul; 1911
beskæftigede Bjergværksdriften 291 Arbejdere. Af
Mineralkilder mærkes Svovlkilden ved Jakobeny
og nogle Surbrønde (saaledes ved Dorna Watra).
Industrien er meget ringe; der findes en Del
Brændevinsbrænderier (1912: 68385 hl Alkohol),
Ølbryggerier (1912: 193534 hl), ret anselig
Mølledrift og noget Savskæreri. Handelen udøves af
Jøder og Armeniere og bestaar især i Udførsel
af Raaprodukter (Kvæg, Huder, Træ og Majs).
Der findes en Landsbank og 7 Filialer samt 7
Sparekasser. Handel og Samkvem fremmes ved
(1911) 592 km Jernbaner og 4221951 km Landeveje;
Floderne anvendes til Flaadning af Tømmer.
Befolkningen er meget broget sammensat.
Største Delen er Ruthener (38,38 %), der mest
bor mod N. og V., og Rumæner (34,38 %), der
findes mod SØ. og S.; desuden findes der mange
Tyskere (21,24 %) samt nogle Polakker (4,55 %),
Magyarer (1,31 %), Tschecher (0,13 %),
Armeniere og Zigeunere. I religiøs Henseende
hører det overvejende Flertal (68,49 %) til den
græsk-orientalske Kirke, for hvilken Ærkebispen
i Tshernovitz staar i Spidsen; af andre
Religioner er der flest Jøder (12,86 %) og
Katolikker (15,67 %) og desuden nogle Protestanter (2,56
%). Oplysningen staar noget tilbage, men
er dog i Fremgang. Af Undervisningsanstalter
nævnes det 1875 stiftede Univ. i Tshernovitz (1911
61 Lærere og 1130 Studerende) med tysk
Undervisningssprog og Bibliotek, desuden 10
Gymnasier og Realgymnasier, en Realskole, et
Lærer- og et Lærerindeseminarium, en
Handelsskole, en tekn. Skole, 3 lavere Landbrugsskoler
og 531 Folkeskoler; 4,5 % af Børnene i den
skolepligtige Alder fik 1911 ingen Undervisning.
Hvad Forfatning og Forvaltning
angaar, har B. en egen Landdag, der bestaar af
63 Medlemmer (den græsk-orientalske
Ærkebiskop i Tshernovitz, Univ.’s Rektor,
Repræsentanter for Handels- og Industrikammeret,
Repræsentanter for de store Godsejere, for Byerne,
for Landkommunerne, og 17 Medlemmer valgt
ved alm. Valg af alle Mænd over 24 Aar); i
Spidsen for Forvaltningen staar den kejs.-kgl.
Landsregering i Tshernovitz; til det østerrigske
Rigsraads Deputeretkammer sender B. 14
Afsendinge. Landet deles i 10 Kredse ell.
Bezirkshauptmannschaften (Tshernovitz By,
Tshernovitz Land, Gurahumora, Kimpolung, Kotzmann,
Radautz, Sereth, Storozynetz, Suczava og
Visznitz) og har Tshernovitz til Hovedstad
(1910: 87128 Indb.).
Historie.
B. hørte paa Romertiden til Prov. Dacien og
var i Middelalderen en vigtig Del af Moldau;
thi Suczava var allerede tidlig Hovedstad for
Hospodaren af Moldau; den ældste Kolonisation
i Middelalderen foretoges vistnok af Ruthenere;
fra 12. og 13. Aarh. begyndte det rum. Element
at blive overvejende. Efter at Tyrkerne havde
taget Konstantinopel, kom det snart under tyrk.
Overhøjhed, I den russ.-tyrk. Krig 1768—74 blev
B. besat af Russerne 1769 og af Østerrigerne
1774; Aaret efter blev det ved Konventionen af
7. Maj 1775 endelig af staaet til Østerrig; fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
