Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norena, Kaja Eide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mill. Kr., Formueskat 340,2 Mill. Kr.,
Driftsindtægter og Kapitalindtægter 562,2 + 86,2 Mill.
Kr. og i 1926: Told 111,0 Mill. Kr., Formueskat
126,6 Mill. Kr. og Drifts- og Kapitalindtægter
371,3 + 80,2 Mill. Kr. Handelsflaaden, hvis
Størrelse foran er anført for 1928, udgjorde til
Sammenligning i 1910 896000 t Dampskibe,
630000 t Sejlskibe og havde da i Bruttofragt
udenrigs optjent 139,9 Mill. Kr. Ankommet
med Last til Norge var 3094000 t og afgaaet
med Last 4105000 t.
I 1920 var Handelsflaaden paa 1324000 t
Dampskibe, 204000 t Sejlskibe, og de optjente
Fragter udgjorde 1280 Mill. Kr. Der ankom
samme Aar med Last 2845000 t og afgik 3454000
t. N.’s Banks Metalbeholdning udgjorde i 1910
54,9 Mill. Kr. og Sedler i Omløb 84,3 Mill. Kr. I
1920 var Beholdningen 147,3 Mill. Kr. og Sedler
i Omløb for 482,6 Mill. Kr. I 1926 var
Beholdningen 147,2 Mill. Kr. og Sedler i Omløb for
337,2 Mill. Kr.
Statsskatteobjekterne er mangfoldige.
Nedenfor gengives en Liste over de vigtigste: 1)
ordinær Indtægts- og Formueskat, 2)
Ekstraordinær Formueskat, 3) Ekstraordinær
Forsvarsskat, 4) Krigskonjunkturskat, 5) Luksusskat, 6)
Toldintrader, 7) Fragtudjævningsafgift, 8)
Afgift af Tobaksdyrkning, 9) Brændevinsafgift, 10)
Overskud af Vinmonopolet og
Brændevinsomsætningsafgift, 11) Overskud af Samlagene, 12)
Ætylæterafgift, 13) Tilvirkning af Øl, 14)
Chokolade- og Sukkerafgift, 15)
Tobaksstempelafgift, 16) Omsætningsafgift af kulsurholdig Drik,
17) Beværtningsskat, 18) Stempelafgift af
Spillekort, 19) Tændstikafgift, 20) Vejafgifter, 21)
Tonnageafgift, 22) Arveafgift, 23) Skat paa
udenlandske Handelsrejsende, 24) Stempelafgift af
Dokumenter, 25) Fonds og Aktiemæglergebyr, 26)
Justergebyr, 27) Departements- og Retssportler,
28) Ægtepagtsgebyr, 29) Konsulatgebyr, 30)
Filmsgebyr, 31) Kedelgebyr, 32)
Fabrikkontrolafgift, 33) Udvandringskontrolgebyr, 34)
Mønstringsgebyr, 35) Sødygtighedsgebyr, 36)
Patentgebyr, 37) Instrumentkontrolgebyr, 38)
Konsessionsgebyr ved Landbrugsdepartementet, 39)
Lodsgebyr, 40) Apotekerafgift, 41)
Udførselsafgift af Fiskevarer, 42) Laste- og Fyrafgift, 43)
Forsikringskontrollen, 44)
Ildfarlighedsinspektorat, 45) Kontrolafgift for Vasdragsanlæg, 46)
Skotøj- og Læderkontrolafgift, 47)
Bilkontrolafgift, 48) Kontrol med elektriske Anlæg, 49)
Bank- og Sparebankkontrollen, 50) Landskyld-
og Forpagtningsafgifter, 51) Malmafgift, 52)
Almanakafgift, 53) Offentlige Stiftelser og
Legater, 54) Børsafgift, 55) Handelsafgift.
I 1913—14 udgjorde Skatter og Afgifter til
Staten i alt c. 88 Mill. Kr., deraf Indtægt af
Formueskat c. 13 Mill. Kr. og Forbrugsskatten
c. 65 Mil. Kr. Andre Skatter og Afgifter androg
c. 10 Mill. Kr. I 1919-20 var den samlede
Skat steget til 543 Mill. Kr. Indtægts- og
Formueskatten var vokset til c. 340 Mill. Kr.,
medens Forbrugsskatten kun var steget til c. 151
Mill. Kr.
