Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Union, europæisk - United Provinces Indien - Universitets - Jubilæets Danske Samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afgørelse ved Voldgift. Mest kendt er nu et
Skrift fra 1623 af Emeric Crucé, der var langt
forud for sin Tid (og derfor miskendt af den),
navnlig derved, at den Føderation, han
foreslog, skulde omfatte ogsaa de ikke kristne
Stater uden for Europa. De Planer, som Hertugen
af Sully i sine Memoirer med Urette tillagde
Henrik IV, forudsatte en fælles Krig mod
Spanien. Abbé de Saint-Pierre’s omfattende
»Forslag til en varig Fred«, der udkom 1712—16,
blev Grundlaget for Drøftelsen i det 18. Aarh.
Foruden de ovennævnte Forslag, hvis
Ophavsmænd alle er franske, fremsattes adskillige
andre, saaledes af William Penn (1693),
Montesquieu (1724), Jeremy Bentham (1789) og Kant
(1795). Napoleon den Store, som mod
Slutningen af sin Regering troede paa
Nødvendigheden af et fremtidigt europæisk Forbund,
erklærede 1815, at det havde været hans Maal at
udbygge un grand système fédératif européen.
Efter Verdenskrigen blev lignende Tanker for
en Del virkeliggjort ved Oprettelsen af
Folkenes Forbund og den faste Verdensdomstol i
Haag, hvilke Institutioner dog i deres
Virkeomraade ikke er begrænset til Europa alene.
Imidlertid har Krigens Følger siden ladet netop
de europæiske Landes indbyrdes Afhængighed
og Samhørighed især i økonomisk Henseende
træde tydeligere frem. Stærkest er efter Krigen
Nødvendigheden af en europæisk Samvirken
blevet hævdet af Østerrigeren Grev
Coudenhove-Kalergi, som 1922 indledte Agitationen for
et »Paneuropa«, og hvis utrættelige Arbejde
det i første Række skyldes, at den
fælleseuropæiske Idé paa faa Aar vandt saa meget
Fodfæste, at ledende Statsmænd begyndte at
beskæftige sig med den.
Sit Gennembrud som Genstand for Drøftelse
i praktisk Politik fik Tanken, da den franske
Udenrigsminister Aristide Briand i en Tale paa
Folkeforbundsforsamlingen i Genève den 5.
Septbr 1929 foreslog at tilvejebringe en Art
føderativ Forbindelse mellem Europas Lande
(une sorte de lien fédéral). Paa et Møde i
Genève den 9. s. M. blev det aftalt med de
europæiske Magters Førstedelegerede, at den
franske Udenrigsminister skulde udarbejde et
Memorandum til Forelæggelse for de
europæiske Landes Regeringer, hvis Svar derpaa
skulde drøftes under Folkeforbundets
Delegeretforsamling Septbr 1930. Dette Memorandum,
der overraktes de forskellige Regeringer 17.
Maj 1930, indeholdt et Udkast til en europæisk
Union, som skulde behandle fælleseuropæiske
Spørgsmaal, og hvis Opbygning i meget
mindede om Folkeforbundets Struktur. Det
foresloges saaledes at indføre en regelmæssigt
sammentrædende europæisk Konference,
bestaaende af Delegerede for alle Unionens
Medlemmer, at oprette et fast Sekretariat og at
nedsætte et udøvende Raad i Form af et staaende
politisk Udvalg, hvori ikke alle Medlemsstater
skulde have Sæde.
I deres Svar gav de 26 adspurgte europæiske
Magter Udtryk for vidt forskellige Synspunkter
over for og megen Kritik af den i det franske
Memorandum foreslaaede nye Organisation.
Italien og Tyskland hævdede saaledes
Nødvendigheden af en Revision af Fredstraktaterne
fra 1919—20. Storbritannien udtalte sig med
Tilbageholdenhed om Planens Realitet. Den
hollandske og andre Regeringer tog Afstand
fra Briand’s Tanke om at underordne de
økonomiske Spørgsmaal under de politiske, og
adskillige Lande, deriblandt Danmark, kritiserede
den foreslaaede Oprettelse af et udøvende
politisk Raad og et fast Sekretariat og fandt det
bedre foreløbig at nøjes med en periodisk
sammentrædende europæisk Konference. Alle
Regeringerne gav dog i Princippet Planen deres
Tilslutning og erklærede sig rede til en
nærmere Drøftelse af den. Svarene viste ogsaa
Enighed om at betone Hensynet til Folkenes
Forbund, som ikke burde lide Afbræk ved den
paatænkte nye europæiske Organisation. Flere
af de Spørgsmaal, hvis Løsning den foreslaaede
Union tænkes at skulle arbejde for, har i
øvrigt tidligere været behandlet inden for
Folkeforbundet paa Konferencer og i Traktater af
overvejende europæisk Tilsnit, se saaledes
Toldkonferencen (Suppl.) og
Udførselskonventionen (Suppl.). — (Litt.:
Oplysninger om de ældste Forslag findes i
Chr. L. Lange, Histoire de
l’internationalisme, I [til 1648] [Oslo 1919]. Hovedorganet
for Coudenhove-Kalergi’s Idéer er det af ham
udgivne Tidsskrift »Paneuropa« [Wien 1924 ff.].
Af hans Bøger kan nævnes »Kampf um
Paneuropa«, I-III [Wien 1928]).
G. R.
United Provinces, Indien. Universitetet i
Allahabad oprettedes 1887, 1916 oprettedes et
Hindu-Universitet i Benares, 1920 Universitetet
i Lakhnau, og et muhammedansk Universitet i
Aligahr, 1927 Universitetet i Agra, tilsammen
med (1925—26) 4782 Studenter, desuden findes
1 Ingeniørskole i Rurki, Landbrugsskole i
Khanpur, Industriskole og Lægeskole i Lakhnau,
Skoler for engelske Lærere i Allahabad, Lakhnau
og Agra, 852 højere Skoler med 121326 Elever,
1822 Folkeskoler med 1 Mill. Elever, 1937
Pigeskoler med 76355 Elever. Der er tvungen
Skolegang i 23 Kommuner. 4,9 % af den mandlige
og 0,5 % af den kvindelige Befolkning har nydt
Skoleundervisning. I U. P. er 13 % af
Arealet Skov, 12 % dyrket med Overrisling, 36 %
dyrket uden Vanding, 4 % Brakmark.
M. V.
* Universitets - Jubilæets Danske
Samfund, en Forening, som stiftedes 29. Novbr 1879
til Minde om Kjøbenhavns Universitets 400
Aarsfest s. A., og hvis Formaal det er at
varetage det danske Sprogs Interesser ved
Udgivelse af ældre dansk Litteratur og Arbejder om
dansk Sprog, dets Dialekter og Folkeminder.
Sjælen i dette Foretagende var fra først af
Professor G. Stephens, der virkede
utrættelig baade ved at hverve Medlemmer og yde
personlige Bidrag; han indtraadte i dets første
Bestyrelse, der bestaar af 7 indenbys
Medlemmer. Som Formand virkede først Etatsraad E.
Collin, der efterhaanden afløstes af Pastor
J. Kok, Geheimekonferensraad J. F.
Schlegel, Professor O. Jespersen, Professor
Ludv. Wimmer, Professor Vilh.
Andersen og siden 1924 af Professor Johs.
Brøndum-Nielsen. Ved Bidrag af Medlemmerne
(i Begyndelsen c. 65, efterhaanden stigende til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
