Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rapskageforgiftning - Raritan - Rarotonga - Ras Addar - Raschi - Ras Daschan - Rases - Rasgrad - Ras Hafun - Rašin, Alois - Raskan Darja - Rask Mølle - Rask-Ørsted Fondet - Rasmussen, A. H. M. - Rasmussen, Emil - Rasmussen, Lauritz - Rasmussen, N. J. D. V. - Rasmussen, Steen Eiler - Rasmussen, W. R. - Rasova - Rass - Rastatt - Ratack-Gruppen - Rathenow - Rathjul - Rathkeale - Rathmines - Rathsack, Svend - Ratibor - Ratingen - Rationering - Ratka - Ratlam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pulverisere Stykker af disse, udrøre Pulveret i
lunkent Vand, Sennepsolien vil da snart røbe sig
ved sin Lugt.
A. M. S.
Raritan, (1920) 4457 Indb.
* Rarotonga, den største af de
new-zealandske Cook Øer med (1926) 3936 Indb.,
Station for traadløs Telegrafi.
M. V.
Ras Addar, d. s. s. Bon.
Raschi, d. s. s. Rashi.
Ras Daschan, se Abessinien.
Rases, d. s. s. Razi.
Rasgrad, d. s. s. Razgrad.
Ras Hafun, se Somali-Landet.
* Rašin [’ra∫in], Alois, tschekkoslovakisk
Politiker, f. 18. Oktbr 1867, myrdet 18. Febr
1923, var under det østerrigske Herredømme
Talsmand for det »ungtschekkiske« Parti baade i
den bøhmiske Landdag og i det østerrigske
Deputeretkammer, blev 1916 dødsdømt for
Højforræderi, men 1917 benaadet, virkede indtil 6.
Juli 1919 og atter fra Oktbr 1922 med
Dygtighed som den nye tschekkoslovakiske Stats
Finansminister.
H. J-n.
Raskan Darja, se Tarim.
Rask Mølle, Stationsby,
Horsens—Thyregod-Banen, 245 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
* Rask-Ørsted Fondet, Danmarks
internationale videnskabelige Fond, oprettet af Staten
ved Lov af 14. Oktbr. 1919 til Støtte for dansk
Videnskab i Forbindelse med mellemfolkelig
Forskning. Fondets Kapital bestaar af 5 %
rentebærende Statsobligationer til Beløb 5 Mill. Kr.
Bestyrelsen bestaar af en Komité paa 21
Medlemmer, valgt paa 4 Aar, af:
Undervisningsministeriet (2), Rigsdagen (8), Videnskabernes
Selskab (2), Universitetets Lærerforsamling (6),
Polyteknisk Læreanstalt (1), Landbohøjskolen
(1) og Carlsbergfondets Direktion (1). Komitéen
raader over den aarlige Rente af Fondets Kapital,
og hvad der ikke disponeres over i det enkelte
Aar, henlægges til et Reservefond for Fondets
Drift. Over Renterne af Reservefondet raades
af Komitéen, over Reservefondet kan der kun
raades med Samtykke af
Undervisningsministeren og over Grundfondet kun ved Lov. Om
Fondets Virksomhed udgives der aarligt en
Beretning til Undervisningsministeriet og til
Rigsdagen. Tanken om Oprettelsen af saadanne
videnskabelige Fond i Norden, blev fremsat af
Professor Frederik Stang (s. d.) paa det
nordiske interparlamentariske Møde i Oslo
1917, hvor han holdt et Foredrag om Norden
som Centralsted for international Videnskab. I
Norge oprettedes i 1919 »Statens videnskabelige
Forskningsfond« med en Kapital paa 3 Mill.
Kr. I Sverige førte Arbejdet ikke til noget
Resultat.
P. R.
Rasmussen, A. H. M., afgik som Direktør for
Maskinistundervisningen ved opnaaet
Aldersgrænse 1925.
