- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
850

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palmer - Palmerston North - Palmi - Palmito - Palmo - Palmsekt - Palmstierna, E. K. - Palmyra - Palmyra - Palmær, K. V. - Palni Hills - Palo del Colle - Palstrup - Paludan, Hother - Paludan, Jacob - Paludan, J. - Palæaktis - Palæet - Palæ-Koncerterne - Palæogæa - Palæomastodon - Palæopreveza - Palæostracer - Palæstina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Palmer, se Fly.

Palmerston North, (1926) 18143 Indb.

Palmi, Palme, (1925) 14959 Indb.

Palmito, se Euterpe.

* Palmo, ældre Længdemaal, i Portugal =
22 cm, i Spanien = 20,9 cm, i Neapel = 26,5
cm, paa Sicilien = 25,8 cm.
H. J. N.

Palmsekt, se Canarisekt.

Palmstierna, E. K. Efter at have været
Marineminister i Edén’s Ministerium blev P.
Udenrigsminister i Brantings Ministerium 1920. Som
Marineminister var han meget virksom for den
svenske Hjælpeekspedition til Åland og var fra
finsk Side Genstand for megen Kritik for sin
Holdning angaaende det paa Åland staaende
Beskyttelseskorps og dettes Forbindelse med den
finske Overkommando. Senere virkede han
ihærdigt for Ålandsbefolkningens Ret til ved
Folkeafstemning selv at være Herre over sin
Skæbne og var 1920 svensk Delegeret, da
Ålandsspørgsmaalet behandledes ved
Nationernes Forbund.
R. B-g.

Palmyra, se Fanning-Øer.

Palmyra, se Manihiki-Øer.

Palmær, K. V., blev 1920 Professor ved
Stockholms tekniske Højskole.
S. P.

Palni Hills, se Madras.

Palo del Colle, (1925) 13561 Indb.

* Palstrup, Sædegaard i Lysgaard Herred,
N. f. Silkeborg. I det 15. Aarh. var den under
Tvilum Kloster. Hovedbygningen er en Del af
en større Bygning, opført c. 1740. Areal 340 ha.
N. J.

* Paludan, Hother, dansk Arkitekt, f. 9.
Oktbr. 1871, blev efter at have gennemgaaet det
tekniske Selskabs Skole optaget paa
Kunstakademiet, hvorfra han fik Afgang 1904. Han
tegnede hos Hans J. Holm og havde Tilsyn med
Byggearbejderne paa Aalholm og Vallø Slotte. Har
foretaget forskellige Studierejser 1889—90 og
1905 i Nordtyskland, 1904 i Böhmen,
Sydtyskland og Italien og 1922 i Vesttyskland og
Italien.

P. nedsatte sig 1905 i Aalborg som Arkitekt
og har navnlig virket i Jylland. Af hans
Arbejder i Aalborg kan nævnes: Amtssygehuset 1910,
Udvidelse og Ombygning af Kommunehospitalet
1912, Tuberkulosehospitalet 1915, Politistationen
1917, Villa for Grosserer Abel 1920, Ombygning
af Aalborg Diskontobank 1921, Aalborg
Stiftsprovstegaard 1922. Af andre Arbejder kan
endvidere nævnes: Amtssygehuset i Nibe 1910,
Herredsfogedbolig og Kontor i Fjerritslev 1909 samt
flere Kirker, bl. a. i Sindal 1909, i Godthaab,
Øster Hornum Sogn 1912, Jegindø Kirke 1918
og Vejlby Kirke (Sønderhald Herred) 1923. I
1911 fik han 1. Præmie ved en Konkurrence om
en Badeanstalt og en Politistation i Aalborg.
P. har restaureret en stor Mængde
Landsbykirker og bygget mange Præstegaarde, bl. a.
Hjørring St. Kathrine Præstegaard 1917.

