Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 73 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bromsyre, HBrO₃, kendes kun i vandig Opløsning - Bromsølv, et temmelig sjældent, af Brom og Sølv (AgBr) bestaaende Mineral - Bromsølvgelatine Emulsion - Bromsølvpapir er Papir, der er gjort lysfølsomt med et Lag Bromsølvgelatine - Bromsølvplader (Tørplader) fremstilles ved Overhældning af rene Glasplader med Bromsølvgelatine til fot. Negativer - Bromus L. (Hejre, norsk Faks, Fakse), Græsslægt af Svingel-Gruppen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svovlsyre; efter Frafiltrering af det udfældede
Baryumsulfat inddampes Opløsningen i
luftfortyndet Rum; den kan koncentreres, indtil den
indeholder 50,6 % B., og svarer til Formlen
HBrO₃.7H₂O. B. faas ogsaa i vandig Opløsning
ved Tilledning af Klor til Bromvand:
Br₂+6H₂O+5Cl₂=2BrO₃H+10HCl. B. sønderdeles ved
100° i Brom, Ilt og Vand, giver med
Brombrinte Brom og Vand og virker iltende.
(O. C.). R. K.

Bromsølv, et temmelig sjældent, af Brom
og Sølv (AgBr) bestaaende Mineral, er gult ell.
grønt af Farve, har ringe Haardhed (som Gips)
og krystalliserer regulært. Det forekommer
sammen med andre Sølvmalme paa fl. St. i
Meksiko, Chile.
(N. V. U.). O. B. B.

Bromsølvgelatine Emulsion fremstilles ved
Blanding af salpetersurt Sølvilte og Bromkalium
ell. Bromammonium m. m. i en vandig
Gelatineopløsning, hvorved det dannede Bromsølv vil
blive svævende finfordelt (emulsioneret) i
hele Gelatinemassen. Efter at Massen er kogt,
udvasket m. m. — hvilket alt maa foregaa i
Mørke ell. rubinrødt Lys p. Gr. a. Bromsølvets
Lysfølsomhed — er Bromsølvgelatinen
»moden« til Brug.

B. anvendes til fot. Brug, idet den i smeltet
Tilstand — ved rødt Lys — hældes over
Glasplader (Bromsølvplader), Celluloid (Films) ell.
Papir (Bromsølvpapir), der benyttes til
Fremstilling af fotografiske negative og positive
Billeder.
C. E. A.

Bromsølvpapir er Papir, der er gjort
lysfølsomt med et Lag Bromsølvgelatine. B.
anvendes til Fremstilling af fotografiske Billeder,
navnlig Forstørrelser, idet Dagslys ell. kunstigt
Lys ved Hjælp af et Forstørrelsesapparat
kastes gennem et fot. Negativ hen paa B.
Bromsølvet i de af Lyset paavirkede Dele af B. vil
ved en paafølgende Behandling med en
Fremkalder reduceres til metallisk, sort Sølv, hvorved
et positivt, fot. Billede fremkommer. Det ikke
omdannede Bromsølv fjernes derpaa ved
Badning i et Fikserbad (svovlundersyrligt Natron),
hvorpaa Billedet udvaskes. Bromsølvbilleder kan
ved Badning i forsk. Opløsninger gives anden
Farve end den opr. sorte; navnlig anvendes
Brunfarvning.
C. E. A.

Bromsølvplader (Tørplader) fremstilles
ved Overhældning af rene Glasplader med
Bromsølvgelatine og anvendes til Fremstilling af fot.
Negativer. Efter at Bromsølvpladen i et fot.
Kamera i passende Tid er blevet paavirket af
Lyset fra det Motiv, der skal fotograferes,
lægges Pladen i en Fremkalder-Opløsning, hvorved
de af Lyset paavirkede Bromsølvpartikler
reduceres til sort, metallisk Sølv. Det ikke
anvendte Bromsølv opløses og fjernes i et
Fikserbad (svovlundersyrligt Natron), og efter
Udvaskning har man da et fot. Negativ, efter
hvilket der ad forskellige Veje kan fremstilles
positive fotografiske Billeder. De første B. blev
fremstillede af Dr. Maddox 1871.
C. E. A.

Bromus L. (Hejre, norsk Faks, Fakse),
Græsslægt af Svingel-Gruppen, en- ell. toaarige
Arter med Top, halvkransstillede Topgrene,
lancetformede, sammentrykte og mangeblomstrede
Smaaaks, der er meget længere end
Yderavnerne. Nedre Inderavner med hvælvet Ryg og
kløvet Spids, neden for hvilken Stakken udgaar.
Bugstilk
krummet og
indknebet i
Spidsen.
Inderavnerne
tilvoksede til det
ægformede, fladtrykte ell.
rendeformet
sammentrykte
Korn.
Bladskeden kun
spaltet i sin
halve Længde.
Hejreslægten
staar imellem
Svingel og
Hejresvingel,
og denne Slægt
regnes af
mange hertil, men
vil dog her
blive betragtet
som en egen
Slægt. 6 Arter
findes
vildtvoksende i
Danmark. Mest
kendt er B.
secalinus L.
(Almindelig
Hejre) med
over meterhøjt
Straa, frisk
grønne,
forholdsvis brede, ru, paa Oversiden haarede
Blade, glatte Bladskeder, nikkende Top med
7-10 blomstrede, grønne, glatte, brede, aabne og
stærkt sammentrykte Smaaaks, uden ell. med
kort Stak. Frøet 7-9X2 mm; 1000 Frø vejer
c. 10 g. Var tidligere et yderst alm. og skadeligt
Ukrud i Rugmarkerne, især paa lave Jorder ell.
i vaade Aar. Hvor Rugen under saadanne
Forhold mislykkedes, indtog Alm. Hejre dens Plads,
da denne, der udsaaedes med den daarligt
rensede Rug, bedre taalte den vaade Jord; at man
af nævnte Grund kun høstede Hejre, hvor der
var saaet Rug, gav Anledning til den Opfattelse,
at Rugen i vaade Aar kunde forvandles til
Hejre. Efterhaanden som gode Rensemaskiner
har faaet Indgang, er Alm. Hejre trængt meget
stærkt tilbage og er nu sjælden i de fleste Egne
af Landet. Dyrket paa etaarige Græsmarker
kan den give en ret anselig Høafgrøde, men
Høet er groft og stift. Adskilligt tyder i øvrigt
paa, at den i ældre Tid har været dyrket i
Danmark som Brødkorn; dyrket i Norge indtil
67° 56″. B. arvensis L. (Ager-Hejre) bliver
0,5-1 m høj og har haarede Blade og Bladskeder,
lange, tynde Topgrene og glatte, temmelig lange
og smalle, violetbrogede Smaaaks. Frøet violet
anløbet, stærkt sammentrykt, stakbærende;
7-9X1 mm. 1000 Frø vejer c. 2 g. Dyrkes temmelig
alm. i Græsmarker, ofte under Navn af
Kæmpegræs, og kan i 1-Aars Marken give en ret
betydelig Afgrøde af middelmaadigt Hø, men

Blød Hejre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>