Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brizo, gr. Gudinde, der dyrkedes paa Øen Delos - Brjámslækur, en Præstegaard i det nordvestlige Island, ved Vatnsfjörður - Brjansk, By i Storerusland, Guv. Orel - Brjusov, Valérij Jakovlevitsch, russ. Digter og Kritiker, (1873- ) - br. m., Forkortelse for brevi manu (s. d.) - Broaag, se Aag og Broer (Træbroer, Jernbetonbroer og Jernbroer over fl. Aabninger) - Broach, se Barotsh - Broadhurst, Henry, eng. Politiker (1840-1911) - Broad Law, Bjerg i den nordøstlige Del af Hartfell i Sydskotlarid, 839 m højt - Broadstairs, By og Søbadested i England, Grevskabet Kent - Broadway (Bredgade), Hovedgaden i New York - Broadwood and Sons, Pianofortefabrik i London, anlagt 1732 - Broager, Landsby i Sønderjylland, ligger paa den c. 47 km2 store Halvø Broagerland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brjámslækur [↱brja.msla^ikør], en
Præstegaard i det nordvestlige Island, ved
Vatnsfjörður, en lille Fjord, der skærer sig ind i
Bredebugtens nordlige Kyst. I den senere Tid er B.
især blevet bekendt p. Gr. a. de mange smukke
Planteforsteninger, der her findes i en Kløft i
Nærheden. Disse Planteforsteninger, som
opdagedes først af den isl. Naturforsker, Eggert
Olafsson, 1753, er senere blevne undersøgte af
J. Steenstrup o. a. og beskrevne af Oswald
Heer. Her har man tydelige Beviser for, at
Island i den tertiære Tid har været bevokset
med Skove af Træsorter, der nu kun findes
meget sydligere, og Temp. har dengang omtr.
været den samme som nu i det nordlige Italien.
Det almindeligste Træ ved B. var dengang
Acer olopterix; men man har ogsaa fundet
Blade og Frugter af fl. a. Slægter, f. Eks. Sequoia,
Pinus, Betula, Alnus, Ulmus, Quercus, Juglans,
Rhamnus, Liriodendron og Vitis. Vatnsfjörður
er bekendt som Landingsstedet for en af
Islands første Opdagere, Hrafna-Flóki, der først
gav Island det nu brugte Navn. Flóki, der vilde
nedsætte sig paa Island, førte Kvæg med; da
var Fjorden fuld af Fisk, og Flóki og hans Folk
glemte at høste Hø af Iver for Fiskeriet, saa
Kvæget døde om Vinteren. Dalen inden for
Vatnsfjörður, der endnu er ubeboet, er meget
smuk, en Sø optager meget af Dalbunden, og
Søbredderne og Skrænterne er helt bevoksede
med Birkekrat.
Th. Th.
Brjansk, By i Storerusland, Guv. Orel, ved
den sejlbare Desna, Knudepunkt for
Jernbanerne Riga—Orel og Moskva—Kijev, har 18 Kirker,
et Arsenal og (1912) 28000 Indb. I B. findes
anselige Jernstøberier, Savmøller og
Hampvæverier. Handelen med Træ og Hamp er
betydelig, I Nærheden ligger en Geværfabrik med
Kanonstøberi og Klosteret Svinskoi med
Præsteseminarium.
G. Ht.
Brjusov [↱brjusåf], Valèrij
Jakovlevitsch, russ. Digter og Kritiker, f. 1873. B. er
udgaaet fra en dannet og intelligent
Købmandsfamilie i Moskva og har studeret ved denne
Bys Univ. 1894 debuterede han som Digter med
Samlingen »Russiske Symbolister« og har
senere udsendt adskillige Digtsamlinger, bl. hvilke
kan nævnes: Chefs d’œuvre (1895), Tertia
Vigilia (1900), Urbi et Orbi (1903), Stephanos
(1905) og »Skyggernes Spejl« (1909—12).
Desuden har han virket som Medarbejder ved
forsk. Tidsskrifter og som Udgiver f. Eks. af
»Breve fra og til Puschkin« (1903). B. hører
hjemme i Dekadenternes Rækker og har ogsaa,
særlig i sine første Digtsamlinger, givet slaaende
Prøver paa denne Digtergruppes mest
iøjnefaldende Fejl, dens Jagen efter Effekt og dens
Selvovervurdering. I sine senere Værker viser
han sig mere selvstændig. Som litterær
Kritiker hævder han Poesiens fuldstændige
Uafhængighed af alle Teorier og Regler. B. er
hovedsagelig Lyriker, men har dog ogsaa forsøgt
sig paa det dramatiske Omraade og som
Romanforfatter (»Sejrens Alter« i Tidsskr.
