Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pavestaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nærværende Institut for Bibelforskning
oprettedes først her 1909; til Instituttet knytter sig
et Museum og et stort Bibliotek. Siden 1917
har Bygningen ogsaa været Sæde for
Institutet for orientalske Studier.
III3. Palazzo dei Santi XII
Apostoli ligger Syd for Piazza Pilotta og
forannævnte III2 og grænser selv mod Syd
op til Kirken Santi Apostoli og Palazzo
Colonna. Paladset er i Virkeligheden Klostret til
ovennævnte Kirke og har været i Statens
Besiddelse og fundet Anvendelse som Sæde for
Korps- og Divisionskommandoen. I
Forbindelsesgangen mellem Kirken og Klostret findes et
Mindesmærke for Michelangelo, der blev
begravet her 20. Febr. 1564, og hvorfra hans Lig
senere hemmeligt førtes bort til Firenze.
Ill4. Palazzo annesso alla Chiesa
di San Andrea della Valle, d. v. s.
Paladset, der slutter sig til Kirken San Andrea
della Valle (denne Kirke er ikke indbefattet i
Traktaten). Den ret ubetydelige Bygning ligger
paa Piazza de Valle Syd for Corso Vittorio
Emanuelo og omfatter den nordlige Del af
Karreen mellem Via de Chiavure og Via del
Monte della Farina. (Paa Kortet til Artiklen
Rom, D 5).
III5. Palazzo annesso alla Chiesa
di San Carlo ai Catinari, et lille
Palads, der ifølge Traktatens Ordlyd hører til
Kirken San Carlo ai Catinari. Denne Kirke,
der dog ikke er indbefattet i Traktaten, ligger
ved Piazza Benedotto nær Via Arenula (Kortet
til Artiklen Rom D 6), og Paladset omfatter
Resten af det Kompleks, hvori Kirken ligger.
III6. Istituto archeologica. —
Istituto Orientale — Collegio
Lombardo — Collegio Russo. Disse fire
Institutioner ligger samlede i et Bygningskompleks
Øst for S. M. Maggiore (se II2) mellem Piazza
S. M. Maggiore og Via Napoleone III (Kortet
til Artiklen Rom I 6), herunder hører ogsaa
den til Hospital og Rekreationshjem
omdannede Kirke Sant Antonio Abbáte. Det er denne
Kirkes Kloster, der er indrettet til at rumme
Istituto archeologico og øvrige Institutioner,
eller, som dets fuldstændige Navn er: Pontificio
Istituto di Archeologia Cristianono. (det
pavelige Institut for kristen Arkæologi). Det er
først oprettet 1926 og ledes af Professor I. P.
Kirch.
III7. Palazzo di San Apollinare
ligger ved Kirken og Pladsen af samme Navn
kort Nord for den kendte Piazza Navona
(Kortet til Artiklen Rom D 4). For øvrigt bestaar
Paladset af to Bygningskomplekser, der lettest
angives ved, at det ene danner Østsiden, det
andet Sydsiden af Piazza San Agostini; de
forbindes ved en lukket Bro over Gaden ved
Hjørnet af Via de Pinacola. Den nordlige
Halvdel af det førstnævnte Kompleks bestaar
af Kirken San Apollinare, der her ifølge
Traktaten er indbefattet. Kirken stammer fra 1552,
men er ombygget af Fuga i 1750. I Gaarden til
den tilstødende Del af Paladset findes en
bekendt, prægtig Barokbrønd. Paladset tjener bl.
a. som en højere Læreanstalt for Præster
(Pontificio Seminario Romano) og Højskole for
Kirkemusik.
III8. Casa di esercisi per il Clero
in Santi Giovanni e Paolo (egentlig
Øvelseshus for Præsteskabet i Kirken Santi
Giovanni e Paolo). Klosterbygningr tilhørende
de skoløse Klerikere af det hellige Kors og
Kristi Lidelseskongregation (Passionisterne) og
beliggende paa Monte Celia i den sydlige Del
af Rom noget Syd for Colosseum (se Kortet til
Artiklen Rom G 8) og stødende op til Kirken
S. S. Giovanni e Paolo, der dog ikke er
indfattet i Omraadet; dette begrænses i øvrigt mod
Vest og Syd af henholdsvis Via Claudia og
Via di S. S. Giovanni e Paolo, mod Sydøst af
ovennævnte Kirke, mod Øst og Nord danner
Resterne af Grundmuren for Tempio di Claudio
Grænsen. Med disse antikke Murrester, der i
øvrigt ikke er særlig betydelige, fører dog
ogsaa i Fremtiden Ministeriet for offentlige
Arbejder Tilsyn. Bygningerne toges i Brug af
Passionisterne i 1868. Klostret indtager kun det
sydøstlige Hjørne af Arealet, desuden findes
lidt Haveanlæg, men det meste Jordtilliggende
(godt 3 1/2 ha) er Cæliushøjens nøgne
Klippegrund. (Litt.: Trattato e Concordato fra la
Santa Sede e L’Italia Ekstraordinær
Udgave af Gazzetta Ufficiale del Regno D’Italia
[Nr. 130, Rom 5. Juni 1929]).
W. P.
Vatikanbyen, Città del Vaticano, er den
romerske Bydel, hvor Vatikanet og
Peterskirken ligger. Ved Pave Pius XI’s Overenskomst
med det fascistiske Italien af 11. Febr. 1929
(se Lateranforliget, Suppl.) anerkendte
Italien ikke blot Pavestolens privatretlige
Ejendomsret, men ogsaa dens offentligretlige
Højhedsret over Vatikanbyen. Den saaledes
oprettede pavelige Stat omfatter Vatikanets Paladser
og Haver, Peterskirken og Peterspladsen,
hvilken sidste dog normalt skal være aaben for
Publikum og underkastet italiensk
Politimyndighed (Art. 3). Hele Omraadet udgør c. 44
ha. Endvidere bevarer eller erhverver
Pavestolen ifølge Laterantraktatens Artikler 13—16
Ejendomsretten til en Række uden for
Vatikanbyen liggende Kirker og Paladser, deriblandt
de store Patriarkalkatedraler San Giovanni in
Laterano med Lateranpaladset, Santa Maria
Maggiore og San Paolo, Palæet og Villa
Barberini i Castel Gandolfo ved Albanersøen,
Palazzo della Cancelleria og fem andre Paladser
i Rom. Disse spredtliggende Bygningsværker,
der bliver paa italiensk Grund, faar samme
Forrettigheder som fremmede
Gesandtskabshuse. 8 andre pavelige Bygninger uden for
Vatikanbyens Omraade bliver kun fritaget for
Skatter og Afgifter og sikret mod Ekspropriation.
Vatikanets og Lateranpaladsets Samlinger for
Kunst og Videnskab vedbliver at være
offentligt tilgængelige (Art. 18). Italien paatager sig
at sørge for Vatikanets Vandforsyning, Anlægget
af en Banegaard (Stazione di San Pietro) og
for dets Forbindelse med andre Stater ved
Telegraf, Telefon, Radiotelegraf, Radiotelefon
og Postvæsen (Art. 6). Endvidere er der lagt
den Servitut paa Italiens til Vatikanbyen
grænsende Omraade, at ingen Bygninger maa
opføres eller bevares, fra hvilke det vilde være
muligt at se ind i P., over hvis Territorium
det ogsaa er forbudt at flyve (Art. 7).
De i Vatikanbyen fast bosatte Personer, i alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
