- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
918

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rotary International - Rotationsenergi - Rotei - Rotenhaan - Roth, Christoph - Rothaargebirge - Rothe - Rothenturmpasset - Rotherham - Rothermere Press, The - Rothwell - Rotor - Rotorua - Rottbøll, Christian Michael - Rottel - Rottenburg - Rotterdam - Rottnen - Rouault, Georges - Roubaix - Roucouyennes - Rouen - Rouenneries - Rouget, Georges - Rouhialankoski - Rousay - Roussel, K. Xavier - Routevare - Rovato - Rovde - Rovereto - Rovigo - Rowly Regis - Rovno - Rovsing, N. T. - Rovsø - Royal - Royan - Roye - Royton - Rozendaal - Rozkosny, J. - Rozycki, Ludomir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

service above self og he profits most, who
serves best
.

For hver By kan kun én Repræsentant for
hver Branche (classification) blive Medlem, og
der er Mødepligt til det ugentlige Møde.
Klubbernes Bestyrelse veksler hvert Aar, og
Klubberne samles i Distrikter, (hvert Land o. lign.)
urider en district governor.
Centraladministrationen for R. I. er stadig i Chicago. Hvert Aar
holdes der en stor Convention med Deltagelse
fra hele Verden, og her vælges den
internationale Bestyrelse og Præsident for næste Aar.
Ivar Jantzen.

Rotationsenergi, se Inertimoment.

Rotei, d. s. s. Rotti.

Rotenhaan, d. s. s. Roothaan, J. P.

* Roth, Christoph, tysk Billedhugger, f.
1840 i Nürnberg, d. 22. Marts 1903 i München.
Uddannet i München sluttede han sig til
Berlineren Begas’ maleriske Retning og udstillede
en Række livfulde Buster. Hans Gruppe »I
Døden« kom til Museet i Zürich. R., selv en dygtig
Anatom, udførte gode Atletbilleder til Brug ved
kunstnerisk-anatomisk Undervisning.
A. Hk.

Rothaargebirge, se Preussen, S. 531 og
Westfalen.

Rothe, Slægten. Hofmarskalk, Kammerherre
W. C. R. død 1926. Konservator Eigil R. død
1929.
P. B. G.

Rothenturmpasset, se Verdenskrigen.
S. 811.

Rotherham, (1927) 72040 Indb.

Rothermere Press, The, se England,
Presse (Suppl.),

Rothwell (1927) 4776 Indb.

Rotor, se elektriske Maskiner, S. 931.

Rotorua, se New Zealand, S. 894.

* Rottbøll, Christian Michael, dansk
Politiker (1854—1928), født paa Børglumkloster,
som hans Fader ejede, og som han selv overtog
1910 efter 1894-1910 at have ejet
Afbyggergaarden Christiansdal. Han var Medlem af
Landstinget 1894—1920, tilhørte det
forhandlingsvenlige Højre og fulgte fra 1899 de otte, senere de
frikonservative, i hvis Gruppe han sammen med
Grev M. Frijs indtog en ledende Stilling.
1907—13 var han Medlem af Finansudvalget og
indtraadte 1916 som det konservative Folkepartis
Kontrolminister i Ministeriet Zahle; da han Juni
1917 nægtede at følge Partiets Paalæg om at
udtræde af Ministeriet, blev han ekskluderet og
stod de sidste Aar i Valggruppe med Venstre.
P. E.

Rottel, d. s. s. Rotolo.

Rottenburg, (1925) 8000 Indb.

Rotterdam har (1924) 536838 Indb.
Overfartsstedet Hoek van Holland regnes siden 1914
til R. 1914—20 opførtes et nyt Raadhus ved
Coolsingel. I Taarnet findes et Klokkespil med
49 Klokker af usædvanlig Klangskønhed. Paa
Sydsiden af Haringvliet opførtes 1916—19 det
nye Søfartsmuseum (Nationaal Technisch
Scheepvaartkundig Museum) stiftet ved privat
Indsamling. Et Stadsbibliotek med en værdifuld
Samling af Værker over Erasmus van
Rotterdam opførtes 1919—23 ved Nieuwe Markt. —
Syd for Waalhavnen ligger den 60 ha store
Lufthavn (Vliegterrein Waalhaven), som sammen
med Schiphol ved Amsterdam er Knudepunkt for
den vesteuropæiske Luftfart. — Selve Byen
udvider sig stærkt mod Syd og Vest med
Beboelseskvarterer. — Havnen blev 1924 anløbet af
10085 Søskibe paa ialt 15089293 Nettotons.
M. H-n.

