- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
808

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norena, Kaja Eide

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage endnu, men der er alt naaet betydelige
Resultater, og tidligere ukendte Værdier er
trukket frem. I det hele er Synet paa Kunsten og
Kunstforholdene i N. blevet stærkt forandret og
kommer sandsynligvis til igen at forandre sig i
Aarene fremover. Foruden tidligere anført
Litteratur anføres her en Del af de vigtigste Værker:
»Norsk Kunsthistorie« I—II [1925—27] med
udførlig Litteraturhenvisning; Anders Bugge,
»Norsk Bygningskunst fra Urnæs til
Universitetet« [1927], »Arkitekten C. H. Grosch« [1928];
H. Sinding-Larsen, »Akershus« I—II
[1924—25]; Henrik Grevenor, »Norsk
Malerkunst under Renessance og Barok«; Jens
Thiis
, »Nordisk Kunst idag« [1923].

Der er videre udgivet enkelte Biografier. Se
desuden de senere Aargange af »Kunst og
Kultur«, »Fortidsforeningens Aarbok«,
»Byggekunst«.
S. W.

Teater.

Ved Nationalteatret traadte B.
Bjørnson
tilbage som Teaterchef og
efterfulgtes 1. Jan. 1928 af Redaktør Einar
Skavlan
, som fratraadte 1. Jan. 1930, og
efterfulgtes af den tidligere Teaterchef Halfdan
Christensen
. Fra Sæsonen 1928—29
fornyedes Nationalteatrets Personale med
fremtrædende urige Kræfter, i første Række Tore
Segelcke
, Gerd Egede-Nissen, Hans
Jacob Nielsen
og Odd Frogg, som
sammen med Einar Rød, Einar Sissener
m. fl. tog Arven op efter de ældre.

Teaterlivet i Oslo prægedes i Tiden omkring
1920—30 af nyopdukkende Teaterforetagender,
hvoraf de fleste atter gik ind — saaledes
»Mayol« (først litterært, senere Operetteteater),
»Balkonen« (væsentligt litterære Sammenspil
under Ledelse af Agnes Mowinckel), »Det lille
Teater« (Farce) o. a.

Det nye Teater, som blev aabnet Febr
1929, med Ingolf Schanche som
Teaterchef, blev grundlagt ved store
Pengeindsamlinger under Verdenskrigen og med et
højtliggende litterært Program, som særlig gik ud paa at
opføre ny norsk Dramatik. Johan Bojer var
Det ny Teaters første og ivrigste Talsmand.
Teatret har bygget sin egen arkitektonisk
raffinerede Bygning med moderne Sceneudstyr i
Rosenkrantzgaden i Oslo, og knyttet til sig en
Række gode Skuespillere fra Nationalteatret,
foruden Schanche ogsaa Harald Stormoen
og — fra Høsten 1930 — Henrik Aabel
og Odd Frogg. Under kunstnerisk Ledelse
af Schanche, Agnes Mowinckel og
Gyda Christensen som Instruktører har
Det nye Teater fremført en Række værdifulde,
norske og udenlandske, Skuespil.

Det norske Teatret under Teaterchef
Haaland har faaet et vist Greb paa Oslos
Publikum ved sine Folkekomedier, men
kæmper, hvad det mere værdifulde
Landsmaalsrepertoire angaar, med vanskelige
Sceneforhold. Paa Centralteatret har Direktør
Reidar Otto afløst sin afdøde Fader
Harald Otto og leder Teatret i samme Aand med
et blandet Repertoire af Farcer, Lystspil og
litterære Nutidsskuespil. Som Revyteater har
Chat noir-Teatret under J. H.
Wiers-Jenssen
et godt Greb paa Byens Publikum.

Uden for Oslo indskrænker det faste
Teaterliv sig — efter at Trondhjems og Stavangers
Scener maatte indstille af økonomiske Grunde
— til det gamle Den nationale Scene i
Bergen, som under Teaterchef Thomas
Thomassen
’s dygtige Ledelse arbejder videre paa
sine gode Traditioner.
E. S-n.

Presse.

I 1927 indgik N.’s Arbejderparti og Det
socialdemokratiske Parti en Forening, hvorfor
»Den nye Socialdemokrat« gik ind, og hvorefter
»Arbeiderbladet« er blevet Arbejderpartiets
Hovedorgan. Flere Aviser er gaaet ind, saaledes
»Verdens Gang« og »Ørebladet«, der begge er
gaaet op i »Tidens Tegn«, som tillige har
startet et Aftennummer, »Oslo Aftenavis«. Der er
flere Presseorganisationer for Journalister af
forskellig politisk Farve. Saaledes:
Arbejderpartiets Presseorganisation, Bondepartiets, det
liberale Venstres, Højres, Venstres og
Kommunistpresseorganisationerne. Dagsaviserne i Oslo
og nogle andre udenbys Blade ejer tilsammen
»Norsk Telegrambyraa«. Der er ogsaa to
private Pressekontorer: »Avisernes Oslokontor« og
»Myres Pressebyraa«. Den periodiske Presse er
ikke meget stor, sammenlignet med
Dagspressen.

Man har: »Edda«, grundlagt 1914, Revy for
litterære Studier, som udkommer 4 Gange om
Aaret. Redaktør: Professor, Dr. Fr. Bull. »Kunst
og Kultur«, grundlagt 1912, Revy for Kunst,
Litteratur og Spcialspørgsmaal, udkommer med
4 Numre om Aaret. Redaktør: Dr. Harry Fett.
»Samtiden«, grundlagt 1890. Redaktør:
Professor, Dr. J. Worm-Müller, Revy for Litteratur
og sociale Spørgsmaal. »Syn og Segn«,
grundlagt 1894, litterært og historisk, udkommer med
10 Numre om Aaret. Redaktør: O. Midtun. »Vor
Verden«, grundlagt 1923, Revy for Litteratur,
Kunst og sociale Spørgsmaal. 12 Numre om
Aaret. Redaktør: R. Fangen. »Det 20.
Aarhundrede«, grundlagt 1900, Revy for socialistisk og
kommunistisk Politik«, udgivet af
Arbejderpartiet. Redaktør: A. Torp.

Siden 1921 er der kommet et nyt Træk i
Dagspressens Fysiognomi, idet
Pressefotografien fra det Tidspunkt af tog Fart og nu i
1929 spiller en saa fremtrædende Rolle i
Avisernes daglige Reportage.
M. H.

Historie.

Udviklingen siden 1924 har i første Række
været præget af en stærk Deflationskrise. Den
norske Krone, som en Tid var nede i en
Guldværdi af kun 56 Øre, begyndte i 1925 at stige
stærkt, og uden at de politiske Myndigheder
nogen Sinde bekvemmede sig til at tage Stilling
til Spørgsmaalet om, hvorvidt Kronen burde
stabiliseres paa et lavere Niveau eller bringes
op igen til fuld Guldværdi, førte N.’s Banks
Ledelse en bevidst Politik for at hæve Kronens
Værdi, indtil den i Begyndelsen af 1928, altsaa
i Løbet af 3 Aar, igen kunde fæstes til Guldet.
Den stærke Kronestigning bragte det
økonomiske Liv mindst lige saa store Vanskeligheder,
som Faldet i Valutaen i Aarene 1921—24.
Gældsbyrden for Stat, Kommune og Private —
særlig Landbefolkningen — blev dobbelt tung
at bære. Prisfaldet blev ledsaget af en Nedgang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0834.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free