Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bulgarien fra 1878 til 1908 et halvsuverænt Fyrstendømme, fra 1908 et suverænt Kongerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befolkning, der 1914 angives til 4742000 Indb.
Da Fyrstendømmet B. dannedes 1878, udgjorde
det 63160 km2 med godt 2 Mill. Indb. 1885
udvidedes det med Østrumelien ell. med 33500
km2 og 1 Mill. Indb. Endelig havde det 1913
efter Balkankrigene af Tyrkiet faaet yderligere
26100 km2 med 700000 Indb., medens det til
Rumænien havde maattet afstaa 8340 km2 med
305000 Indb.[1]
Indtil 1913 bestod B. da af det bulgarske
Plateau, der omtr. falder sammen med det
saakaldte egentlige B., den noget bueformigt
fra NV. til Ø. forløbende Balkan-Kæde,
Sofia-Bækkenet samt Østrumelien, der væsentligt
bestaar af den øvre Maritza-Dal. 1913 tilføjedes
Nordenden af Istrandscha-Bjergene, den
vestlige Side af den nede Maritza-Dal,
Rhodope-Bjergene, en Kyststrækning S. f. disse mellem
nedre Maritza og nedre Mesta samt den øvre
Mesta-Dal mellem Rhodope og Peru Dagh og
V. derfor den øvre Struma-Dal med den
tilstødende Strumitza-Dal.
Det bulgarske Plateau hæver sig over den
sydlige Donau-Bred med en gennemgaaende
stejl Rand paa mindst 100 m Højde over Floden
og c. 150 m Højde o. H. Mod S. stiger
Plateauet jævnt indtil en Højde af 450 m ved
Nordfoden af Balkan. Det er væsentligst
bygget op af fladt lejrede Kalkstens- og
Sandstenslag fra Kridtperioden. Derover breder sig dog
et ret sammenhængende Løsslag, saaledes at
det kun er i de dybt udskaarne Floddale, at
Undergrundens faste Bjergarter træder frem i
Dagen. Disse Dale, der fra Balkan gaar N. paa
til Donau, sønderdeler Plateauet i en Række
adskilte Plateauer, der hver især har en svagt
bølgeformig Overflade. Jordbunden er frugtbar,
men vandfattig og gør med sin Træfattigdom et
steppeagtigt Indtryk. Bebyggelsen ser man ikke
meget til, da Landsbyerne p. Gr. a.
Vandfattigdommen mest ligger i Dalene ved Vandløbene
og ikke træder frem fra selve Plateauet. Kun
i den østlige Del fremkommer et større
Skovdistrikt. S. f. Plateauet hæver sig
Balkan-Kæden, der deles i en mindre vestlig ell. rettere
nordvestlig Del, der gaar fra Floden Timok
omtr. til Nischawa’s Kilder, en ligeledes
mindre østlig Del, der ligger Ø. f. Slivnos Meridian
og ogsaa kaldes Lille Balkan, samt endelig den
større midterste ell. centrale Del ell. Høje
Balkan. Vest-Balkan, der væsentligst er bygget op
af gl. Bjergarter, er en temmelig sluttet
Bjergkæde, der i fl. Punkter hæver sig op over 2000
m. Det centrale Balkan bestaar derimod af to
Zoner, en bred nordlig af foldede mesozoiske
Bjergarter, bl. hvilke Flysch spiller en Hovedrolle,
og en smallere, men højere sydlig Zone af gl.
krystallinske Bjergarter. Balkan danner her som
Helhed en temmelig sluttet Kam uden skarpe Former
og uden stejle Tinder som i Alperne; de højeste
Toppe er afrundede Højder
(Kulminationspunktet Jumruktschal 2375 m), og Passene er kun
i ringe Grad indsænkede under Kamhøjden, der
kan sættes til c. 1500 m. De vigtigste Pas er
Baba-Konak-Passet (988 m) mellem Sofia og
Orchanie, det berømte Schipka-Pas (1333 m), der
danner den korteste Vej fra Rustschuk til
Philippopel, samt den saakaldte Jernport ell.
