- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
1002

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sykkylven - Syller - Sylvestren - Sym - symmetrisk Trimetylbenzol - Symons, A. - Symposiarch - Sympus - Syncefalus - Syngende Flammer - Syn og Skøn - Synsceller - Süntel - Syracusa - Syrerest - Syrevækker - Syrien - Syriske Nødder - Syrjænernes autonome Omraade - Syrmien - Syrning - Syrunbulyk-Bjergene - Sysitier - Syssertskit - Süssmayer, Franz Xaver - Systole - Syverma-Bjergene - Syzran - Szabo, Dezsó - Szabo, István

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sykkylven, Herred. Antagen Formue 1927
var 4575386 Kr. og Indtægt 1088499 Kr.
M. H.

Syller, se Vævning.

Sylvestren, se Terpener.

Sym, se Jenissei.

symmetrisk Trimetylbenzol, d. s. s.
Mesitylen.

Symons, A. I de senere Aar har han
foruden sin Bog Studies in Elizabethan Drama
(1920) ogsaa skrevet en Bog om Charles
Baudelaire
(1921), hvem han desuden har oversat i
Translations from Charles Baudelaire (1925).
E. B.

Symposiarch, se Gæstebud.

Sympus, se Misfoster.

Syncefalus, se Misfoster.

Syngende Flammer, se Lyd, S. 136.

Syn og Skøn. Under den nu indførte
midlertidige Ordning af den norske Civilproces
bliver der ikke udnævnt Lagdommere. Overskøn
over et retsligt Skøn hører derfor under
Herreds- og Byretten; dog kan det ikke bestyres
af den samme Dommer, som bestyrede
Underskønnet. Fylkesmanden opnævner en Dommer
eller anden Jurist som Bestyrer.
K. Ø.

* Synsceller er Navnet paa de for
Synsorganerne ejendommelige Sanseceller; i
Hvirveldyrøjet er det saaledes Nethindens Stav- og
Tapceller. I Almindelighed har de Form som
langstrakte, smalle Celler, hvis ydre Ende er
omdannet til en særlig Stavdel, gennem hvilken
Lyspaavirkningen maa anses for at virke.
R. H. S.

Süntel, se Preussen, S. 532.

Syracusa, (1925) 182003 Indb.

Syrerest, se enbasisk.

* Syrevækker er en Kultur af gode
Mælkesyrebakterier, som af Mejerierne bruges til at
indlede Flødens Syrning. Tidligere fremstilledes
S. af hvert Mejeri for sig, men leveres nu i
Reglen af bakteriologiske Laboratorier.
A. M. S.

Syrien. Det franske Mandatomraade bestaar
af 4 Territorier (états), nemlig: S. med (1926)
1120792 Indb., Libanon med 597789 Indb.,
Alaouite med 277948 Indb. og Djebel Druze med
50328 Indb. Der er 1,5 Mill. Muhammedanere,
hvoraf 1,1 Mill. Sunnitter, 227930 Alaniter, 86125
Druser, 14882 Ismaeliter. 0,5 Mill. er kristne,
hvoraf 186676 Maroniter, 66762 katolske med
græsk Ritus, 7305 med armenisk Ritus, 151326
ortodokse, 28885 armeniske kristne, 8887
Protestanter. Jødernes Antal er 16526. Der findes
1927 552 Folkeskoler med 38873 Elever, 5
Lyceer for Drenge, 2 Mellemskoler for Drenge og
3 for Piger. I Damaskus findes et Universitet
med et medicinsk og et juridisk Fakultet samt
et fransk og et amerikansk Universitet. Endelig
findes em Del private Skoler med tilsammen
86848 Elever. Statens Udgifter var 1925 8,8 Mill.
syriske Pund (1 Pund = 20 fr.), Indtægterne
12,0 Mill. Pund. Af Hvede produceredes 1926
372780 t, af Byg 235622 t, af Majs 98890 t, Oliven
85081 t. Desuden dyrkes Sesam samt lidt Havre
og Bomuld, ligesom der avles noget Silke.
Indførselen havde 1926 en Værdi af 63,4 Mill. Pund,
Udførselen 27,2 Mill. Pund. Der udføres Bomuld,
Uld, levende Kvæg, Silke og Frugt. 1926 indgik
i Havnen 1616 Skibe med 3,2 Mill. t. Der findes
(1926) 1842 km første Klasses Landeveje, 787
km Jernbane.
M. V.

