Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Johan - Meyer, Ove (Ovidius) Gjerløv - Meyer-Förster, W. - Meyerhof, Otto - Meyersdale - Meyer-Waldeck, Alfred - Meysenburg, M. v. - Mèze - Mezetlü - Mézières - Mezzojuso - Mezzotedesco - Mezö-Berény - Mezö-Kövesd - Mfini - Mgeta - Mhow - Miami - Miamisburg - Miask - Miaskofsky, Nikolai - Miastor - Micalærred, Micanit, Micapapir - Michaëlis, Karin - Michaëlis, S. - Michaëlis de Vasconcellos, C. W. - Michaelstein - Michel, André (Paul Charles) - Michel, G. F. - Micheler, Joseph Alfred - Michelet, C. F. - Michelet, S. T. - Michelsen, P. C. H. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meyer, Johan, norsk Arkitekt. M. udgav
i 1914 en populær Bog om Domkirken i
Trondhjem. Hans arkæologiske Studier over norsk
Middelalderbygningskunst, som han har
offentliggjort i en Række Artikler, er af betydelig
Værdi. Et Resumé af dem i hans Afhandlinger
i »Norsk Kunsthistorie«, I (1925).
S. W.
* Meyer, Ove (Ovidius) Gjerløv,
Forfatter, f. 1742 i Frederikshald (?), d. 4. Novbr.
1790. Blev 1778 Byfoged i Tønsberg, 1790
Lagmand, fra 1789 Assessor i Overhofretten i Oslo.
Var norsk Patriot og stiftede »Det norske
Selskab« 1772, som han nu huskes for i
Litteraturhistorien. Hans egne Bidrag til denne
Forenings Skrifter er uden Værdi.
H. A.
Meyer-Förster, W. Rettelse, L. 6 f. o.:
Samarere’s læs: Samarow’s
* Meyerhof [’ma^iərho.f], Otto, tysk
Fysiolog, f. 1884. Blev Professor ved Universitetet i
Kiel. For sine Undersøgelser over
Mælkesyreomsætningen i Musklerne modtog M. i 1923
Halvdelen af Nobelprisen i Medicin, for 1922;
den anden Halvpart tilfaldt A. V. Hill (s. d.,
Suppl.), I 1924 fik M. sit eget Laboratorium
ved »Kaiser-Wilhelms-Institut für Biologie« i
Berlin.
Meyersdale, (1920) 3716 Indb.
Meyer-Waldeck, Alfred, tysk Søofficer,
se Verdenskrigen, S. 835.
Meysenburg, M. v. læs: Meysenbug, M. v.
Mèze, (1926) 5335 Indb.
Mezetlü, se Soloi.
Mézières, (1926) 10002 Indb.
Mezzojuso, (1925) 6982 Indb.
Mezzotedesco, se Mezzolombardo.
Mezö-Berény, (1920) 13477 Indb.
Mezö-Kövesd, (1920) 18548 Indb.
Mfini, se Kongofloden.
Mgeta, se Kingani.
Mhow, d. s. s. Maô.
Miami, By i Staten Florida, U. S. A., (1920)
29571 Indb.
Miamisburg, (1920) 4383 Indb.
Miask, d. s. s. Mijask.
* Miaskofsky [mias’kåfskəj], Nikolai, f.
20. Apr. 1881, russ. Komponist, oprindelig Officer,
men Musik-Elev bl. a. af Rimsky Korsakoff og
Liadof og fra 1921 Lærer ved Moskvas
Konservatorium. M. har desuden udfoldet en,
særlig i hans Hjemland meget skattet
Komponistvirksomhed (Ni Symfonier, symfonisk
Digtning, Kammermusik, Sange etc.); hans
symfoniske Musik er beslægtet med Tschaikofsky’s.
W. B.
Miastor, se Galmyg. S. 375.
Micalærred, Micanit, Micapapir, se
elektriske Isolationsmaterialer.
Michaëlis, Karin. Fortsættelsen af
Forfatterskabet samler sig i særlig Grad om den for
hendes Kunst typiske Bog »Den lille Pige med
Glasskaarene« med Fortsættelse (hidtil
udkommet 4 Bind, 1923 ff.).
