- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
70

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brolægningskommission kaldtes i tidligere Tid en i Kbhvn bestaaende kommunal Kommission - Brolægningsskat kaldes en særlig kommunal Skat, som i Kbhvn erlægges af alle indenbys Ejendomme - Brom, Br = 79,92, er et engyldigt Grundstof, der hører til Halogenernes Gruppe - Bromal, Tribromaldehyd, CBr3.COH - Bromalhydrat, se Bromal. - Bromalin, Bromalium, Bromoformin, Bromætylformin, er Heksametylentetramin-Ætylbromid (CH2)6N4]C2H5Br - Bromammonium, se Ammoniumbromid. - Bromargyrit, d. s. s. Bromsølv. - Bromarsen, se Arsenbromid. - Bromater, bromsure Salte - Bromatografi (gr.), Beskrivelse af Næringsmidlerne. Bromatologi, Lære om Næringsmidlerne. - Bromberg, Begeringsdistrikt i den nordøstlige Del af preuss. Prov. Posen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Brolægningskommission kaldtes i tidligere
Tid en i Kbhvn bestaaende kommunal
Kommission til Bestyrelse af Brolægnings- og
Vejvæsenet. Den oprettedes 1777 og vedvarede med en
Afbrydelse fra 1819—44, indtil dens Forretninger
ved L. 4. Marts 1857 henlagdes til Magistraten.
Ogsaa i en Række Købstæder fandtes der før
Købstadkommunalloven af 1868 B.’er.
P. J. J.

Brolægningsskat kaldes en særlig
kommunal Skat, som i Kbhvn erlægges af alle
indenbys Ejendomme, og som udgør 72 Øre pr
Kvadratfavn af Gadens Fladeindhold, beregnet
efter Bygningsfaçadens Længde og det halve af
Gadens Bredde (L. 19. Febr 1861 §§ 1—3).
Skatten, der indførtes 1777, var fra først af
særlig bestemt til Dækning af Udgifterne ved
Brolægningsvæsenet, men udgør nu en Del af
Kommunens alm. Indtægter. Af de udenbys
Grunde svares ikke B., men en tilsvarende
Afgift, dog beregnet paa anden Maade (3 Kr pr
Grundtakstportion), er for deres Vedk.
inkluderet i Grundskatten, der saaledes er højere
for de udenbys end for de indenbys Grunde.
Ogsaa i enkelte Købstæder har B. tidligere
været kendt, men der er den nu overalt
bortfaldet (L. 11. Febr 1863).
P. J. J.

Brom, Br = 79,92, er et engyldigt
Grundstof, der hører til Halogenernes Gruppe,
hvortil ogsaa Fluor, Klor og Jod henhører. Det
findes ikke frit i Naturen, men dets Forbindelser
ledsager i forholdsvis ringe Mængder ofte de
tilsvarende Klorforbindelser. B. blev først
opdaget af Balard 1826 i Moderluden fra
Kogsaltfremstillingen af Havvand; Balard kaldte
Stoffet for »Muride«, men det fik snart efter sit
nuv. Navn, der afledes af det gr. Ord βρώμος,
Stank. Foruden i Havvand findes B. som
Bromsølv i enkelte Zinkmalme (Schlesien), i
Chilisalpeter sammen med Klor og Jod, i Moderluden
fra visse Saltkilder, i Stassfurtersalte og i fl.
Saltsøers Vand, f. Eks. i det døde Hav.

I tidligere Tid, da B. kun fandt ringe
Anvendelse, fremstilledes det væsentligt som
Biprodukt ved Jodfabrikationen af Tangaske (Kelp)
og af Moderluden fra visse Saltkilder. Da
senere Forbruget blev betydeligere p. Gr. a. B.’s
Anvendelse til med. og tekn. Øjemed, fik
Moderluden fra Kaliumklorid-Fabrikationen stor
Ret. for Produktionen af B.; den af Frank
1864 til Fremstilling af B. af den nævnte
Moderlud angivne Metode, der anvendtes ved
Stassfurt, fandt senere Anvendelse ogsaa i de
forenede Stater, hvor der vindes megen
bromholdig Moderlud fra Saliner i Staterne New York,
Pennsylvanien, Ohio og Vest-Virginia.