P. har siden 1907 været Medlem af
Bestyrelsen for Aalborg historiske Museum, siden 1914
Medlem af Kommissionen i Aalborg Stift til
Afløsning af Kirketiendeejernes
Vedligeholdelsespligt og siden 1922 Medlem af Bestyrelsen for
bedre Byggeskik. Desuden er han
bygningskyndigt Medlem i Provstiudvalget for Aalborg
Købstads Provsti og Kær Herreds Provsti samt
Formand for særlige Syn over Jegindø Kirke
og Medlem af det særlige Syn over Vamdrup
Kirke.
C. B-r.

* Paludan, Jacob, dansk Forfatter, f. 7.
Febr 1896 i Kjøbenhavn, cand. pharm. 1918. Har
opholdt sig i Amerika, hvad hans Bøger vidner
stærkt om. Debuterede med »De vestlige Veje«
(1922), en frisk og haard Skildring af en
Udvandrers Liv i Amerika. Fra 1923 er
»Søgelys«, fra 1924 den ypperlige Fortælling »En
Vinter lang«. I Romanen »Fugle omkring
Fyret« (1925) har P. helt udfoldet sit afgjorte
Talent; hans Iagttagelsesevne er fortræffelig, han
evner at komponere en stort anlagt Roman med
et Galleri af forskellige Personer, der er
skildret med Mesterskab. Fra 1927 er Romanen
»Markerne modnes«, der er gennemført
pessimistisk i sin Livsopfattelse og noget monoman.
H. A.

Paludan, J., d. i Kjøbenhavn 2. Decbr 1926.

* Palæaktis, Fastland, som i Triastiden
omfattede større Dele af Europa og Nordasien.
M. V.

* Palæet, Gaard i Graasten. Areal 87 ha.

* Palæ-Koncerterne, opkaldt efter
Koncertpalæet, nu Odd Fellow Palæet i Kjøbenhavn,
stiftedes 1896 af Musikforlægger Alfred
Wilh. Hansen
og Kapelmester Joachim
Andersen
med Formaal at foranstalte (i
Palæets store Sal) gode populære
Søndag-Eftermiddags-Koncerter til billige Priser.
Institutionen, der har faaet Støtte af Stat og Kommune
og fra privat Side, er med sine ca. 20 aarlige
Koncerter (for Orkester og med Solister) et
værdifuldt Led i Hovedstadens Musikliv. P.
lededes oprindelig af Joachim Andersen,
til 1909; derefter har Fr.
Schnedler-Petersen
været Dirigent.
W. B.

Palæogæa, se Dyregeografi.

* Palæomastodon, et fra Oligocæntiden
kendt Pattedyr, der anses for at være den
ældste, bekendte Elefant, og fra hvilket ikke blot
de uddøde og nulevende Elefanter, men ogsaa
Slægten Dinotherium menes at have udviklet
sig.
R. H. S.

Palæopreveza, se Nikopolis.

Palæostracer, se Dolkhaler.

Palæstina. 1926 høstedes 99023 t Hvede,
69358 t Byg, 23913 t Durra, 2093 t Oliven, 4650 t
Olivenolie, 3321 t Linse. Samme Aar holdtes
290854 Faar, 841289 Geder, 27315 Kameler og
4161 Bøfler. De vigtigste Udførselsartikler er
Orange, Sæbe og Vandmeloner.
M. V.

1925 fratraadte Sir Herbert Samuel sin
Stilling som High Commissioner og efterfulgtes af
Feltmarskalk Plumer, der 1928 afløstes af Sir
John Chancellor. Iflg. Herbert Samuels
Redegørelse havde Finanserne 1920—25 udvist en
Indtægt paa 8400000 £ (ægyptiske, lidt mere end
engelske) og en Udgift af 8391000. Der var
bygget eller istandsat 240 km Hovedruter, 600 km
Biruter, oprettet 34 Telegrafkontorer og 31
offentlige Telefonstationer med over 1300
Abonnenter. Haifa og Jafa var blevet Centrer for
Industri: Olie, Sæbe, Cement, Salt, Mursten o. a.
Der var 103 Aktieselskaber og 66
Andelsselskaber, men Importen oversteg Eksporten. Der var
indvandret 46225 Jøder, saa der i Marts 1925
var 108000 Jøder i P. Den eneste helt jødiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0878.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free