Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brünn (tsch. Brno), Hovedstad i østerr. Kronland Mähren - Brünnich, Morten Thrane, dansk Zoolog og Mineralog, (1737-1827) - Brünniche, Andreas Schytz Plum, dansk Læge, (1823-1908) - Brünnichs Tejste (Kortnæbbet Lomvie), se Alkefugle. - Brünnow, Franz Friedrich Ernst, tysk Astronom, (1821-1891) - Bryolog, en, som studerer Mossernes Naturhistorie - Bryonia, se Galdebær. - Bryonin er et Glykosid, der forekommer i Roden af Bryonia alba - Bryophylhim, Salisb., Slægt af Tykbladede, fleraarige, kødede Urter - Bryophyta, se Mosser. - Bryopsis, se Alger (Grønalger), S. 496. - Bryozoer, se Mosdyr. - Bryozokalk ell. Limsten, en væsentligst af Mosdyr (Bryozoer) dannet Kalksten. Se - Kridtformation. - brysk (af fr. brusque), opfarende, barsk, kort for Hovedet. - Bryske, uddød dansk Adelsslægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Industrimuseum; endvidere et Blinde- og
Døvstummeinstitut, en Sindssygeanstalt og fl.
Hospitaler. — V. f. B. paa Spielberg (288
m) findes smukke Parkanlæg og et Citadel, som
tidligere var Statsfængsel; her sad fanget
1822—30 den ital. Digter Silvio Pellico. I Omegnen
ligger endvidere Parkerne Franzensberg,
med en Obelisk til Minde om Krigen 1813—15,
og Augarten, som Kejser Josef II har gjort
til offentlig Lysthave. — B., der allerede nævnes
i Slutn. af 9. Aarh., har fl. Gange udholdt svære
Belejringer, saaledes af Hussitterne 1428 og af
Svenskerne under Torstensson 1645, hvorved
Byen for sit tapre Forsvar fik store
Forrettigheder af Kejser Ferdinand III; 1805—09 blev
den besat af Franskmændene og 1866 af
Preusserne.
G. Ht.
Brünnich [↱brøn´ek], Morten Thrane, dansk
Zoolog og Mineralog, f. 30. Septbr 1737, d. 1827.
Han blev Student 1757, cand. theol. 1760, men
hengav sig derpaa udelukkende til Studiet af
Naturvidenskaberne og disputerede 1761
(Prodromus insectologiæ Siællandicæ). Til
Pontoppidan’s »Danske Atlas« (1763) leverede han gode
entomologiske Bidrag og udgav s. A.
»Eder-Fuglens Beskrivelse«. 1764 udkom hans
Ornithologia borealis og Entomologia, det første
videnskabelig-zool. Arbejde, der er skrevet paa
Dansk. 1765 udnævntes han til Lektor i Økonomi
og Naturhistorie og tiltraadte s. A. en fireaarig
Udenlandsrejse, paa hvilken dels Zoologien, dels
Mineralogien og Bjergværksvæsenet optog hans
Tid. Det zool. Udbytte af denne Rejse
foreligger i hans Ichthyologia Massiliensis (1768). Kort
før sin Hjemkomst blev han udnævnt til Prof.
ved Univ. og virkede her med stor Iver for
Oprettelsen af et naturhistorisk Museum (1770).
1772 udgav han Zoologiæ fundamenta; men
derefter standsedes hans videnskabelige
Virksomhed for længere Tid, idet han blev beordret til
at indtræde i en Kommission ang. Kongsberg
Sølvværk. 1782 udkom 1. Bd af hans »Dyrenes
Historie og Dyresamlingen udi Univ.’s
Naturteater«, der indlededes med en Skildring af
Naturvidenskabens Kaar i Danmark siden
Universitetets Stiftelse, men Fortsættelsen udkom
aldrig, og saavel Manuskriptet som de allerede
stukne Kobbertavler til Værket brændte tillige
med hans Bibliotek under Kbhvn’s Ildebrand
1795. 1784 udkom derpaa Litteratura Danica
scientiarum naturalium, en Fortegnelse over
dansk naturhistorisk Litt., men allerede 1789
maatte han »med Sorrig« rejse til Kongsberg,
hvor han var ansat som Berghauptmand og
senere som Direktør for Sølvværket, en Stilling,
der ikke skaffede ham den Paaskønnelse og
Tilfredshed, som hans samvittighedsfulde
Arbejde fortjente. Ved sin Tilbagekomst til
Danmark 1814 genoptog han, trods sin høje Alder,
sin litterære Virksomhed og udgav 1819
»Historiske Efterretninger om Norges
Bjergværker«. I sit 89. Aar publicerede han 1. Del af et
Arbejde om Kongsberg Sølvværk, men Døden
hindrede ham i at fuldende Værket. Fra disse
senere Aar hidrører ogsaa hans interessante,
haandskrevne Autobiografi i
Universitetsbiblioteket. En Fugleart Uria Brünnichii er opkaldt
efter ham.
