Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pavestaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Buegangene omkring Piazza di San Pietro.
Grænsen gaar videre langs Foden af
Peterskirkens Trappe til Via di Sagrestia og ad denne
til Sagrestia (Peterskirkens Sakresti), hvorved
Palazzo de S. Officio med omliggende
Bygninger falder uden for P.’s Omraade (se dog
nedenfor II11). Grænsen gaar nu det korte
Stykke langs de til Sagrestia hørende
Bygninger og naar Viale Vaticano omtrent ved den
gamle Porta Fabrica.
Særlige Aftaler gælder for Piazza di San
Pietro (Peterspladsen) og den foranliggende
Piazza Rusticucci; i Praksis hører førstnævnte
til P. og sidstnævnte til Byen Rom, men begge
Pladser skal holdes offentligt tilgængelige
under Tilsyn af Roms Politi og kan ikke
omlægges eller lukkes uden fælles Aftale mellem P.
og den italienske Stat. Fra gammel Tid tilhører
de to Springvand paa Peterspladsen
henholdsvis Paven og den italienske Konge; dette synes
stadigt at være Tilfældet.
Citta del Vaticano omfatter saaledes: 1)
Vatikanet (se Artiklen Vatikanet i
Bind XXIV, Spalte 600—603) med Vatikanets
Haver; af vigtigere Bygninger ligger her Casino
del Papa (Villa Pia), opført 1558—62 i
Renaissancestil) af Piero Ligoria under Paverne Paul
IV og Pius IV, og indvendigt dekoreret af Fed.
Barocci og Santo di Tito. Villa Pio tjener siden
1924 som Sæde for Accademia pontificio dei
Nuovi Lincèi. Endvidere findes her Casino Leo
XIII, nu omdannet til Observatorium (Specola
Vaticano) og Kirken Notre Dame de Lourdes,
en interessant Kopi af Kirken og den hellige
Grotte i Lourdes, skænket af franske
Katolikker. — 2) Peterskirken med tilhørende
Bygninger (Sagrestia o. a.). Se Artiklen
Peterskirken. — 3) De mindre betydelige
Kirker San Marta al Vaticano og San
Stefano de Abessini beliggende ud til
Piazza della Sagrestia og den lille tilstødende
Piazza di S. Marta. — 4) Bag Peterskirken ved
Via delle Fondamente, stødende op til
Vatikanet og dets Haver, ligger Studio del
Musaico, den pavelige Mosaikfabrik,
grundlagt af Pietro Paolo de Christofori (d. 1743) og
5) videre ved Via della Zecca, la Zecca, den
gamle pavelige Møntsmedie, nu omdannet til
Skole for Tæppevæveri (Scuola Arazzi);
endvidere som ovenfor nævnt foran Vatikanet.
6) Caserna Swizzeri (Schweizergardens
Kaserne). — 7) I den sydlige Del af P.’s
Omraade omtrent ved Østenden af Bebyggelsen bag
Piazza della Sagrestia er Forarbejdet gjort til
Anlæggelsen af en i Traktaten vedtaget
Jernbanestation, hvorfor der er projekteret en
Forlængelse af Jernbanelinien fra Station St.
Pietro, og et tilsvarende Omraade uden for P.
er eksproprieret til Plads for Vognpark,
Godsstation m. m. Stationen sættes sandsynligvis
ogsaa i Forbindelse med Roms projekterede
Undergrundsbane. Hele Anlægget skal bekostes
af den italienske Stat).
Gruppe II. II1. Basilica e Palazzo
Apostoli Lateranense ed annessi
con la Scala Santa (Laterankirken og
Lateranpaladset med tilhørende Anneks, Scala
Santa, [den hellige Trappe]) er beliggende i
den sydligste Del af Byen Rom nær Porta San
Giovanni, Omraadet begrænses af Piazza San
Giovanni in Laterano i Nord, i Øst af
forskellige Smaagader fra Via Ferratella til Bymuren,
som begrænser Omraadet mod Syd indtil Piazza
di Porta S. Giovanni i Vest. Til Scala Santa
Vest for denne Plads medregnes den tilhørende
Have ud mod Via Emanuele Filiberto og den
lille Bygning Triclinio Leoniano, hvori siden
1743 rummes Kopierne af Mosaikerne fra Leo
III’s Hovedspisesal i det gamle Lateranpalads.
— Angaaende Laterankirken (P.’s
oprindelige Sognekirke) og Lateranet, se
Artiklerne i Hovedbindet. — Lateranpaladset
nævnes ejendommeligt nok her i Traktaten, skønt
det allerede ved Garantiloven af 1871 var
tillagt Paven, men det er dog, da denne ikke
vilde betræde Byens Jord, aldrig blevet besøgt
af nogen Pave fra 1871, indtil Konkordatet blev
underskrevet her 11. Febr 1929.
II2. Basilica di Santa Maria
Maggiore, den anden af Roms fire berømte
Basilikaer, er beliggende i den østlige Bydel (Kortet
til Artiklen Rom H—I 5—6) noget Syd for
Hovedbanegaarden paa Piazza, d’Esquellino og
Piazza d. S. M. Maggiore og ved tre af Roms
Hovedfærdselsaarer, Via Cavour, Via Merulana
og Via Carlo Alberto. — Kirken er omtalt
under Artiklen Rom.
II3. Basilica di San Paolo con gli
Edifici annessi (med tilhørende
Bygninger). Til Adskillelse fra andre Pauluskirker
i Rom tilføjes i Reglen fuori le mura, hvoraf
fremgaar, at Kirken er beliggende uden for
Murene, nemlig ved Via Ostiense omtrent 2,5
km Syd for Porta S. Paolo og liggende meget
frit paa venstre Tiberbred. I Modsætning til
II2 er der ogsaa tillagt S. Paolo et ret stort
omliggende Areal; saaledes et trekantet
Jordstykke Nord for Kirken mellem Tiberen og
Vejen til Ostia, desuden Pladsen Vest for
Kirken ud mod Floden og Haverne Syd for
Basilikaen op til det tilhørende Chiostro, i alt c.
7,5 ha. — Basilikaen er omtalt under Artiklen
Rom.
II4. Palazzo Pontificio di Castel
Gandolfo, d. s. s. det pavelige Palads i
Castel Gandolfo (se ogsaa denne By i
Leksikonet), tilhører allerede ifølge Garantiloven
af 1871 Paven. Paladset, der er bygget af
Carlo Maderna 1629 til Urban VIII, ligger i
den sydøstlige Del af Castel Gandolfo og
bestaar foruden Hovedbygningen, (der tjener til
Alderdomshjem for Kardinaler) og et Par spredt
liggende mindre Bygninger (Gæsteboliger m. m.)
af to Haveanlæg (i alt c. 5,6 ha), henholdsvis
Vest og Øst for Paladset. Det østlige Anlæg er
ved Strada di San Antonio, som for øvrigt hører
ind under Omraadet, men skal holdes aaben
for offentlig Trafik, adskilt fra
II5. Villa Barberini in Castel
Gandolfo. Denne Villa ligger paa Skraaningen
mod Albanersøen omgivet af en pragtfuld Park,
der strækker sig i en Længde af 1,5 km langs
Bjergsiden og begrænses mod Søen af den
herlige Egetræsallé, Galleria di Sopra, medens
Galleria di Sotto danner den øvre Grænse; i
det sydøstlige Hjørne naar Grunden omtrent
ud til Hovedlandevejen Rom—Albano. Arealet
kan anslaas til 40 ha og er saaledes kun lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