Den kem. Proces, hvorved B. indvindes, beror
derpaa, at Klor uddriver B. af dets Forbindelse
med Metaller: MgBr2+Cl2=MgCl2+Br2; det
første Produkt indeholder altid Klor, organiske
Forbindelser o. a. Urenheder og rektificeres
derfor, hvorved det flygtigere Klorbrom først gaar
over; derpaa følger rent B., medens en tjæret
Masse, der stammer fra B.’s Indvirkning paa de
organiske Stoffer, bliver tilbage i Glasretorten.

Det reneste B., der gaar i Handelen, kommer
fra Stassfurt; det fra Amerika leverede
indeholder ofte betydelige Mængder Klor.

B., der foruden Kvægsølv er det eneste ved
alm. Temp. flydende Grundstof, er en brunrød
Vædske, der udsender rødbrune Dampe af en
kvælende og irriterende Lugt; dets Frysepunkt
er ÷ 7,32°, dets Kogepunkt 58°; Vægtfylden er
ved 0° 3,188. B. er opløseligt i Vand, Alkohol,
Æter og Kloroform med rødbrun Farve.
Opløsningen i Vand kaldes Bromvand og har i
mættet Tilstand Vægtfylden 1,02367 samt
indeholder i 1000 Dele 31 Dele B. En Blanding af
Vand med Overskud af B. udskiller ved
Afkøling Bromhydrat, Br2.10H2O. B. er
særlig letopløselig i Saltsyre; en Syre af Vægtfylde
1,153 opløser 40,1 gr B. I kem. Egenskaber staar
B. midt imellem Klor og Jod; det forener sig
direkte med Metaller og med fl. Metalloider,
virker i Nærværelse af Vand som
Iltningsmiddel og fremkalder stærke Brandsaar paa
Huden. Med Brint forener det sig først ved højere
Temp. til Brombrinte. B. anvendes som
Desinfektions- og Ætsmiddel i Medicinen, til
Fremstilling af Bromforbindelser,
Tjærefarvestoffer o. a. Det saakaldte Bromum
solidiftcatum
bestaar af Cylindre af fast, porøs
Infusoriejord, mættet med den tredobbelte Mængde B.,
og anvendes til Desinfektion, idet det ved
Ophængning under Loftet i det Rum, der skal
desinficeres, langsomt afgiver Bromdampe.
(O. C.). R. K.

Bromal, Tribromaldehyd, CBr3.COH, er den
til Kloral svarende Bromforbindelse og afledes
af Aldehyd derved, at 3 Brintatomer erstattes
af Brom. Det koger ved 172—173°, er flydende
endnu ved ÷ 20° og har Vægtfylden 3,34. Med
Vand danner det Bromalhydrat,
CBr3.C(OH)2, der er fast og smelter ved 53°.
(O. C.). R.-K.

Bromalhydrat, se Bromal.

Bromalin, Bromalium,
Bromoformin, Bromætylformin, er
Heksametylentetramin-Ætylbromid [(CH2)6N4]
C2H5Br og fremstilles af Heksametylentetramin
ved Behandling med en Opløsning af
Ætylbromid i Alkohol. B. danner farveløse Krystaller,
let opløselige i Vand; Opløsningen reagerer
alkalisk og smager saltagtig sødt. Det anvendes
i St f. Bromkalium ved Epilepsi og Neurasteni.
(O. C.). R. K.

Bromammonium, se Ammoniumbromid.

Bromargyrit, d. s. s. Bromsølv.

Bromarsen, se Arsenbromid.

Bromater, bromsure Salte, forholder
sig i Alm. som Kloraterne og krystalliserer i
Reglen godt; de fleste er opløselige i Vand,
Sølvsaltet dog kun i varmt Vand, næsten
uopløselige i koldt og Baryumsaltet tungtopløseligt.
B. giver ved Ophedning Ilt og Bromid; ved
Ophedning med brændbare Stoffer forpuffer de.
(O. C.). R. K.

Bromatografi (gr.), Beskrivelse af
Næringsmidlerne. Bromatologi, Lære om
Næringsmidlerne.

Bromberg [↱bråmbærk}, Regeringsdistrikt i
den nordøstlige Del af preuss. Prov. Posen, er
11451,8 km2 med (1910) 764180 Indb., hvoraf 57 %
Katolikker, 1 1/2 % Jøder og Resten
Protestanter; 1905 fandtes 723965 Indb., hvoraf 365337

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free