(J. C.). R. H. S.
Brünniche [↱brøn´ekə], Andreas Schytz
Plum, dansk Læge, f. paa Lolland 25. Jan.
1823, d. i Kbhvn 6. Juni 1908, blev Student 1840
og tog Lægeeksamen 1846. I Felttogene 1848—50
var han Underlæge, studerede efter Krigen i
Udlandet, var Koleralæge i Kbhvn 1853, derpaa
Reservemedikus paa Frederiks Hospital. 1857
tog han Doktorgraden, var en Tid Medredaktør
af »Hospitalstidende« og senere Redaktør af
»Bibliotek for Læger«. I Krigen 1864 var han
Overlæge paa et Lazaret i Kbhvn. Faa har
fungeret saa længe som Hospitalsoverlæge som B.;
1858—70 var han Overlæge paa
Børnehospitalet, 1870—96 paa Kommunehospitalet.
G. N.
Brünnichs Tejste (Kortnæbbet Lomvie), se
Alkefugle.
Brünnow [↱bryno.], Franz Friedrich
Ernst, tysk Astronom, f. 18. Novbr 1821 i
Berlin, d. 20. Aug. 1891 i Heidelberg, blev 1847
Direktør for Observatoriet i Bilk ved Düsseldorf,
hvor han skrev sin »Lehrbuch der sphärischen
Astronomie« (1851, 4. Opl. 1881), der er oversat
paa Engelsk, Fransk, Russisk, Italiensk og
Spansk. 1851 blev B. Assistent ved Observatoriet
i Berlin og 1854 Direktør for det ny
Observatorium i Ann Arbor (Michigan U. S.).
1866—74 var B. Astronomer Royal for Irland og
Direktør for Observatoriet i Dunsink, hvor han
fornemlig beskæftigede sig med Maaling af
Stjerneparallakse. 1858—61 udgav B.
Astronomical Notices.
J. Fr. S.
Bryolog, en, som studerer Mossernes
Naturhistorie. Bryologi er den Del af Botanikken,
der omhandler Mosserne. Afledet af βρύον,
der betyder Mos, særlig det paa Træer
voksende, hvortil ogsaa regnedes visse
Lavarter. — bryologisk, hvad der henhører
til Bryologien.
C. J.
Bryonia, se Galdebær.
Bryonin er et Glykosid, der forekommer i
Roden af Bryonia alba. Det er et farveløst
amorft Stof, af meget bitter Smag, er let
opløseligt i Vand og Vinaand, uopløseligt i Æter.
Det skal have Sammensætningen C48H80O19.
E. K.
Bryophyllum [↱fyl-], Salisb., Slægt af
Tykbladede, fleraarige, kødede Urter med modsatte
Blade og temmelig store, hvide, grønlige ell.
røde, firtallige Blomster; 4 Arter, der stammer
fra tropiske ell. subtropiske Egne af Afrika.
A. M.
B. calysinum Bowe er en Varmhusplante
uden dekorativt Værd; den udmærker sig ved,
at der paa den takkede Bladrands Indskæringer
dannes Yngleknopper, som er i Stand til at
udvikle selvstændige Planter, naar Bladet afskæres
og lægges paa fugtig Jord.
L. H.
Bryophyta [-fy-], se Mosser.
Bryopsis, se Alger (Grønalger), S. 496.
Bryozoer, se Mosdyr.
Bryozokalk ell. Limsten, en væsentligst
af Mosdyr (Bryozoer) dannet Kalksten. Se
Kridtformation.
J. P. R.
brysk (af fr. brusque), opfarende, barsk, kort
for Hovedet.
Bryske, uddød dansk Adelsslægt, som førte
en halv, sort, guldbevæbnet Ørn samlet med en
halv rød Lillie i Sølvfelt, paa Hjelmen en sort
Ørn med udslagne Vinger, omkr. Skjoldet en
Drage; samme Vaaben førtes af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