J. Cl.
Michaëlis, S., har 1927 leveret en ny
Oversættelse af Goethe’s »Faust«.
Michaëlis de Vasconcellos, C. W., d. i
Oporto 16. Novbr 1925.
Michaelstein, se Blankenburg.
Michel, André (Paul Charles), d. 23.
Oktbr 1925 i Paris.
Michel, G. F., d. 26. Marts 1924 i Paris.
* Micheler [mi’∫le], Joseph Alfred,
fransk General, f. 1861. Blev Officer i Fodfolket
1882 og naaede 1914 Graden Brigadegeneral. I
Begyndelsen af Verdenskrigen var M. til
Tjeneste i forskellige Stabe, men fik Aug. 1915
Kommando over en Division. Marts 1916 blev
han Divisionsgeneral og Armékorpschef, og i
April 1916 stilledes han i Spidsen for 10. Armé
og udmærkede sig ved Somme. Jan.—Maj 1917
var M. Kommandør for en Hærgruppe, der
udførte Offensiven ved Aisne. M. førte derefter
Armé til Maj 1918 og afgik 1919 fra aktiv
Tjeneste.
E. C.
Michelet, C. F., norsk Jurist og Politiker,
fortsatte som Udenrigsminister i Berge’s
Regering indtil dens Afgang Juli 1924. I hans
Ministertid afsluttedes Aftalen med Danmark
angaaende Østgrønland og Traktaten om Norges
Overhøjhedsret over Svalbard. 1926 blev M. og
de fleste af hans tidligere Regeringskolleger af
Odelstinget besluttet sat under Tiltale ved
Rigsretten for deres Forhold til Den norske
Handelsbank (se Artiklen Berge, A. T.), men
Retten frikendte alle de Anklagede. M., der siden
1921 ikke havde søgt Genvalg til Stortinget,
døde ved et Vaadeskud paa sin Gaard i Bærum
25. Juli 1927.
Wt. K.
Michelet, S. T., udgav 1927 »Kristendom og
Rationalisme. Til opgjør af kristendomssynet«.
1929 paabegyndtes under M.’s Redaktion
Udgivelsen af en ny norsk Oversættelse af Det
Gamle Testamente, hvis radikale Sprogdragt
allerede ved Starten blev mødt med adskillig
Kritik.
Wt. K.
Michelsen, P. C. H. K., deltog Febr 1925 i
Stiftelsen af »Fedrelandslaget«, en Organisation,
der har til Formaal at modarbejde de
kommunistiske Ideers Udbredelse i Norge. Han døde
paa sin Gaard ved Bergen 29. Juni s. A. Efter
M.’s derom udtalte Ønske foregik Begravelsen
i Stilhed; men som et Udtryk for Nationens
dybe Sorg over den store Statsmands Bortgang
blev der paa Begravelsesdagen ringet med alle
Landets Kirkeklokker, ligesom der overalt blev
holdt en to Minutters Arbejdspause. M.’s
Ejendom, Gamlehaugen, blev af Stortinget besluttet
indkøbt som Nationalejendom og som Bolig for
Kongefamiliens Medlemmer under deres Ophold
paa Vestlandet. I sit Testamente havde M.
bestemt, at hans samlede Formue, c. 5 1/2 Mill.
Kr., skulde anvendes til Oprettelse af et »Chr.
M.’s fond«, hvis Formaal er at skaffe Midler
til Drift af »Chr. M.’s institutt for videnskap
og åndsfrihet« med Sæde i Bergen. Dette
Institut skal være en til alle Sider fritstaaende
og uafhængig Institution, hvis Formaal i
første Række er at knytte til sig og oprette
Stillinger for Forskere, der har vist særlig
fremragende Evner. Desuden skal det have for
Øje at arbejde for Fremme af Tolerance og
Fordragelighed mellem Samfundsklasser,
Nationer og Racer, ligesom det kan yde Bidrag
til norske Forskere, der ikke er ansatte i fuld
Stilling ved det. Instituttet, hvis Grundregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