Demir kapu (1097 m), der fører fra Osmanbazar
til Slivno. Gennemgaaende danner Balkan et
udpræget Vandskel; kun en enkelt Flod Isker
gennembryder Bjergkæden i en snæver,
slugtagtig Dal. Balkan var opr. skovklædt, og endnu
findes Strækninger med tætte Skove, i hvilke
paa Nordsiden Bøge- og Naaletræer og paa
Sydsiden Valnødtræer og Kastanjer er
fremherskende. I vore Dage trænger dog Bebyggelsen
mere og mere ind i Bjergdalene. Paa Sydsiden
af Balkan strækker sig en stor Længdedal, der
begrænses mod S. af Anti-Balkan og i
Virkeligheden er en Gravsænkning; dens Bund er
dækket af Flodaflejringer og meget frugtbar, saa
Dalen er tæt befolket og dyrket som en Have;
det er her, at man har Centret for Rosenavlen
og Rosenolietilvirkningen. Anti-Balkan hæver
sig til 1572 m i Sredna Gora. — Mellem Balkan
og det thrakiske Bjergmassiv ligger en
Indsænkning, der falder i en mindre vestlig og en
større østlig Del ell. i Sofia-Bækkenet og det
østrumeliske Lavland. Sofia-Bækkenet, der
ligger c. 550 m o. H., er som en frugtbar Oase
mellem høje Bjerge. Dernæst er det et vigtigt
Centrum for Samfærdslen, idet her krydses
Vejene fra Thrakien til Serbien og fra
Makedonien til Nord-B. Medens Sofia-Bækkenet
afvandes af Isker, gennemstrømmes det store
østrumeliske Lavland af Maritza, der her optager
talrige Tilløb fra begge Sider. Øst-Rumelien er
for største Delen et frugtbart Alluvialland, der
i sit Kulturpræg kan minde noget om
Po-Sletten. — Det thrakiske Bjergland, der
hyppigt benævnes med sit antikke Navn Rhodope,
er et gl. Bjergmassiv, bygget op af Gnejs,
krystallinske Skifre, Granit og Trachyt.
Terrænformerne er ret afrundede; kun Floderne har
dybt udskaarne Dale; de højeste Punkter er
Witoscha (2290 m), Rilo Dagh (2670 m) og det
nærliggende Muss Alla (2930 m). Ved en dyb
Dal, der gennemstrømmes af Mesta (Kara Su),
deles Bjerglandet i en østlig Del Despoto Dagh
og en vestlig Perim Dagh. Over de højeste Dele
af de thrakiske Bjerge strækker sig øde
Græsgange, der kun i Sommerhalvaaret befolkes af
Hyrder. I Dalene og paa Siden af
Skraaningerne gror derimod Skov, og kun nede i de
lavere Dale træffes en fastere Bebyggelse med
Landsbyer og Agerland. — I klimatisk
Henseende er der ikke ringe Forskelligheder inden
for B.’s Omraade. Dels foranlediger
Bjergnaturen en betydelig Afveksling, dels danner
ikke alene Balkan-Kæden, men ogsaa Rhodope
vigtige klimatiske Skel. Landet N. f. Balkan er
udsat for de barske nordlige og nordøstlige
Vinde og har et Klima, der ligner Rumæniens
og Sydruslands. Ogsaa Øst-Rumelien har et
kontinentalt Klima, fordi Bjergene udelukker
V. fra kommende maritime Indflydelser. Temp.
tager imidlertid temmelig rask til S. f. Balkan.
Et egl. mediterrant Klima træffes dog først S.
f. Rhodope i Kystlandet ved det ægæiske Hav.
I Sofia er Aarets Middelvarme 9,5°, medens
Jan. har en Middelvarme paa ÷ 3° og Juli paa
21°; i Philippopel er de tilsvarende Temp. 12°,
÷ 0,5 og 23,5° og i Burgas 12°, ÷ 1° og 23°.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
