Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buffere er Stødapparater (Stødpuder), der anbringes for begge Ender af Jernbanekøretøjer, Sporvogne o. l. - Bufferhøjden af en Jernbanevogn er Højden af Buffernes Midte over Skinneoverkant - Buffet, Skænk, Skænkebord - Buffet, Louis Josephe, fr. Statsmand, (1818-1898) - buffo (ital.), komisk; Opera buffo *c: komisk l Opera (Opera comique) - Buffon, George Louis Leclerc, fr. Naturforsker, (1707-1788)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem de nævnte Køretøjer; Konstruktionen er
ikke væsentforskellig fra den ovf. beskrevne B.,
kun anbringes den ofte under en Vinkel med
Lokomotivets Længdeakse.
G. K.
Bufferhøjden af en Jernbanevogn er Højden
af Buffernes Midte over Skinneoverkant. Af
Hensyn til et sikkert Løb af et Togs Vogne
skal to sammenkoblede Vognes Bufferskiver
endnu berøre hinanden, selvom den ene Vogn
er tom og den anden fuldt lastet, i hvilket
Tilfælde denne sidstes Buffere p. Gr. a.
Bærefjedrenes Gennembøjning staar lavere end den
tomme Vogns. Der er derfor fastsat
internationale største og mindste Maal, inden for hvilke
B. skal ligge. Paa største Delen af Kontinentet
er Maalet for fuldt belastet Vogn mindst 940
mm og for hel tom Vogn højst 1065 mm.
Afstanden mellem de to ved samme Vognende
siddende Buffere skal ligge mellem Grænserne
1740 og 1760 mm.
G. K.
Buffet [da. by↱fe´, fr. by↱fæ], Skænk,
Skænkebord. Paa Restaurationer det Sted, hvorfra
Varerne udleveres. Buffetier [byftie],
Bestyreren af Buffet’en.
Buffet [by↱fæ], Louis Josephe, fr.
Statsmand, f. 26. Oktbr 1818, d. 7. Juni 1898, blev
1840 Advokat og valgtes 1848 til
Nationalforsamlingen. Her sluttede han sig til det
konservative Parti og optraadte som afgjort
Modstander af Socialisterne. 29. Decbr s. A. blev han
Handelsminister, men trak sig tilbage Juni 1849,
da Præsidenten, Louis Napoleon’s personlige
Politik først traadte frem. Han øvede derefter
stor Indflydelse i Nationalforsamlingen, blev
Foraaret 1850 Medlem af det Udvalg, som
udarbejdede Lovudkastet om Valgrettens
Indskrænkning, og, som Flertallets Repræsentant,
paa ny Minister Apr. 1851, men afgik Oktbr, da
Præsidenten vilde tilbagekalde den nysnævnte
Indskrænkning. Efter Statskuppet s. A. trak B.
sig tilbage fra det politiske Liv, søgte 1857
forgæves Valg, men blev 1864 valgt til den
lovgivende Forsamling og var her en af Førerne
for »Mellempartiet«, der krævede politisk
Frihed under Kejserdømmet. Efter Valgene 1869
sluttede han sig til de 116, som krævede
ansvarlige Ministre og parlamentarisk Styrelse, og
blev Jan. 1870 Finansminister under E. Ollivier,
men udtraadte 3 Maaneder efter, fordi han ikke
billigede, at der skulde være Folkeafstemning
over den ny Forfatning. I Nationalforsamlingen
1871 hørte B. til højre Centrum, afslog Thiers’
Tilbud om at overtage Finansministeriet og
sluttede sig, af Uvillie imod Republikanerne, til
det Forbund mellem de monarkistiske Grupper,
der vilde styrte Thiers. Apr. 1873 valgtes B.
til Nationalforsamlingens Formand, medvirkede
efter Evne til Thiers’ Fald, og senere til Mac
Mahon’s Septennat, men sluttede sig dog 1875
til de ny Forfatningslove. Han blev derefter
(10. Marts 1875) Første- og Indenrigsminister,
holdt fast ved Belejringstilstanden og forfulgte
den frisindede Presse, medens han saa igennem
Fingre med Bonapartisternes Agitation, fordi
han regnede dem for »det konservative Partis
Fortrop«. Det lykkedes ham dog hverken at
skaffe Monarkisterne Broderparten af de 75
livsvarige Senatorpladser ell. at lede Valgene til
Deputeretkamret i samme Retning, skønt han
øvede et stærkt Tryk paa Embedsmændene, og
da han ikke selv kunde opnaa Valg til noget af
Kamrene, maatte han gaa af 24. Febr 1876.
Juni s. A. valgtes han dog — med 3 Stemmers
Overtal — til livsvarig Senator og var siden
indtil sin Død en af det klerikale Partis
Talsmænd i denne Forsamling.
E. E.
buffo (ital.), komisk; Opera buffo ɔ: komisk
Opera (Opéra comique) i Modsætning til Opera
seria (se Opera). Buffobas (Buffone), en
Bassist, der navnlig synger komiske Partier;
Buffo-Arie, en Arie, der er beregnet paa
komisk Foredrag.
S. L.
Buffon [by↱fǡ], George Louis Leclerc,
fr. Naturforsker, f. 7. Septbr 1707, d. 16. Apr.
1788, fik af sin Fader en omhyggelig
Opdragelse og kom i en ung Alder til at ledsage
Lord Kingston paa en
Rejse gennem
Frankrig og
Italien. Kort
derefter besøgte
han England, hvor
han navnlig
syslede med
Fysik. 1733
blev han
optaget som
Medlem af
Acadamie des
sciences, og 1739
ansattes han
som Intendant
ved Jardin
royal des plantes,
hvor han
oprettede et naturhist. Museum. I denne Stilling
lykkedes det ham, med Bistand af andre Lærde,
som Daubenton og Lacépède, i Aarenes Løb at
faa fuldendt det Storværk, som til alle Tider
vil sikre hans Navn mod Forglemmelse, hans
Histoire naturelle, générale et particulière (36
Bd, 1749—88). Han har her, i mesterlig
Fremstilling og med en Sprogkunst, der endnu i høje
Toner prises af hans Landsmænd, forsøgt at
samle alt, hvad man dengang vidste om
Jordklodens fys. Forhold, om Planeterne, om Jorden
i tidligere Tider, men navnlig om det Dyreliv,
som befolker Jorden. Og, i Modsætning til sin
store Samtidige, Svenskeren Carl von Linné
med den kortfattede,
systematisk-videnskabelige Behandling af Stoffet, bestræbte B. sig for
at give saa levende og anskuelige Skildringer
som muligt af de enkelte Dyrs Ydre, deres
Livsforhold og særlige Ejendommeligheder. At
B.’s Arbejder indeholdt adskillige Fejl og
derfor oftere var Genstand for Kritik fra
Systematikernes Side, er ikke til at undre sig over
i Betragtning af det kæmpemæssige Stof;
samtidig maa det dog erindres, at disse aandrige og
begejstrede Skr i enestaaende Grad har
bidraget til i vide Kredse at vække Interesse for
Naturhistorien. De udkom derfor ogsaa i
talrige Udg. og Oversættelser og skaffede deres
Forf. stor Berømmelse; saaledes blev B. af
 |
| G. L. L. Buffon. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