I 1927—28 var den samlede Statsskat sunket
til c. 339 Mill. Kr., hvoraf faldt paa Indtægts-
og Formueskat c. 105 Mill. Kr. og paa
Forbrugsskatter og Afgifter c. 211 Mill. Kr. Heraf
udgjorde Tolden 116 Mill. Kr.
Til disse mange og store Statsskatter kommer
saa den kommunale Beskatning, der sluger et
omtrent lignende Beløb som Statsskatterne,
men som praktisk talt udelukkende hviler paa
Formue og Indtægt, skønt man ogsaa der maa
betale indirekte Skatter i Form af Overpris
paa f. Eks. Gas og Elektricitet, Husrum, visse
Varer, som paa Grund af kommunal Drift er
blevet for dyre.
Statens Ejendele blev pr. 30. Juni
1928 af det departementale Udvalg, som var
nedsat for at opstille Budget og Regnskab
for Statens Bedrifter efter ensartede
forretningsmæssige Principper, anslaaet til c. 1,7
Milliard Kr., deraf faldes 1,2 Milliard Kr. paa
Statsbedrifter. Statsbanernes Ejendele danner den
største Post paa Aktivsiden. Anlægsværdien var
for Baner i Drift 229000 pr. km, for de nye
var den 310000 pr. km for Numedalsbanen og
684000 Kr. pr. km for Flaamsbanen. Tilsammen
var Værdien 908,5 Mill. Kr. Kraftværkernes
Værdi var 135,4 Mill. Kr.. Telegrafvæsenet 120,
Postvæsenet 17,5, Hærens Fabrikker 16,9,
Statens Kornforretning 13,5, Vaksdals Mølle 9,7,
Kongsberg Sølvværk 8,4, Marinens Hovedværft
5,4 Mill. Kr., Statens Køleanlæg 679000 og
Mønten paa Kongsberg 392000 Kr. Den samlede
faste Kapital i Statsbedrifterne var opført med
1255584855 Kr. Kontantbeholdningen var 88,1
Mill. Kr., Laan og udestaaende Fordringer 111,4,
Grundfond for statsgaranterede Banker og
Kommunalbanken 117,9, Andragskonti 71,0, Forskud
21,3, Skillemønt 14,2 og Værdipapirer 25,2 Mill.
Kr. Ejendommenes samlede Værdi blev derefter
1738255247 Kr. Mod dette staar Forpligtelserne.
Hovedposten her var Statsgælden paa 1,6
Milliard Kr. Differencen mellem Forpligtelser og
Ejendele blev 33,3 Mill. Kr., som altsaa
udgjorde Statens Kapitalkonto. Fra 1. Juli 1913 til 1.
Juli 1929 havde Staten alene taget ind vel 4980
Mill. Kr. i direkte og indirekte Skatter. Og den
har i samme Tidsrum øget sin Gæld med 1240
Mill. Kr. Statens Forbrug i det nævnte
Tidsrum var saaledes 6200 Mill. Kr. Deraf er 940
Mill. Kr. gaaet til Forsvaret, iberegnet
Neutralitetsværnet. Staten øgede i de 11 Aar efter
1914 sin Gæld fra 336 Mill. Kr. til 1731 Mill.
Kr., altsaa en Forhøjelse paa næsten 1400 Mill.
Kr. Statens Udgifter i 1926—27 fordelte sig
saaledes paa de forskellige Konti: Statens politiske
Organer, ɔ: det kongelige Hus, Regering,
Storting, Statsrevision 4,3 Mill. Kr.,
Fylkesmandsembeder, Justitsdepartementet 791000 Kr.,
Skatteligning og Skatteoppebørsel 13,6 Mill. Kr.,
Udenrigsvæsenet 3,5 Mill. Kr., Forsvarsvæsenet 43,3
Mill. Kr., Rets-, Politi- og Fængselsvæsen 14,5
Mill. Kr., Kirken 4,3 Mill. Kr., Skolevæsen 54,1
Mill. Kr., Videnskab og Kunst 5,? Mill. Kr.,
sociale Formaal 20,7 Mill. Kr., Helsepleje 19,0
Mill. Kr., offentlige Arbejder 15,9 Mill. Kr.,
Landbrug 10,0 Mill. Kr., Handel, Søfart og
Industri 14,3 Mill. Kr., Renter og Pensioner 95,5
Mill. Kr., andre Udgifter 18,4 Mill. Kr.,
tilsammen 338,6 Mill. Kr., de ekstraordinære
Udgifter var 60,6 Mill. Kr.
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
