Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1923 bestaar Nationalgarden af 85 Regimenter,
2 Batailloner, 2 Kompagnier Fodfolk, 53
Regimenter, 2 Batailloner Feltartilleri, 16
Regimenter, 3 Eskadroner Rytteri og 6
Mitrailløseeskadroner. Styrken angives for 30. Juni 1927 til
12010 Officerer, 182 Underofficerer og 168950
Soldater.
»De organiserede Reservers« Styrke angives
for 31. Marts 1921 til 81451 Officerer, 5959
Soldater, i alt 87410 Mand.
O. F.
Søværn. Efter Washingtontraktatens
Vedtagelse har N. F., der fik samme Mængde
Slagskibe som England, kastet sig over Bygningen
af 10000 t Krydsere, den saakaldte
Washingtontype, benævnt saaledes, fordi Traktaten tillader
Bygning af Krydsere af denne Størrelse i
ubegrænset Maalestok. Heller ikke Bygningen af
mindre Skibstyper og Undervandsbaade er
blevet forsømt. Dette synes at føre til en
Kaprustning med England, der ikke tør lade sig
overflyve af N. F. i Krydsermateriel af Hensyn
til Beskyttelsen af sine Kolonier og sin store
Handelsflaade. Ved en Konference i London
1930 er N. F., England og Japan dog blevet
enige om at sætte en Grænse for Krydsere i
Lighed med den for Kampskibe, men
Overenskomsten er endnu ikke ratificeret. For Tiden
(1930) bestaar Flaaden af de samme Slagskibe
og Panserkrydsere som i 1923. Af lette Krydsere
af Washingtontypen er 2 færdigbyggede, 6
under Bygning og 4 yderligere planlagte.
Krydserne er paa 10000 t, har en Armering paa 10
20,3 cm og 4 12,6 cm Kanoner, 6
Torpedoapparater, 3,7 cm Sidepanser og 7,6 cm Dækpanser.
Fart 33 Knob. Foruden disse haves 21 lette
Krydsere, af hvilke 10 paa hver 7500 t er
bygget efter Verdenskrigen; 295 Destroyers;
123 Undervandsbaade samt Specialskibe af alle
Arter, herimellem 2 nye Hangarskibe paa hver
33000 t, der kan føre 72 Flyvebaade. Personellet
bestaar af 7873 Officerer i Linien og 4255 i
Reserven samt 105500 og 18179 Mand i Linie
og Reserve. Budgettet er paa 287 Mill. Doll.
C. B-h.
Litteratur.
Inden for den moderne nordamerikanske
Litteratur er Romanen i de sidste tyve Aar
blevet mere og mere fremherskende, og man
kan her skelne meget skarpt mellem to
Retninger: den satiriske, hvis Hovedrepræsentant
er Sinclair Lewis, og den
realistisk-psykologiske, hvis fornemste Navn er Theodore
Dreiser. De skildrer begge amerikanske
Forhold med en tydelig Understregen af, at de
netop er amerikanske (Dreiser kalder
saaledes sit Hovedværk emfatisk for En
Amerikansk Tragedie), men medens
Lewis, der helt igennem er Amerikaner,
udelukkende skildrer sine Landsmænd som
specifikt amerikanske Udslag af alment
forekommende Foreteelser: Babbitt
(Forretningsmanden), Martin Arrowsmith (Lægen)
og Elmer Gantry (Præsten), er Dreiser af
germansk Afstamning og viser dette tydeligt i
den Maade, hvorpaa han skildrer sine Figurer:
i flere af sine betydeligste Romaner (som i
Sister Carrie og The Titan f. Eks.) glemmer
han Amerikaneren for Mennesket og er mere
interesseret i de Følelser og Stemninger,
hvoraf de Mennesker, han skildrer, er sammensatte,
end i deres Nationalitetspræg. I sit Hovedværk
An American Tragedy har han forsøgt at lade
det amerikanske og det sjælelige gaa op i en
højere Enhed. Det er ikke lykkedes. Han har givet
udmærkede amerikansk prægede
Milieuskildringer (af Livet paa et stort Hotel f. Eks.), men
hans Hovedperson Clyde Griffith er saa
gefühlsvoll, saa uamerikansk i sit Væsen som
nogen ung Mandsskikkelse skildret uden for
U. S. A. For Gefühl i Ordets vamle
Betydning er Sinclair Lewis derimod ganske
fri. Det er karakteristisk for ham, at han
i sin bedste Bog Elmer Gantry ikke har
skildret een eneste sympatisk Skikkelse. Hvad der
interesserer ham ved de Personer, han
skildrer, er ikke saa meget, hvorfor de gør det,
som hvorledes de gør det. Han begynder
som Milieuskildrer (Main Street), men gaar
hurtigt over til at gøre Karakterskildringen til
sit vigtigste Studium (de tre allerede nævnte
Romaner) for paa denne Maade bedre at kunne
stille sine Landsmænds Skrøbeligheder blot, og
det er betegnende for hans Satire, at den
finder sin Begrænsning i det Øjeblik, han
forlægger Skuepladsen fra Amerika til Europa
(som i hans sidste Roman Dodsworth). Det er
ikke Konflikten mellem to Individer, han kan
skildre, men Konflikten mellem en bestemt
Type og dens Omgivelser. Til Trods
herfor er han dog den største
Romanforfatter, det moderne Amerika har frembragt,
og helt i en Klasse for sig selv. Paa
Overgangen mellem den satiriske Skildring
og den realistisk-psykologiske Beretning
staar Sherwood Anderson med
Romaner som Winesbury Ohio og Dark Laughter
og short-story-Samlinger som The Triumph of
the Egg og Horses and Men. Anderson har
megen Karakteriseringsevne, uden dog at naa
Lewis’ Fasthed i Fremstillingen, medens
Joseph Hergesheimer med Bøger som
Romanerne Linda Condon, Cytherea og Three
Black Pennies helt tilhører den Dreiser’ske
Retning, uden dog at naa Dreiser i Anlæggets
Storhed. Hvor Dreiser er Rationalist, er
Hergesheimer Psykolog, og hvor han er heldigst
(som i Cytherea), er det lykkedes ham at give
overordentlig fine Bidrag til Forstaaelsen af
den menneskelige Psykologi. James Branch
Cabell derimod lader sig ikke saa nemt
gruppere. Han søger i sine bedste Bøger (som
Jurgen og The Cream of the Jest) bort fra
Virkeligheden, som forekommer ham graa og
trist, bort til et Fantasiland, hvor hans
Indbildningskraft kan faa frit Spillerum. Han
virker dog tit anstrengt, fordi han stræber efter
en Forfinelse, som er ham fremmed. Uden
om disse større Forfattere grupperer der sig
naturligvis en Hærskare af mindre Skribenter,
hvoraf det er lykkedes enkelte at give noget
originalt i en særpræget Form, som Carl
Van Vechten med sin Negerroman Nigger
Heaven, Dos Passos med sin New Yorker
Roman Manhattan Transfer og Ernest
Hemmingway med sine Romaner fra
Europa: Fiesta og A Farewell to Arms. Endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