Syriske Nødder, se Pistacia.

* Syrjænernes autonome Omraade
(autonome Komi-Omraade) omfatter hele den
nordøstlige Del af europæisk Rusland. S.
begrænses mod Nord af Ishavet og Karahavet, mod
Øst af Uralbjergene til den saakaldte
Uralregion, mod Syd dels af den nævnte Region, dels
af Guvernementet Vjatka og mod Vest af
Guvernementerne Severo-Dvinsk og Archangelsk. Den
nordlige Del tilhører saaledes Tundraregionen,
medens i den sydlige 81 % af Arealet eller c.
29 Mill. ha optages af Skov. Arealet er 434149
km2 med 207208 Indb. (1926) eller 0,5 pr. km2.
Befolkningen bestaar af 92 % Komier (eller
Syrjæner), 6 % Russere og 2 % Samojeder. De
vigtigste Erhverv er Jagt og Rensdyravl. Det
vigtigste Jagtdyr er Egernet (2 Mill. Skind i
1924). Af Rensdyr fandtes 1924 c. 500000 Stkr.
eller 80 % af hele Sovjetunionens Rensdyr. —
S. er et autonomt Omraade under R. S. F. S. R. og
oprettedes i 1921. Hovedstaden Ust-Syssolsk ved
Vichegdas Sammenløb med Syssola har c. 5000
Indb. (1926), den anlagdes i 1780.
W. P.

Syrmien. Syrmien kom (1918) ved
Oprettelsen af den jugoslaviske Stat ind under denne.
M. V.

* Syrning er en af Mælkesyrebakterier
foraarsaget Omdannelse af Mælkens eller Flødens
Mælkesukker til Mælkesyre under planmæssig
Ledelse. S. giver det fremstillede Smør en
aromatisk Smag. Oprindeligt benyttedes
Selvsyrning, men siden først i 1890’erne er man
kommet ind paa Brugen af Syrevækker (s. d.).
A. M. S.

Syrunbulyk-Bjergene, se In Shan.

Sysitier, se Gæstebud.

Syssertskit, se Osmium.

* Süssmayer [’zy.s-], Franz Xaver
(1766—1803), østrigsk Musiker, Elev af Salieri og
Mozart og Operakapelmester i Wien; produktiv
Komponist navnlig af Operaer, men særlig
bekendt ved sit nære Forhold til Mozart og som
den, der (hovedsagelig paa Grundlag af Mozart’s
Udkast eller Meddelelser) fuldførte det berømte
Requiem.
W. B.

Systole, se (ogsaa) Hjerte, S. 542.

Syverma-Bjergene, se Jenisseisk.

Syzran, (1927) 50293 Indb.

* Szabo [’såbo], Dezsó, ungarsk Forfatter,
f. 6. Juli 1879, studerede først Sprog, men gik
saa helt over til Litteraturen. Hans store Roman
»Az elsodort falu« (Den bortskyllede By, 1919)
er en af den nyere ungarske Litteraturs
betydeligste Prosaskildringer. Den skildrer med
Verdenskrigen som Baggrund det ungarske Folks
og Samfunds Brister. S. er i Besiddelse af stor
Fantasi og en god Fremstillingsevne.

* Szabo [’såbo], István, ungarsk
Bondefører, f. 1863, d. 1924, var oprindelig
Landarbejder, blev senere Fører for
Smaabøndernes politiske Parti, der 1921 forenede sig med
Bethlen’s Borgerparti. Minister fra 1918 til sin
Død (med en Afbrydelse i den bolsjevistiske
Periode), i den længste Tid
Landbrugsminister, Ophavsmand til den ungarske
Landboreform 1920.
H. J-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/1032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free