Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Skovbrug) - Sverige (Søværn) - Sverige (Teater) - Svie - Swieciany - Swiecie - Swietochowski - Svikmølle - Svilaja - Svin - Swindon - Swine - Svinefjeder - Swinemünde - Svingflag - Svingningsenergi - Svingningskreds - Svingningstid - Svinninge - Svinoy - Svinsbjerg - Swinton - Swinton, James Rannie - Swinton and Pendlebury - Svitavy - Swoboda, Eduard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den omtalte Lovgivning er særdeles
omfangsrig og har siden 1903 udviklet sig gennem flere
Stadier til den nugældende Skogsvårdslov af
1923, der omfatter de private Skove i største
Delen af Landet. Loven skal fremme Skovenes
rette Udnyttelse og forhindre Skovødelæggelser,
men maa dog ikke være nogen Hindring for
rationel Forvandling af Skov til Ager eller Eng.
I Stedet for at lade Staten direkte føre Kontrol
med Lovens Overholdelse har man lagt Sagen
i Befolkningens egne Hænder, idet der i hvert
Amt nedsættes en Skogsvårdsstyrelse paa 3
Medlemmer, som bistaas af en gageret, forstligt
fuldstændig uddannet Mand (länsjägmästaren),
under hvem forskellig Medhjælp sorterer.
Omkostningerne ved Ordningen bæres for
største Delen af de betydelige Midler, der
indkommer gennem den saakaldte
Skogsvårdsafgift, der svares af alt det Træ, som udføres af
Landet (undtaget Lapmarkerne m. m.).
Til Raadighed for Skogsförsöksanstalten og
Skogshögskolan er stillet fortrinligt indrettede
Bygninger, et stort Personale og adskillige
Skovdistrikter. Fra 1900—1928 er Statstilskudene
til Undervisning og det private Skovbrugs
Fremme tidoblet. Dertil kommer de tilsvarende
hastigt voksende Bevillinger til den 1902
oprettede Skogsförsöksanstalt.
Indsatsen har altsaa været betydelig, men har
formentlig svaret Regning. I det mindste maa
Sverige i Øjeblikket regnes for et af de ledende
Lande paa Skovbrugsforskningens Omraader,
mest maaske med Hensyn til
Jordbundsbiologien.
Søværn.
Siden 1924 er Flaaden bleven forøget med 2
Jagere paa hver 1050 t armeret med 3—12 cm
og 2—4 cm Kanoner, 2—53 cm
Torpedoapparater; Fart 35 Knob samt 3 Ubaade paa
700—850 t Størrelse, et Hangarskib paa 4800 t, der
skal kunne føre 8 Flyvebaade, er under
Bygning, Aarlig Budget (1930—31) c. 45 Mill. Kr.
C. B-h.
Teater.
Følgerne af den økonomiske Krise,
hvormed A. Ranfts Teateræra sluttede, er nu
et overstaaet Stadium i Stockholm. Af
Skuespil, der vandt Ry over Norden, er i de senere
Aar fremkommet Hj. Bergman’s Nutidskomedie
»Swedenhielms« og Per Lagerkvist’s »Han, som
fick lefva om sitt lif«, der prædiker beskeden
Menneskelighed. Skuespilkunsten i Stockholm
præges i væsentlig Grad af »Oscarsteatern«, der
opretholder Traditionerne fra den nedbrændte
»Svenska teatern«, med et Repertoire
bestaaende af Lystspil, klassiske og moderne
Komedier. Det ledes af to af Sveriges betydeligste
Skuespillere Fru Pauline Brunius (f. 1881) og
Gösta Ekman (f. 1890); den sidste gav med stort
Held Gæsteroller paa Dagmarteatret i
Efteraaret 1929. Et interessant Forsøg var (1926—27)
paa »Koncerthuset« at opføre store klassiske
Folkeforestillinger for meget billige Priser
under Instruktør Per Lindberg’s Ledelse, men det
maatte ophøre af økonomiske Grunde. Sansen
for Operetter, der nu har deres Hjemsted paa
»Vasateatern«, er formentlig gaaet tilbage, og
Smaascenerne, »Komediteater« og
»Blancheteater«, har med Held givet betydelige Arbejder
mellem et Repertoire af lette Lystspil. Karl
Gerhard og Ernst Rolf er Revyernes Førstemænd.
Sommerteatret i Djurgården brændte 1929 og
genopføres ikke. — En international
Seværdighed af første Rang har Stockholm fra 1922 faaet
i det teaterhistoriske Museum,
som Agne Beijer har indrettet i det tidligere
Hofteater paa Drottningholm (oprettet 1753,
brændt 1762, genrejst 1766), hvis Interiører og
Dekorationer fra Gustaf III’s Tid er
fuldkommen bevaret.
R. N.
Svie, Rettelse, Linie 14: 1. April læs: 18.
April
Swieciany, (1928) 8612 Indb.
Swiecie, (1928) 10611 Indb.
Swietochowski, læs: Swiçtochowski
Svikmølle, tysk Zweickmühle, er en kort,
faststaaende, lodret Stang, paa hvis øverste
Ende der omkring en Tap er anbragt et
drejeligt, vandretliggende Bjælkekryds. S. anbringes
i Hegn som Gennemgang for Mennesker, men
for at forhindre Dyrenes Passage. Overført
bruges Udtrykket »at komme i S.«, at komme
i Knibe ligesom i en Svingdør. I Kortspil
betegner S. det Forhold, at 2 Makkere hver han
en Renonce og vekselvis spiller op til denne.
Svilaja, se Dalmatien.
Svin. Rettelse, S. 795, Sp. 1, i
Billedunderskriften: Porcu læs: Porcus
Swindon, (1927) 57150 Indb.
Swine, se Pommern, S. 390.
Svinefjeder, se Bajonet.
Swinemünde, (1927) 18352 Indb.
Svingflag, se Dagsignaler.
Svingningsenergi, se Svingninger, S.
809.
Svingningskreds, se Radiotelegrafi.
Svingningstid, se Svingninger S. 808.
Svinninge, Stationsby (i Holbæk Amt), havde
1925 691 Indb. 1926 er der opført en Teknisk
Skole (Tømrermester H. P. Hansen). S. A. er
der oprettet et frivilligt Brandkorps (12—14
Mand) og anskaffet Motorsprøjte og
Brand-Automobil.
M. S.
Svinoy, d. s. s. Svinø.
Svinsbjerg, Stationsby,
Nakskov—Kragenæs-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Swinton, (1927) 14460 Indb.
* Swinton [’swintən], James Rannie
(1816—88) var meget søgt som Portrætmaler.
Især mange af den fornemme Verdens kendte
Damer er forevigede ved hans Pensel: Lady
Claude Hamilton (Dublins Museum),
Hertuginden af Argyle, Prinsesse Mary etc. I Edinburghs
Galleri ses hans Portræt af Professor Wilson.
A. Hk.
Swinton and Pendlebury, (1927) 34750
Indb.
Svitavy, d. s. s. Zwittau.
* Swoboda [’svå-], Eduard, østerrigsk
Maler, f. 1814 i Wien, d. 1902 i Hallstadt. S.,
der gik paa Wiens Akademi (som han senere
blev Professor ved), udførte dekorative
Arbejder for Kirker (saaledes i den tyske Kirke i
Schemnitz i Ungarn), Landskaber, Portrætter
(flere Kejserbilleder) og Genrestykker; hans
Va banque kom til Museet i Wien. — 2) Sønnen
Rudolf (den yngre), f. 1859 i Wien, d. 1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
