Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldgodtgørelse - Toldkonferencen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Toldgodtgørelse. Efter Lov 31. Marts 1928
ad § 37 kan der ved Reparation eller
Ombygning paa danske Værfter af danske eller
fremmede Skibe med Inventar og Maskiner for de
tü Reparationen anvendte Materialer og
Genstande af indenlandsk Oprindelse indrømmes
Værftet en Godtgørelse, svarende til Tolden af
Varerne i den Stand, hvori de leveres til Værftet.
Bestemmelserne om Tilbagebetaling af den
erlagte Told findes i øvrigt i §§ 35—38 i
Toldloven af 29. Marts 1924. En Oversigt over de
Bevillinger til T., der kan tilstaas i Henhold til
de anførte Lovbestemmelser, findes i »Samling
af Bestemmelser vedrørende Toldbehandling af
Varer« (Kbhvn. 1925).
Fr. T.
* Toldkonferencen i Genève. Den økonomiske
Verdenskonference udtalte i en af
Resolutionerne af 23. Maj 1927, at »en Tilbagevenden til
virkelig Frihed i den internationale Handel er
en af de første Betingelser for Verdens
Velfærd«, og at »Tiden nu er inde til at gøre
Ende paa Toldsatsernes Stigen og at arbejde
i den modsatte Retning«. Bestræbelserne for at
omsætte de af den økonomiske Konference
proklamerede Grundsætninger i Praksis satte først
Frugt i Konventionen af 8. Novbr 1927 om
Ophævelse af Ind- og Udførselsforbud og af
Ind- og Udførselsrestriktioner, hvilken
Konvention den 11. Juli 1928 blev suppleret dels
med en Overenskomst om Betingelserne for
dens Ikrafttræden, dels med to andre
Aftaler, den ene om Udførsel af Huder og
Skind, den anden om Ben, se
Udførselskonventionen, Suppl. For imidlertid at
skaffe bedre Vilkaar for en videre
Gennemførelse af den økonomiske Konferences
Resolutioner, navnlig ved at dæmme op for
Toldsatsernes Stigen, fremsatte den belgiske
Udenrigsminister Paul Hymans og den britiske
Handelsminister Graham paa Folkeforbundets
Delegeretforsamling i Septbr 1929 Tanken om
en midlertidig Toldvaabenhvile, og efter
Forhandling i Forsamlingens 2. Hovedudvalg
vedtoges paa Grundlag af den tyske Rigsdagsmand
Breitscheid’s Beretning en fransk-engelsk-belgisk
Resolution, der anbefalede en Overenskomst om,
at Staterne »for et Tidsrum paa to eller tre Aar«
ikke maatte forhøje deres dagældende
Beskyttelsestold eller indføre ny. Da det viste sig, at
et stort Antal Lande var rede til at deltage i
en Drøftelse herom, indbød
Folkeforbundsraadet alle Magter til at sende Repræsentanter
til en Konference i Genève til Forhandling om
en Toldfred (trève douanière, tariff truce,
Zollwaffenstillstand). Konferencen, der under
Forsæde af Grev Carl Moltke varede fra 17. Febr
til 24. Marts 1930, talte Delegerede for 26
europæiske Magter, d. v. s. alle Stater i Europa
undtagen Sovjetforbundet, Island og Albanien;
desuden deltog Delegerede for tre
ikke-europæiske Lande (Japan, Columbia og Peru),
hvorhos Nordamerikas Forenede Stater og seks
andre oversøiske Magter sendte Repræsentanter
for at følge Forhandlingerne.
Folkeforbundets økonomiske Udvalg havde
udarbejdet et Traktatudkast, hvis Hovedpunkt
var Forpligtelsen til ikke at forhøje Tolden
eller andre Ind- og Udførseisafgifter paa Varer
fra de andre kontraherende Magter og ikke at
lægge Told paa hidtil toldfri Varer. Om end
Konferencens Flertal udtalte sig for en
Toldfred som den foreslaaede, rejstes der mange
Indvendinger imod Udkastet, og baade Italien
og Frankrig gik aabent imod det. Det lykkedes
dog at opnaa Enighed paa andet Grundlag, og
24. Marts 1930 vedtog Konferencen en
international Overenskomst, der har Betegnelsen
»Handelskonvention«.
Ved denne Konvention gøres paa
Italiens Forslag gældende tosidede
Handelstrak-tater uopsigelige i et Aar (til 1. Apr. 1931).
De Lande, hvis Toldsatser ikke eller kun i
ringe Omfang er bundne ved Traktat (Danmark,
Holland, Norge, Portugal og Storbritannien),
forpligter sig dernæst til ikke at forhøje
bestaaende Beskyttelsestold eller indføre ny
saadan Told. Fiskaltold kan derimod forhøjes
eller indføres, men den Magt, som mener sine
Interesser alvorligt skadet derved, har i saa
Fald Ret til straks at opsige Konventionen med
en Maaneds Varsel. De Lande derimod, hvis
Toldpolitik hviler paa Tariftraktater, kan om
fornødent forhøje deres Toldsatser, men den
Stat, som mener sine Interesser alvorligt skadet
ved Forhøjelsen, kan i dette Tilfælde inden to
Maaneder, efter at have faaet Meddelelse om
Toldforhøjelsen begære Forhandling med det
toldforhøjende Land, og hvis denne
Forhandling ikke har ført til noget Resultat inden to
Maaneder efter Fremsættelsen af Begæringen
derom, har den skadelidte Stat Ret til at
opsige Konventionen enten over for alle de
deltagende Magter eller alene over for det Land,
der har forhøjet Tolden. Endvidere fastsætter
Konventionen, at Tariflande skal underrette de
andre kontraherende Magter om eventuelle
Toldforhøjelser, om muligt 20 Dage inden deres
Ikrafttræden. Endelig indeholder den en Række
Bestemmelser om Forholdet til tosidede
Handelstraktater, om Konventionens Ratifikation,
der skal ske inden 1. Novbr 1930, om dens
stiltiende Fornyelse for 6 Maaneder ad Gangen,
om andre Magters Tiltræden, om Opsigelse
m. m. Konventionen, der suppleres af en
Protokol med forklarende Bestemmelser, træder i
Kraft paa et Tidspunkt, som fastsættes af en
Konference i Novbr 1930. Hidtil er
Konventionen undertegnet af 18 Stater, deriblandt de
nordiske Lande og de europæiske Stormagter.
Som nævnt udelukker denne Overenskomst
ikke, at Tariflande forhøjer deres
Beskyttelsestold, men den forhøjende Magt er i saa Fald
i Overensstemmelse med en fra fransk Side
fremsat Tanke forpligtet til paa Anmodning
derom at forhandle med de Lande, som
Toldforhøjelsen skader, og, hvis Forhandlingen
ender resultatløst, udsat for, at Konventionen
opsiges. Et Fortrin er det, at det, bl. a. ved
dansk Medvirken, lykkedes at fjerne alle
Forbehold om at undtage bestemte Varer
(Landbrugsprodukter) fra Konventionens Regler.
Ligesom Konferencen for første Gang havde
samlet et stort Antal Toldministre, er
Konventionen den første almindelige internationale
Handelstraktat, der hidtil er sluttet. Den har i
høj Grad bidraget til at internationalisere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