Rottnen, se Småland.

* Rouault [rwo], Georges, fransk Maler,
f. 27. Maj 1871 i Paris. R., som udstillede paa
Salon des indépendants fra 1905, vakte Opsigt
ved sin Fremstilling af nøgne Kvinder,
uskaansom i dens Afsløring af raa Sensualisme og
Last; i Pagt med en Lautrec’s eller en Guy’s Syn,
men bitrere pessimistisk og hensynsløsere,
ogsaa i Farvernes dybe Kraft. R. har endvidere
malet store Landskaber, Figurfremstillinger fra
Retslivet (Advokater, Dommere etc.) m. m. I
Tate-Galleriet i London Le repas (1900). I den
Rump’ske Samling i Kunstmuseet i Kjøbenhavn
ses »Dommerne« og »Liggende Model«.
A. Hk.

Roubaix, 117209 Indb. (1926).

Roucouyennes, d. s. s. Oyana.

Rouen har 122898 Indb. (1926).
Arrondissementet R., 1896 km2 med 377731 Indb. (1926),
deles i 20 Kantoner og 221 Kommuner. Væksten
skyldes bl. a., at R. og de øvrige tilbageværende
Arrondissementer har delt de i 1926 nedlagte
Arrondissementer (Neufchâtel og Yvetot).
W. P.

Rouenneries, se Rouen.

* Rouget [ru’зæ], Georges, fransk Maler,
f. 1784 i Paris, d. 1869 sammesteds. R., Elev af
David, var en i Datiden højt anset Maler, hvis
historiske og mytologiske Værker fandt Vej til
Kirker og Museer (flere i Versailles’ Galleri).
Han malede ogsaa mange Portrætter,
hvoriblandt M. de Cailleux og M. Mollien kom til
Louvre.
A. Hk.

Rouhialankoski, se Vuoksi.

Rousay, se Orkn-Øerne.

* Roussel [ru’sæl], K. Xavier, fransk
Maler, f. 1866 (efter andre 12. Decbr 1867) i
Lorry-les-Metz (Lorraine). R., der sluttede sig til
Pointillisterne, har gjort sig det dekorative og
arkadiske Landskab til Speciale. Paa en
Mængde af de »Uafhængiges« Saloner i Paris har
man atter og atter set hans mytologiske
Landskaber med Bacchus og Pluto, Fauner og
Nymfer. R. er ogsaa Raderer.
A. Hk.

Routevare, d. s. s. Ruoutevare.

Rovato, (1925) 9414 Indb.

Rovde, Herred. Antagen Formue (1927)
var 1722000 Kr. og Indtægt 235258 Kr.
M. H.

Rovereto, i tidligere østerrigsk Sydtirol, nu
Landskabet Venezia Tridentino (Provins Trento),
har 15983 Indb. (1921).
W. P.

Rovigo. 1) Provins i Norditalien, i
Landskabet Veneto, 300946 Indb. (1926) eller 169,9 pr.
km2. Provinsen deles i 2 Kredse. — 2)
Hovedstaden R. har 14702 Indb. (1921).
W. P.

Rowly Regis, (1927) 42690 Indb.

Rovno, se Verdenskrigen, S. 791.

Rovsing, N. T., d. 14. Jan. 1927.

Rovsø, Herred, havde (1925) 4377 Indb.

Royal, d. s. s. Røjel.

Royan, (1926) 10388 Indb.

Roye, (1926) 5309 Indb.

Royton, (1927) 17020 Indb.

Rozendaal, d. s. s. Roosendaal.

Rozkosny, J., død 1913 i Prag.

* Rozycki [rå’zitski], Ludomir, polsk
Komponist, f. 1883 i Warszawa, har studeret der
og i Tyskland (bl. a. hos Humperdinck); han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0946.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free