»Russkaja Mysl«, 1911—12).
H. C-e.
br. m., Forkortelse for brevi manu (s. d.).
Broaag, se Aag og Broer (Træbroer,
Jernbetonbroer og Jernbroer over fl. Aabninger).
Broach [brout∫], se Barotsh.
Broadhurst [↱brå.dhəst], Henry, eng.
Politiker (1840—1911), Søn af en Murersvend og selv
Murersvend indtil 1872; han svang sig op til at
være Leder mellem sine Standsfæller og blev
Sekretær for de forenede Fagforeninger i
England. 1875 blev han Sekretær for den
parlamentariske Kommission om Fagforeningernes
Forhold og valgtes 1880—92 til Underhuset. B. tog
vigtig Del i Forhandlingerne om Arbejdernes
Forsikring imod Ulykkestilfælde i Miner og
Fabrikker og havde Sæde i fl. Kommissioner
vedrørende Arbejderforhold. Endelig var han
1886 Understatssekretær i Indenrigsministeriet
under Gladstone’s Ministerium og blev den
første eng. Arbejder, som naaede en saadan
Stilling. Ved Parlamentsvalgene 1892 blev B.
fortrængt af en unionistisk Kandidat, men valgtes
igen 1894, om end i en anden Kreds, og
hævdede den indtil 1906. Han virkede særlig med
stor Iver for Ordning af Alderdomsforsørgelse.
E. E.
Broad Law [↱brå.d-↱£å.], Bjerg i den
nordøstlige Del af Hartfell i Sydskotland, 839 m
højt.
Broadstairs [brå.dstæəz], By og
Søbadested i England, Grevskabet Kent, ligger 3 km
NNØ. f. Ramsgate i Nærheden af North
Foreland-Odden og har tilligemed den nærliggende
Landsby St Peters (1911) 8929 Indb.
G. Ht.
Broadway [↱brå.dwei] (Bredgade),
Hovedgaden i New York.
Broadwood and Sons [↱brå.dwud-ən-↱sănz],
Pianofortefabrik i London, anlagt 1732 af en
indvandret Schweizer, Burkhard
Tschudi, hvis Harpsichords hurtig vandt stor
Udbredelse (i Windsor og Potsdam findes endnu
Eksemplarer af disse). Tschudi’s Associé og
Svigersøn, John Broadwood, indførte den
saakaldte »engelske Mekanik«, der imidlertid
kun er en videre Udvikling af den
Cristofori-Silbermann’ske (smlg. Klaver). John
Broadwood døde 1812; den senere Indehaver,
Henry Fowler Broadwood, der først
anvendte Jernrammer, døde 10. Juli 1893.
Fabrikken leverer aarlig 4000 Instrumenter.
S. L.
Broager, Landsby i Sønderjylland, ligger paa
den c. 47 km2 store Halvø Broagerland,
der skyder ud fra Halvøen Sundeved mod S.
mellem Bugterne Nybølnor og Vemmingbund
og kun ved en c. 2300 m bred Landtange staar
i Forbindelse med Sundeved; det temmelig
højtliggende, smukke Broagerland er meget tæt
befolket (c. 5000 Indb.), hvad der især skyldes den
talrige Arbejderstand, som er beskæftiget ved
de c. 30 Teglværker paa Vestkysten. Omtrent
midt paa Halvøen ligger Landsbyen (c. 1250
Indb.) med sin højtliggende gl. Kirke (fra c.
1200); denne er bygget i romansk Stil med
halvrund Korslutning og et mærkeligt bredt Taarn,
der vist opr. har været bestemt som to Taarne
(ligesom i Fjenneslev), men nu ender i to slanke
Spir, der kan ses langt borte. Paa
Kirkegaarden er der Mindesmærker for danske og preuss.
Soldater, faldne 1864.
H. W.
B. har ikke ringe Bet. for Forsvaret af
Stillingerne ved Dybbøl, hvad der viste sig saavel
1848 som 1864. Fra Halvøen trues nemlig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
