Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norena, Kaja Eide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I det 13. Aarhundrede saa de første Søkort
Dagens Lys, udgivet af Italienere. Kompasset
nævnes første Gang af Englænderen Professor
Alexander Heckam og blev i 1205 begejstret
omtalt af den franske Troubadour Guiot de
Province. Olaus Magnus’ carta marina af 1539 er
det første Kort, hvorpaa Norges Kystkonturer
er nogenlunde korrekt gengivet. Den svenske
Kartograf Andreas Bureus udgav i 1626 et Kort
over Skandinavien, som indtil langt ind i det
18. Aarhundrede dannede et Slags Grundlag for
Fremstillingen af Norges Kort. Først i den
sidste Del af dette Aarhundrede, under
Kristian V’s Regering, blev de første offentlige
Kortarbejder over hele den norske Kyst
foretaget af Skibsfører Jens Sørensen, der først
udgav en Række Kort paa egen Bekostning,
men senere blev ansat som Direktør og fik da
kgl. Bevilling til Kortudgivelsen.
Sørensen’s Kort, der var bedre end de
gamle, blev dog ikke benyttet, idet de laa
opmagasineret i Admiralitetet helt til 1784, da
de blev overført til det samme Aar oprettede
Søkortarkiv. Hans Arbejder fik derfor ikke
den Betydning for Koffardiflaaden, som de
kunde have haft. Men han var den første, som
satte System i Søkortmaalingen, og hans
Virksomhed fik en stimulerende Betydning ved at
vække Regeringens Interesse for dette Arbejde.
Sørensen’s 6 Kort over norske og danske
Farvande manglede baade Bredde- og
Længdeangivelse, og kan ikke sidestilles med de senere
paa Grundlag af astronomiske Observationer
og trigonometriske Metoder udførte
Kortarbejder, der blev paabegyndt i 1773, da General
Wilhelm v. Huth efter Andragende fik bevilget
de fornødne Midler til en militær Opmaaling
langs den svenske Grænse mellem Euningdal
og Stene Skanse i Verdal.
Da Søkortarkivet oprettedes i 1784,
nedsattes en Kommission, bestaaende af General v.
Huth, Professor Bugge og to Søofficerer for
at planlægge Søkortmaalingen. Kystmaalingen
blev paabegyndt i 1779, de to første Aar af
Vibe, der saa afløstes af Søløjtnant I. C. Grove,
som fortsatte uafbrudt helt til Aaret 1800, i
hvilket korte Tidsrum han fik kortlagt og
færdighydrograferet Kyststrækningen fra Haram
ved Aalesund til Oslo og Svinesund. De
saakaldte »Grove’ske drafter« udkom i 7
Kortplader 1791—1803 og blev helt til over Midten
af 1800-Tallet benyttet under Kystsejladsen,
idet der forfattedes Beskrivelser med
Landfortoning til hvert Kort.
Men hele Nord-Norge laa uden Kort. Først i
1824 bevilgede Stortinget Midler til dette
Arbejdes Fremme. I 1844 var denne
nordlandsk-finmarkske Kystmaaling færdig. Resultatet var
10 Kortblade over Kyststrækningen
Haltenøy—den russiske Grænse. Fra 1835 blev der
anstillet Observationer over Ebbe og Flod ved
Vardø, Audenes og Salta-Kysten. I 1849
bevilgedes Penge til ny Kortlægning, af Strækningen
Oslofjord—Jomfruland. I 1857 fremsatte
Søløjtnant H. Wille Forslag om, at alle Kystkort
skulde udgives i 1:50000, hvorefter alle
Kystspecialkort ogsaa blev udført, og hvorefter hele
Norges vidtstrakte Skærgaard nu er kortlagt.
Dyblodning. Allerede i 1832 havde
Hagerup paapeget Nytten af en Kortlægning af
Kystbankerne, specielt for Fiskerierne, men
ogsaa for Skibsfarten. Men først i 1842—45
bevilgedes der 10000 Daler til
Oplodningsarbejder. Det blev dog snart indstillet igen, men
saa atter genoptaget i 1864, da et
Oplodningsdampskib »Hansteen« blev anskaffet. Arbejdet
med Oplodning fortsattes fra 1867 til 1895, da
Russergrænsen var naaet.
De moderne Kort er meget nøjagtige. De
Grundlinier, som danner Basis for alle senere
Observationer, opmaales direkte, saa nøjagtigt
at ikke Fejlene paa en nautisk Mil (1852 m)
overskrider 1,8 mm. Chefen for de første
Dyblodninger var senere Admiral og Statsraad H.
S. Hagerup, derpaa Statsraad Ketil, J. M.
Motzfeldt og Kommandørkaptajn, Chef for
Søkortværket 1893—1914, S. Müller. Den
nuværende Chef er Marinekaptajn E. S. Bjørset.
(Se ogsaa Norge, geografiske Forhold, S.
786, Suppl.).
M. H.
* Norges Vandkraftkilder fremgaar af
hosstaaende Tabel I, opført for hvert Fylke
(Amt) efter Vasdragsvæsenets officielle
Statistik for 1922. Der kan dog sikkert regnes med,
at Norge har 16—18 Millioner H. K. som
udnytbar Vandkraft, en Kraft, over hvilken der
kan disponeres Dag og Nat hele Aaret igennem
for Storindustri, Haandværk, Landbrug og det
borgerlige Behov eller med andre Ord til den
almindelige Elektricitetsforsyning:
Tabel I. Efter den officielle Statistik af 1922.
| Fylke | Folkemængde | Udnytbar Vandkraft H. K. | H. K. pr. Indb. | Udbygget H. K. ved Lavvande | % |
| Østfold | 160000 | 351000 | 2,19 | 211917 | 60,4 |
| Akershus og Oslo | 438000 | 80000 | 0,18 | 48637 | 60,8 |
| Hedmark | 150000 | 327000 | 2,18 | 16834 | 5,1 |
| Opland | 130000 | 782000 | 6,02 | 34363 | 4,4 |
| Buskerud | 137000 | 908000 | 6,62 | 91653 | 10,1 |
| Vestfold | 124000 | 30000 | 0,24 | 4323 | 14,4 |
| Telemark | 125000 | 1069000 | 8,54 | 381108 | 35,? |
| Aust-Agder | 75000 | 336000 | 4,48 | 48417 | 14,4 |
| Vest-Agder | 83000 | 688000 | 8,30 | 49371 | 7,2 |
| Rogaland | 166000 | 1136000 | 6,85 | 75697 | 6,7 |
| Hordaland | 248000 | 1762000 | 7,12 | 158069 | 9,0 |
| Sogn og Fjordane | 90000 | 1412000 | 15,70 | 47827 | 3,4 |
| Møre | 158000 | 650000 | 4,12 | 16770 | 2,6 |
| Sør-Trøndelag | 166000 | 347000 | 2,09 | 24572 | 7,1 |
| Nord-Trøndelag | 89000 | 418000 | 4,70 | 35966 | 8,6 |
| Nordland | 173000 | 1565000 | 9,05 | 71441 | 4,6 |
| Troms | 90000 | 262000 | 2,91 | 5575 | 2,1 |
| Finmark | 44000 | 167000 | 3,79 | 1824 | 0,9 |
| Hele Landet | 2646000 | 12290000 | 4,64 | 1324364 | 10,8 |
| Revid 1928 | min | 16000000 | 6,05 | 1500000 | 9,4 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