C. B-h.
Rasmussen, Emil. Senere Bøger: »Paa
flygtende Fod«, »Mens Stormene gaar«, »Den
hvide Ørn«, »For Guds Ansigt«, »Madonna fra
Positano«.
J. Cl.
* Rasmussen, Lauritz, dansk Politiker, f.
ved Fredericia 22. Novbr 1862, uddannedes som
Typograf og var 1898—1918 Redaktør af
»Horsens Social-Demokrat«, 1906—10 og fra 1913
Medlem af Folketinget, hvor han 1917 blev
Socialdemokraternes Finanslovordfører. 1918—24
var han Direktør for de kgl.
Døvstummeanstalter og Statsrevisor, 1924—26 Forsvarsminister i
det første Ministerium Stauning, fra 1929 i det
andet. I sidstnævnte Egenskab har han forelagt
Forslaget om Hærens og Flaadens Ophævelse og
Erstatning af et Vagtværn og en Statsmarine.
P. E.
Rasmussen, N. J. D. V., f. 31. Juli (ikke 31.
Apr.), har i 1925 udgivet »Mellemskolebarnet«.
H. A. S.
* Rasmussen, Steen Eiler, dansk
Arkitekt, f. 9. Febr. 1898 i Kjøbenhavn, Medlem af
Akademiraadet fra 1922. Lektor i
Byplanlægning ved Akademiet fra 1924; Redaktør af
»Architekten« fra 1927. Har særlig beskæftiget sig
med Byplaner, har sammen med Arkitekt Knud
H. Christiansen for Ministeriet for offentlige
Arbejder udarbejdet Planen til en By ved
Hirtshals 1919-23.
C. B-r.
Rasmussen, W. R. Et stort Arbejde var den
arkitektoniske Udsmykning af Tønsberg
Sjømandsskole, 12 frontalt holdte
Vindues-Karyatider, som paa en vellykket Maade slutter sig til
Bygningen. I 1926 vandt R. den endelige
Konkurrence om Eidsvoldsmonumentet for Oslo.
Motivet var en høj, massiv Søjle med
horizontale Baand, som skildrer Norges Historie. Det
hele kronet af en Løve, og ved Foden af Søjlen
fire Ulve. Den endelige Udformning og
Placering af Monumentet er endnu ikke bestemt.
Modelleringen er under Udførelse.
S. W.
Rasova, se Verdenskrigen, S. 812,
Sp. 2.
Rass, d. s. s. Rask.
Rastatt har (1925) 14003 Indb. Amtsstad i
Landskommissariatdistriktet Karlsruhe.
1917—18 Genstand for flere franske Luftangreb.
M. H-n.
Ratack-Gruppen, se Marshall-Øerne.
Rathenow, (1925) 27588 Indb.
Rathjul, se Haandhjul.
Rathkeale, (1926) 1550 Indb.
Rathmines, (1926) 39984 Indb.
* Rathsack, Svend, Billedhugger, f. 8.
Septbr. 1885 i Fredericia. I Malerlære, Elev af
Teknisk Skole og derefter af Akademiets
Malerklasser med Afgang herfra 1907. Fik 1909
Lille Guldmedaille for Maleriet »Samson og
Dalila«. Ophørte at male 1913 og blev
Billedhugger. Har foretaget Rejser til Algier,
Frankrig, Java og Spanien, Har udstillet paa
Charlottenborg 1908—09 og 1911—12, paa Kunstnernes
Efteraarsudstilling 1909, 1915 og 1919, blev
Medlem af Frie Udstilling 1918. Hovedværker:
Manden (Kunstmuseet), Draperet Kvinde
(Kunstmuseet), Mindesmærke for Sømænd forlist
under Verdenskrigen (Langelinie), Adam (Aarhus).
J. St.
Ratibor, (1925) 40959 Indb.
Ratingen, (1927) 152881 Indb.
Rationering, se Verdenskrigen,
S. 896.
Ratka, se Tokayer Vin.
Ratlam har 85489 Indb. (1921), hvoraf 47972
Hinduer, 22871 Aandedyrkere, 9879
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
